Sangen, der har musik af Sven Gyldmark og tekst af Victor Skaarup, stammer fra filmen ”Reptilicus” (1961), hvor den synges af Birthe Wilke. Innocent Pictures ApS har brugt sangen i overensstemmelse med de gældende danske regler for brug af musik på tv.
Tivoli A/S påstår, at vores titelsekvens for ”Tivoli Night – frække forlystelser på SexTV.dk” skulle krænke Tivoli A/S’ rettigheder, bl.a. fordi den citerer sangen ”Tivoli Night”. Men denne påstand er ikke korrekt.
---o0o---
Først og fremmest har Tivoli A/S ingen ophavsret (copyright) til sangen ”Tivoli Night”, og selvom de havde, ville der stadig ikke være tale om en ophavsretlig krænkelse.
Man kan ifølge international lov ikke få ophavsret på en værktitel, og man kan kun under særlige omstændigheder varemærkebeskytte en værktitel, nemlig hvis den også bruges som varemærke (så det altså er varemærket og ikke værktitlen, man beskytter).
Derfor forekommer det uhyre ofte, at værktitler genbruges i anden sammenhæng, enten i varieret form eller ordret. Eksempelvis var tv-stationen Byens Lys (som man i 1990-1993 kunne se på Kanal 23 / Kanal København) opkaldt efter Charles Chaplins film ”City Lights” (1931), der på dansk hedder ”Byens lys”.
Se en liste over Frequently Used Song Titles, altså den samme titel brugt på flere forskellige sange, her!
Ydermere er der en lang tradition for, at opkalde eksempelvis film efter sangtitler (og vice versa), såsom filmen “Return to Sender” (2004) af Bille August, opkaldt efter en rock and roll-sang med Elvis Presley. På hjemmesiden www.amiright.com findes over 250 eksempler på film og sange med fælles titel.
Her er desuden et antal danske film opkaldt efter sange:
• “Den Sømand han maa lide” (1919), stumfilm med Oscar Stribolt, opkaldt efter sømandsvise med tekst af Adolph von der Recke
• “Det er så yndigt at følges ad” (1954), film med Frits Helmuth, opkaldt efter salme af Grundtvig og C.E.F. Weyse
• “Hvis lille pige er du?” (1963), film med Ghita Nørby og Dirch Passer, opkaldt efter sang af Edvard Brink
• “Det var en lørdag aften” (1968), film med Daimi, opkaldt efter usigneret folkevise
• “Snart dages det brødre” (1974), tv-spil opkaldt efter Socialisternes March af U.P. Overby og C.J. Rasmussen
• “Der er et yndigt land” (1983), film med Ole Ernst, opkaldt efter nationalsangen af Adam Oehlenschläger og Hans Ernst Krøyer
• “Take It Easy” (1986), film med Eddie Skoller, opkaldt efter jazzsang af Leo Mathisen og Svend Hauberg
• “Lykkelige Jim” (1993), tv-film af Ole Christian Madsen, opkaldt efter omkvædet i sangen ”Jim og jeg” af Fred V. Bowers og Olfert Jespersen
• “Oh Happy Day” (2004), film med Lotte Andersen, opkaldt efter gospelsang af Edwin Hawkins
• “I Danmark er jeg født” (2005), film af Peter Klitgaard, opkaldt efter sang af H.C. Andersen og Henrik Rung
• “...og det var Danmark” (2008), film af Mads Kamp Thulstrup & Carsten Søsted, opkaldt efter foldboldsangen af Flemming Antony, der også er blevet brugt som titel på en tegneserie i Ekstra Bladet
• ”Lille soldat” (2008), film af Annette K. Olesen, opkaldt efter omkvæd i børnesangen ”Tre små soldater” af ukendt komponist/forfatter
Ved at opkalde sin tv-programflade efter en sangtitel har Innocent Pictures altså – uanset om titlen indeholder et ord, der i anden sammenhæng måtte være et registreret varemærke – handlet i overensstemmelse med god skik.
---o0o---
Ifølge Sø- og Handelsretten skulle Innocent Pictures’ skyline, når man ser den samtidigt med, at man hører et uddrag af sangen ”Tivoli Night”, pludselig fremstå som ”en gengivelse af Københavns skyline med nogle af byens tårne, og med Tivoli løgkuppel, rutschebane og luftgynge som markante elementer”.
Det er da muligt, at private associationer kan spille sanserne et puds, så fx et pariserhjul pludselig forvandler sig til en luftgynge, men faktum er, at intet i Innocent Pictures’ skylinemotiv henviser til Tivoli A/S’ mærker eller univers, og at sangen ”Tivoli Night”, uanset hvad den måtte fremkalde af associationer hos den enkelte lytter, er brugt lovligt og i overensstemmelse med god skik.
Her er den sangtekst, der høres i ”Tivoli Night”-titelsekvensen:
Tivoli night! Oh, what a sight
All Copenhagen is dancing
Laughter and light! Come hold me tight
This is a place for romancing
Down by the lake, lovers dream to a song
Like they were doing when grandma was young
Tivoli night! Life is so bright
Lanterns are gleaming
When we are dreaming
Dancing in tivoli
Innocent Pictures benægter ikke, at sangen oprindeligt er inspireret af Københavns Tivoli, men vi afviser, at den kun kan opfattes som reference til dette sted. Faktisk svarer dens beskrivelse af en københavnsk forlystelsespark slet ikke overens med Københavns Tivoli i vor tid, hvor gæsterne normalt hverken danser (”dancing in tivoli”) eller lytter til sange ved en sø (”down by the lake, lovers dream to a song”).
Derimod er begrebet ”dans” en velkendt metafor for samleje, eksempelvis i udtrykket ”danse mavevals” eller ”danse mavepolka” (se ”Slang om sex”, Stig Vendelkærs Forlag, 1965) samt filmtitler som ”Mazurka på sengekanten” (1970) og ”Last Tango in Paris” (1972). Dans som metafor for sex kendes helt tilbage fra 1500-tallet, hvor engelske bordeller i folkemunde blev kaldt for ”dancing schools”.
Ordspillet bruges i talrige af Shakespeares skuespil, fx i ”Love’s Labour’s Lost” (ca. 1598), hvor adelsmanden Berowne genkender sin tidligere one night stand, hofdamen Rosalie, og udbryder: ”Did not I dance with you in Brabrant once?” At der er tale om sex, fremgår af referencen til Brabrand, idet Brabrand var en region i Nederlandene, en af Shakespeares faste metaforer for de nedre regioner = kønsdelene. Berowne spørger altså på høvisk vis Rosalie, om det ikke er hende, han engang har kneppet.
Det er præcis samme ordspil, der opstår, når man anvender vendingen ”dancing in tivoli” sammen med værktitlen ”Tivoli Night – frække forlystelser på SexTV.dk”, der minder om den den i dansk sprogbrug traditionelle brug af ordet ”tivoli” som metafor for sex, kønsdele og andre forlystelser. ”Dancing in tivoli” betyder således det same som ”Dancing in Brabrant”, nemlig at have sex.
Prøv nu lige at læse teksten en gang til med nye øjne, som indledning til et pornografisk tv-program på Kanal København:
Tivoli night! Oh, what a sight
All Copenhagen is dancing
Laughter and light! Come hold me tight
This is a place for romancing
Down by the lake, lovers dream to a song
Like they were doing when grandma was young
Tivoli night! Life is so bright
Lanterns are gleaming
When we are dreaming
Dancing in tivoli
Hvis man påstår, at man stadig ikke kan se den seksuelle subtekst, der opstår i teksten, når den bruges som intro til et erotisk tv-program, må man enten være ualmindeligt tungnem - eller ansat hos Tivoli A/S.
At der nævnes en sø, kan ikke udlægges som en beskrivelse af Københavns Tivoli. Det er normalt, at der ligger en sø i eller ved siden af en forlystelsespark. Alle fastliggende forlystelsesparker i Danmark, der bruger ordet ”tivoli” i sit navn, har en sø: Tivoli Friheden har hele to søer (Svanesøen og Bådesøen), og Damhus Tivoli ligger op ad Damhussøen, som stedet ligefrem er opkaldt efter. Også Dyrehavsbakken ligger op ad en sø, og der er søer i både Disneyland, Disneyworld og Disneyland Paris. Omrejsende tivolier kan stille sine boder op hvor som helst, men det er svært at forestille sig et stationært tivoli uden en tivolisø.
Igen må nævnes Ann Marie Capalijas børnebog ”Fun at the Fair”, udsendt på dansk som "Sjov i tivoli" (Egmont Kids, 2007):
Selvom ordet "tivoli" indgår i værktitlen og teksten, kombineret med tegninger af rutsjebane, pariserhjul, festfyrværkeri og en sø, refererer hverken titlen, teksten eller illustrationerne til Københavns Tivoli.
En forlystelsespark med en sø er altså ikke ensbetydende med en reference til Københavns Tivoli, heller ikke i forbindelse med prominent brug af ordet "tivoli".
Sangen nævner ”Copenhagen”, men den grafiske udformning af Innocent Pictures’ titelsekvens viser en fiktiv storby-skyline, der bl.a. indeholder Empire State Building og således ikke kan være København. Ligesom meget andet i titelsekvensen er lokaliteten altså tvetydig.
---o0o---
I Innocent Pictures’ titelsekvens er sangen ”Tivoli Night” dels brugt som æstetisk element i titelsekvensens filmiske udformning, dels for dens anvendelse af ordene ”Tivoli Night”, og dels for dens romantiske, idealiserede beskrivelse af en forlystelsespark, anvendt som metafor for et sted, hvor publikum forlyster sig med kærlighedens glæder.
Der er solid præcedens for, at en sang skrevet med en bestemt betydning i tankerne kan genbruges i andre sammenhænge og derved få en ny betydning.
Et eksempel er sangen ”Das Deutschlandlied”. Melodien blev komponeret af Joseph Haydn i 1797 som en fødselsdagshilsen til den østrigske kejser Francis II, med teksten ”Gott erhalte Franz den Kaiser”, men i 1841 fik den ny, revolutionær tekst af digteren August von Fallersleben, og i 1920’erne fik den status som tysk nationalsang. Under Anden Verdenskrig blev den associeret med Hitlers ambitioner, og i april 2007, efter en episode i et af Tivoli A/S’ værtshuse, beskrev dagbladet B.T. den slet og ret som en "nazi-sang”.
Et andet, kendt eksempel er sangen “As Time Goes By”, som de fleste mennesker i dag associerer med Humprey Bogart-filmen “Casablanca” (1942), skønt den stammer fra en Broadway-musical, ”Everybody’s Welcome”, fra 1931. Ligeledes Elvis Presley-hittet “Love Me Tender”, som vi i dag associerer med 1950’erne, men som oprindeligt er en borgerkrigssang fra 1861.
Så det strider mod faktiske forhold at hævde, at en sang kun kan have én betydning. Faktum er, at man alene ved at genbruge en sang i en ny sammenhæng kan give den en helt ny betydning i lytterens bevidsthed.
Der er intet angribeligt i, at Innocent Pictures i en helt ny forbindelse har anvendt en sang, som for et halvt århundrede siden blev skrevet til filmen ”Reptilius”, hvor afdøde sangerinde Birthe Wilke i en scene på ca. fire minutter havde en birolle som sangerinde i Københavns Tivoli.
Skulle man i modstrid med de faktiske forhold insistere på det synspunkt, at det uddrag af sangen ”Tivoli Night”, der indgår i titelsekvensen for ”Tivoli Night – frække forlystelser på SexTV.dk”, nødvendigvis må være en reference til Københavns Tivoli, vil der alligevel ikke være tale om et brud på markedsføringsloven, eftersom vi aldrig har brugt denne titelsekvens til at markedsføre tv-programfladen, men kun til at oplyse værkets titel for de seere, der allerede sad og så den.
---o0o---
Skulle man yderligere, i modstrid med international lov, insistere på det synspunkt, at en titelsekvens med en værktitel på en eller anden mystisk måde udgør en form for markedsføring, vil der stadigvæk ikke være tale om et brud på markedsføringsloven, eftersom der i dansk markedsføring er juridisk godkendt præcedens for som æstetisk virkemiddel at bruge referencer til Københavns Tivoli, endda i forbindelse med et ordmærke, der indeholder ordet ”tivoli”.
Dette blev vurderet som fuldt lovligt af Højesteret i sagen Jacobsens Bakery Ltd. A/S vs. A/S Kjøbenhavns Sommer-Tivoli. Dommen, afsagt tirsdag den 1. februar 2005, gav Jacobsens Bakery lov til at producere, markedsføre og sælge småkager og biscuits under anvendelse af ordmærket TIVOLI sammen med et Tivoli-garder-motiv.
Tre af dommerne udtalte i dommen:
”På småkageposen, hvis dominerende elementer er ordene TIVOLI DANISH COOKIES og nogle småkager, er nederst en smal bort af ens gardere i hvide bukser. Livgardens bukser er efter det oplyste blå, og det må derfor antages, at garderne skal forestille Tivoli-gardere. Vi finder det på den baggrund betænkeligt at fastslå, at gardermotivet, der fremtræder som et dekorativt element, i sig selv eller i forbindelse med anvendelsen af TIVOLI DANISH COOKIES kan anses for en retsstridende vildledning af forbrugerne, hvorved der gives indtryk af, at kagerne stammer fra Kjøbenhavns Sommer-Tivoli, eller at Jacobsens Bakery har en kommerciel forbindelse til Kjøbenhavns Sommer-Tivoli. Brugen af motivet indebærer heller ikke en snyltning på forretningskendetegn, der tilhører Kjøbenhavns Sommer-Tivoli.”
Hvis der skal være lighed for loven, må man ud fra ovennævnte fastslå det samme med hensyn til brug af sangen ”Tivoli Night”, der i titelsekvensen for programfladen ”Tivoli Night – frække forlystelser på SexTV.dk” fremtræder som et æstetisk (dekorativt) element, præcis ligesom gardermotivet.
Med andre ord:
Sangen ”Tivoli Night”, der fremtræder som et æstetisk element i forbindelse med anvendelsen af titlen ”Tivoli Night – frække forlystelser på SexTV.dk”, kan ikke anses for en retsstridende vildledning af forbrugerne, hvorved der gives indtryk af, at programfladen stammer fra Københavns Tivoli, eller at Innocent Pictures har en kommerciel forbindelse til Tivoli A/S. Brugen af sangen og dens motiver indebærer heller ikke en snyltning på forretningskendetegn, der tilhører Tivoli A/S.
Dette er i særlig grad tilfældet, eftersom Jacobsens Bakerys gardermotiv utvetydigt forestiller Tivoli-gardere, mens sangen ”Tivoli Night” ikke utvetydigt beskriver Københavns Tivoli, hvorfor sangen giver endnu mindre mulighed for vildledning end gardermotivet fra Jacobsens Bakery.
Hvortil kommer de forhold, at titelsekvensen for ”Tivoli Night – frække forlystelser på SexTV.dk” ikke har været brugt til at markedsføre tv-programfladen, samt at betegnelsen ”Tivoli Night – frække forlystelser på SexTV.dk” ikke har været brugt som varemærke men som værktitel.
---o0o---
At Innocent Pictures har handlet i overensstemmelse med god skik, fremgår utvetydigt af Dines Skafte Jespersens børnebog ”Troldepus i Tivoli”, der oprindeligt udkom i 1959 og er blevet genudgivet i 1973, 1976, 1993, 2002 og 2007, og hvis omslag utvetydigt viser en tegning af Københavns Tivoli. På bagsiden ses Pjerrot og Cassander, og på forsides ses Tivoli-garden:
Det er altså lovligt for et forlag at præsentere en værktitel, der indeholder ordet ”tivoli”, i en kunstnerisk fremstilling, der kun kan opfattes som en specifik reference til Københavns Tivoli. Ergo må det også være lovligt for Innocent Pictures at at præsentere en værktitel, der indeholder ordet ”tivoli”, i en kunstnerisk fremstilling, der IKKE er en specifik reference til Københavns Tivoli!
Påstandene fra Tivoli A/S er således helt og aldeles uden nogen som helst forbindelse med den virkelige verden. De kan udelukkende tolkes som et led i Tivoli A/S' forsøg på at bluffe sig til absolut erhvervsmæssig kontrol over ordet ”tivoli”.
Læs nogle sidebemærkninger om intertekstualitet i reklamer her, eller spring direkte til et indlæg om værktitler og titelsekvenser her!
