søndag den 28. marts 2010

8. Registrerede mærker i værktitler

Tivoli A/S hævder, at ordet "tivoli" i værktitlen "Tivoli Night – frække forlystelser på SexTV.dk" er identisk med deres registrerede varemærke TIVOLI, og ikke en artsbetegnelse for "forlystelsespark".

Selvom man skulle være enig i dette mærkværdige synspunkt, ville Innocent Pictures stadig have handlet i overensstemmelse med god skik og brug, idet brug af registrerede mærker i værktitler er både velkendt og accepteret.

Traditionen for brug af beskyttede varemærker i værktitler går i dansk kultur helt tilbage til drikkevisen ”Kommer der ikke snart en Tuborg til mig?” fra starten af 1900-tallet, bygget over T.W. Thurbans ”The Brooklyn Cake Walk”.



Melodien er i nyere tid under nævnte Tuborg-titel udgivet kommercielt på flere cd’er med Tivolis Promenadeorkester dirigeret af Ivan Leth, hvorved Tivoli A/S selv har bidraget til at holde liv i traditionen for brug af beskyttede varemærker i værktitler.

---o0o---

Her er en række eksempler på nyere danske værktitler, der indeholder velkendte, registrerede varemærker og firmanavne:

• ”Gummi-Tarzan” (Gyldendal, 1975), børnebog af Ole Lund Kirkegaard, filmatiseret 1981. Ordet "Tarzan" anvendes dog ikke i bogens merchandising.



• ”Tuborg-manden”, revyvise med Gustav Winckler, fra Cirkusrevyen, 1977.
• ”Pirelli & Firestone - den moderne tegneserie for mænd” (Informations Forlag, 1979), tegneserie af Claus Deleuran.


• “Fantastiske Toyota” (CBS, 1981), lp/cd af bandet TV-2, med sangene “Fantastiske Toyota” og “Dazu Eisgekühltes Coca-Cola”.
• “Marx og Coca Cola” (Teaterforlaget Drama, 1981), skuespil af Nils J. A. Schou.


• “Voldsom Volvo” (1986?), sang af Steen Rasmussen og Michael Wikke (Brødrene Bisp) fra DRs tv-serie ”Sonny Soufflé chok show”.
• ”Golgata Colgate Goethe”, digt af Rói Paturssons, fra digtsamlingen ”Ingen rose er rose hele dagen” (Rolv, 1988).
• “Tarzan Mama Mia” (Nordisk Film, 1989), film af Erik Clausen (Nordisk Film indgik forlig og ændrede titlen på tv og hjemmevideo, men originaltitlen bruges stadig).
• “Tarzan Mama Mia” (Medley Records, 1989), titelsang af Kim Larsen (som ikke indgik forlig og beholdt titlen!).
• ”Claes i Netto”, sang af Eddie Skoller, fra show på Tre Falke Scenen, 1990.
• ”Brune æg (Jeg købte nogle brune æg i Brugsen)”, digt af Thorstein Thomsen, fra digtsamlingen ”Samlede rim” (Attika, 1993).
• ”Skønhedens filosofi - fra Homer til Hugo Boss” (Aarhus Universitetsforlag, 1994), fagbog af Inga R. Gammel.
• ”Plad(d)er (Ekspedienten i Fona stak mig en plade)”, digt af Michael Strunge, fra digtsamlingen ”Skrigerne!” (Borgen, 1995).
• ”Nede i Netto”, sang af Strengedrejerne, fra Brædstruprevyen, 1996.
• ”En rød Toyota triller forbi med et dunkende beat”, digt af Morten Søndergaard, fra digtsamlingen ”Ubestemmelsessteder” (Brøndum/Aschehoug, 1996).
• ”Vi elsker Magasin”, sang af Venter på Far, fra cd’en ”8 bedste, nr. 8 - største danske hits” (EMI-Medley, 1997).
• ”Toms Karameller” (Sony, 1997), dansk version af den cubanske ”Guantanamera”, her indspillet af Red ’n’ Ready.
• “Barbie Girl” (Universal Music, 1997), sang af den dansk/norske popgruppe Aqua.
• ”Knep Netto”, rocksang af Uffes Klinik, fra lp’en ”Copenhardcore ungergrund” (Error, 1998).
• ”Den røde Volvo”, novelle af Tage Skou-Hansen, fra novellesamlingen ”Dobbeltspil - nye danske noveller” (DR Multimedie, 1998).
• ”Shell informerer i en vanskelig tid (Lad ikke forståelige følelser)”, digt af Erik Stinus, fra digtsamlingen ”Blivesteder” (Vindrose, 1999).
• ”Bilka - nej Føtex”, popnummer af Venstres Venner, fra cd’en ”Multikapitalisme eller kaos!” (Beostær, 1999).
• “Tarzan & Jane” (Sony Music Media, 1999), sang af den danske popgruppe Toy-Box.
• ”Telia (Det er ingen kunst at få)”, digt af Jannick Storm, i digtsamlingen ”Aske og æg - digte” (Net-Bog-Klubben, 1999).
• ”Sonofon, godaften”, revynummer med Dorthe Andersen, fra cd’en ”Danske revyperler 1999” (World, 2000).
• ”Skyld med skyld på/Matas - vi gi'r”, rocknummer af Det Brune Punktum, fra cd’en ”Total drengerøv” (Universal, 2001).
• ”Til SAS (På min billet står der trykt)”, digt af Benny Andersen, fra digtsamlingen ”Samlede digte - digte 1960-2005” (Borgen, 2001).
• ”Volvo B18-210”, musiknummer af Roger and Over, fra cd’en ”Camping” (Roger and Over, 2001).
• ”Magasin”, musiknummer af Steen Rosenberg, fra cd’en ”Lige fra hjertet” (Steen Rosenberg, 2002).
• ”De grønne slagtere” (M&M Productions, 2003), filmkomedie af Anders Thomas Jensen om salg af menneskekød; titlen er en flertalsform af Tulips mærke DEN GRØNNE SLAGTER.


• ”Petl (Konsul Pepsi på junglesporet)”, digt af Peter Laugesen, i digtsamlingen ”Forstad til alt” (Borgen, 2003).
• ”Ude i Ikea”, novelle af Lone Hørslev, fra antologien ”Ny dansk litteratur - Systimes periodeserie 1970-2004” (Systime, 2004).
• ”Jubii yam yeah yam yah”, sang af Flemming Jensen, fra cd’en ”Jeg er sgu da ligeglad!” (Jensen, 2004).
• ”USADSB” (Copenhagen Records, 2004), cd af bandet Nephew, indeholder bl.a. sangene ”USA DSB”, ”Superliga” og ”En Wannabe Darth Vader”.


• ”Let's Rock & Läkerol - nye forfriskende hits” (2004), cd-album fra Sony Music Entertainment.
• ”Min Toyota”, instrumentalmusik af Poul Andersen, fra cd’en ”Paradisets Have” (Delta, 2005).
• ”27. Juni (Alfa Romeo)”, digt af Ole Bundgaard fra digtsamlingen ”Haiku - 365 nye danske haiku” (Nielsens Forlag, 2006).
• “Electro Nintendo” og “How it was to work in Magasin on the OD-day”, rocknumre af Zwook Mescalin (Simon Littauer, Aske Lyck Pedersen og Rasmus Littauer), fra cd’en “OD EP” (3.u. Records, 2006).
• ”Ewald. En flue. Smirnoff. Lidt kærlighed”, digt af Peter Poulsen, fra digtsamlingen ”Cikaderne synger” (Vindrose, 2006).
• “Maling i Bilka”, sang af Palle Bo, fra cd’en ”Telefonjokes Med Palle Bo - Nummer 2” (ArtPeople, 2006).
• ”DSB”, jazznummer af Mads Hansen, fra cd’en ”I Love Jam” (Calibrated, 2006).
• ”Mærk, duft, hør og se B&O og Louis Poulsen” (Danmarks Designskole, 2007), fagbog af Mai Abenth Christoffersen.
• ”Vilde Duracell-kaniner eller Sesam luk dig op” af Leonora Christina Skov, i antologien ”Lykkelige Norden 2025” (Nordisk Ministerråd, 2007).
• ”DAB - hele Danmarks bus- og lastbilfabrik - Audi, NAG, Büssing, Leyland, Scania” (GT, 2008), fagbog af Jens Jessen.
• ”Marlboro-cigaretter, støv og leopardpletter”, artikel af Ditte Vilstrup Holm, fra antologien ”Det dobbelte rum = The double space” (ARoS, 2008).
• ”Ode til Gillette” og ”Ode til Kims A/S”, digte af Klaus Høeck, i digtsamlingen ”Palimpsest over et århundrede” (Gyldendal, 2008).
• ”Flooded McDonald’s” (Propeller Group, 2008), videokunst/eksperimentalfilm af Superflex (Jakob Fenger, Rasmus Nielsen & Bjørnstjerne Christiansen).


• ”Sony Ericsson K800i”, digt (samlejeskildring) af Jan Thielke, i digtsamlingen ”Faderskabsdigte” (Lindhardt og Ringhof, 2008).
• ”DSB”, popnummer af Bjarne Lisby, fra cd-singlen ”DSB” (World Records, 2008)
• ”Arkitekturen på Carlsberg” (Arkitektens Forlag, 2008), fagbog af Martin Keiding, Per Henrik Skou og Marianne Amundsen.
• ”Fra Føtex til Folketinget”, selvbiografi af Özlem Cekic (Gyldendal, 2009).
• ”TpT nr. 31: DSB damprangerlokomotiver - damprangerlokomotiverne hos DSB 1892-1970”, særskrift af Steffen Dresler (TpT, 2009).
• ”Netto åbner kl. 8210”, digt af elever på Frydenlundskolen i Århus, fra digtsamlingen ”digte over Frydenlund” (Jorinde & Joringel, 2009).
• ”NETTO og Fakta”, novelle af Jan Sonnergaard, fra novellesamlingen ”Radiator” (Gyldendal, 2009).
• ”Hvem ka'? - Bilka!”, novelle af Asef Soltanzadeh, i antologien ”Herfra min verden går” (Dansk PEN, 2009).
• ”Danish Crown” (Aarhus Teater, 2009), skuespil af Kristin Auestad Danielsen.
• ”Engang drømte jeg om at arbejde i FONA”, digt af Martin Larsen, fra digtsamlingen ”Noter til det mere perfekte liv - metrodigte” (Basilisk, 2009).
• ”Et kig ud i entreen - et par Nike Air, sort overdel, hvide såler”, digt af Anders Abildgaard, fra digtsamlingen ”Kære venner - digte” (Gyldendal, 2009).
• ”Krak city”, digt af Lars Overby, fra cd’en ”Tabulator - stand-up digte” (Viatone, 2009).
• ”En rebel bliver børsnoteret - en fortælling om Niels Martinsen, InWear og IC Companys” (Gyldendal Business, 2009), fagbog af Charlotte Kim Reeslev.
• ”Ringkøbing ad libitum - et kalejdoskopisk kig i gadespejlet - set gennem Lars Egelunds subjektive Nikon-objektiv” (Lars Egelund, 2009), bog af Lars Egelund.
• ”SAS”, musiknummer af Jacob Haugaard, fra cd’en ”I mit sommerhus” (Hithouse Production, 2009).
• ”Krak”, digt af Brian P. Ørnbøl, fra digtsamlingen ”Sange fra Midgaard - digte” (DarkLights, 2010).
• ”Min Ikea lænestol” (1495 TikTak Records, 2010), musiknummer af Morten Fleck.



Det burde stå klart for enhver, at man ikke kan give private virksomheder kontrol over brugen af varemærker i værktitler uden at gå imod udbredt praksis og gøre voldsom kulturel skade!

---o0o---

Her følger en liste over engelsksprogede bogtitler, der indeholder varemærkebeskyttede ord og fraser. Listen er udarbejdet af den amerikanske forfatterforening The Authors Guild i 2003 (i forbindelse med sagen Fox vs. Penguin & Franken):

Forlystelsesparker og cirkusser
• "Down and Out in the Magic Kingdom" af Cory Doctorow
• "Goodbye, Mickey Mouse" af Len Deighton
• "The Greatest Show on Earth" af Katherine Leiner
• "The Greatest Show on Earth" af John Prater
• "The Magic Kingdom" af Stanley Elkin
• "Team Rodent: How Disney Devours the World" af Carl Hiaasen og Peter Gethers






Biler
• "Cadillac Jukebox" af James Lee Burke
• "Cadillac Desert: The American West and Its Disappearing Water" af Marc Reisner
• "Chevrolet Saturdays: Candy Dawson Boyd" af Candy Dawson Boyd
• "Chevrolet Summers, Dairy Queen Nights" af Bob Greene
• "Driver’s Wanted" af Jim Dewald
• "Duncan Delaney and the Cadillac of Doom" af A. L. Haskett Best og Charlotte Vale-Allen
• "From a Buick 8" af Stephen King
• "Honda Dream" af Liam Patrick Galbraith
• "The Lexus and the Olive Tree: Understanding Globalization" af Thomas Friedman
• "The Man in the Black Chevrolet" af Todd Moore
• "More Than a Pink Cadillac: Mary Kay Inc.'s Nine Leadership Keys to Success" af Jim Underwood
• "On the 7th Day God Created the Chevrolet" af Sylvia Wilkinson
• "Reading Don't Fix No Chevy's: Literacy in the Lives of Young Men" af Michael W. Smith og Jeffry D. Wilhelm
• "Sheep in a Jeep" af Nancy E. Shaw

Velgørenhed/Fundraising
• "A Mind is a Terrible Thing to Waste: Coping at the Start of Your Career" af Bob Rosner

Tøj og kosmetik
• "Because I'm Worth It" (Gossip Girl Series Vol. 4) af Cecily von Ziegesar
• "The Devil Wears Prada" af Lauren Weisberger
• "Does She or Doesn't She?" af Alisa Kwitney
• "Just Do It: The Nike Strategy in the Corporate World" af Donald Katz
• "Move Over, Victoria – I Know the Real Secret: Surrendering the Lies that Bind You to the God Who Frees You" af Nancy Kennedy og Steve Brown
• "The Night of the Mary Kay Commandos: Featuring Smell-O-Toons" af Berke Breathed
• "Nike is a Goddess: The History of Women in Sports" af Lissa Smith
• "Shiny Adidas Tracksuits and the Death of Camp: And Other Essays" af Might Magazine
• "Soap Opera: The Inside Story of Procter & Gamble" af Alecia Swasy
• "Soy la Avon Lady and Other Stories" af Lorraine Lopez
• "When Trying Fails, Just Do It" af K.C. Borden
• "The Victoria's Secret Catalog Never Stops Coming: And Other Lessons I Learned from Breast Cancer" af Jennie Nash

Computere, teknologi og telekommunikation
• "Distance Learning: Reach Out And Teach Someone" af Donna J. Abernathy
• "How Would You Move Mount Fuji? Microsoft's Cult of the Puzzle - How the World's Smartest Company Selects the Most Creative Thinkers" af William Poundstone
• "Microsoft Project 2000 for Dummies" af Martin Doucette
• "Polaroids from the Dead" af Douglas Coupland
• "Polaroid Man" af Michael Cormany
• "Starting an eBay Business for Dummies" af Marsha Collier
• "Windows XP for Dummies" af Andy Rathbone

Betalingskort/Banker
• "Don’t Leave Home Without It" af Leonard Feinberg
• "Positive Discipline: Don’t leave Home Without It" af Victoria Lavigne og Katherine Augustyn
• "Stagecoach: Wells Fargo and the American West" af Philip L. Fradkin

Mad og drikkevarer
• "Because Of Winn-Dixie" af Kate DiCamillo
• "The Big Mac Index: Applications of Purchasing Power Parity" af Li Lian Ong
• "Big Mac: The Unauthorized Story of McDonald's" af Maxwell Boa
• "Breakfast of Champions" af Kurt Vonnegut
• "Coke Machine Glow" af Gordon Downie
• "The Destroying Angel: Sex, Fitness, and Food in the Legacy of Degeneracy Theory, Graham Crackers, Kellogg's Corn Flakes & American Health History" af John William Money
• "The Electric Kool-Aid Acid Test” af Tom Wolfe
• "Elvis, Jesus and Coca-Cola" af Kinky Friedman
• "Everybody's Studying Us: The Irony of Aging in the Pepsi Generation" af Irene Paull
• "Finger Lickin' Good" af Paul Levy
• "Have It Your Way" af Vicki E. Walton
• "Hide Your Ex-Lax Under The Wheaties" af Cheryl M. Thurston
• "Just Twenty-Five Cents and Three Wheaties Box-Tops" af Lee Foster
• "Looking for Mr. Goodbar" af Judith Rossner
• "On the Road with Poppa Whopper" af Marianne Busser og Ron Schroder
• "Orange Roofs, Golden Arches: The Architecture of American Chain Restaurants" af Phillip Langdon
• "Pop Tart: A Fresh, Frosted Sugar Rush Through Our Pre-Packaged Culture" af Liz Langley
• "Sex, Drugs, and Cocoa Puffs: A Low Culture Manifesto" af Chuck Klosterman
• "Where's the Beef? The Mad Cow Disease Conspiracy" af David Lamar Cole
• "The Wonderful World That Almost Was: Snap! Crackle! Pop! Touch Me Not!" af Paul Thek, Ann Wilson og Harald Szeemann

Regering/militær
• "Be All You Can Be: A Challenge to Stretch Your God-Given Potential" af John C. Maxwell og Zig Zaglar
• "Be All You Can Be: 12 Sermons On Developing God-Given Potential" af Michael B. Brown

Medievirksomheder
• "All the Math That’s Fit to Print: Articles from the Manchester Guardian" af Keith J. Devlin
• "All the News Is Fit to Print: Profile of a Country Editor" af Chad Stebbins
• "All the News That Fits; A Critical Analysis of the News and Editorial Content of the New York Times" af Herman H. Dinsmore
• "All the Views Fit to Print: Changing Images of the U.S. in ‘Pravda’ Political Cartoons, 1917-1991" af Kevin J. McKenna
• "Bias: A CBS Insider Exposes How the Media Distort the News" af Bernard Goldberg
• "The Bible and the New York Times" af Fleming Rutledge og William H. Willimon
• "This Boy’s Life: A Memoir" af Tobias Wolf
• "Cannons of Journalism: The New York Times Propoganda War Against Israel" af Stephen Karetzky
• "CNN’s Tailwind Tale: Inside Vietnam’s Last Great Myth" af Jerry Lembcke
• “Edited for Television: CNN, ABC, and American Presidential Elections" af Mathew Robert Kerbel
• "The Gospel According to the New York Times: How the World’s Most Powerful News Organization Shapes Your Mind and Values" af William Proctor
• "Journalistic Fraud: How the New York Times Distorts the News and Why It Can No Longer Be Trusted" af Bob Kohn
• "Me and Ted Against the World: The Unauthorized Story of the Founding of CNN" af Reese Schonfeld
• "The CNN Effect: The Myth of News Media, Foreign Policy and Intervention" af Piers Robinson
• "Inside Oscar: The Unofficial History of the Academy Awards" af Mason Wiley
• "Oscar Dearest: Six Decades of Scandal, Politics and Greed Behind Hollywood's Academy Awards, 1927-1986" af Peter H. Brown og Jim Pinkston
• "Television News and the Supreme Court: All the News That's Fit to Air?" af Elliot E. Slotnick og Jennifer A. Segal
• "Times Change: The Minimum Wage and the New York Times" af Richard B. McKenzie
• "The Trust: The Private and Powerful Family Behind the New York Times" af Susan E. Tifft og Alex S. Jones
• "Without Fear or Fervor: An Uncompromising Look at the New York Times" af Harrison Salisbury

Medicinalvarer
• “Better than Prozac: Creating the Next Generation of Psychiatric Drugs" af Samuel H. Barondes
• “Carp Fishing on Valium" af Graham Parker
• ”A History of Psychiatry: From the Era of the Asylum to the Age of Prozac" af Edward Shorter
• “In Pursuit of Happiness: Better Living from Plato to Prozac" af Mark Kingwell
• “Listening to Prozac: The Landmark Book about Anti-Depressants and the Remaking of the Self" af Peter D. Kramer
• “Plato, Not Prozac! Applying Eternal Wisdom to Everyday Problems" af Lou Marinhoff
• “Potatoes Not Prozac" af Kathleen DesMaisons
• “Prince Valium" af Anton Holden
• “Prozac on the Couch: Prescribing Gender in the Era of Wonder Drugs" af Jonathan Metzl
• “Prozac Highway" af Persimmon Blackbridge
• “Prozac Nation: Young and Depressed in America" af Elizabeth Wurtzel
• “Valium, Librium and the Benzodiazepine Blues" af Jim Parker

Detailhandel
• "How Wal-Mart Is Destroying America and the World and What You Can Do About It" af Bill Quinn
• "Kmart's Ten Deadly Sins: How Incompetence Tainted an American Icon" af Marcia Layton Turner
• "Up against the Wal-Marts: How Your Business Can Prosper in the Shadow of the Retail Giants" af Don Taylor og Jeanne Smalling Archer

Tobaksvarer
• "Ashes to Ashes: America's Hundred-Year Cigarette War, the Public Health and the Unabashed Triumph of Philip Morris" af Richard Kluger

Legetøj og spil
• "Andy and His Yellow Frisbee" af Mary Thompson
• "Candyland: A Novel In Two Parts" af Ed McBain
• "In Candyland it's Cool to Feed on Your Friends" af James Chapman
• "Napalm & Silly Putty" af George Carlin

Tv og tegneserier
• "Barry Bonds: Baseball Superman" af Steven Travers
• "Dating Big Bird" af Laura Zigman
• "Hollywood Kryptonite: The Bulldog, the Lady and the Death of Superman" af Sam Kashner og Nancy Schoenberger
• "Krazy Kat" af Jay Cantor
• "The Lone Ranger and Tonto Fistfight in Heaven" af Sherman Alexie
• "Searching for a Super Man, Watching for a Wonder Woman: Prepare to Find the Love You Desire" af Ken Kington
• "The Superman Syndrome: Finding God's Strength Where You Least Expect It" af Jack Kuhatschek
• "The Wheel of Fortune" af Susan Howatch
• "The Wizard of "IS": The Short, Ugly Story of the Impeachment of Billy Jeff Clinton and His Trailer Park Presidency" af professor Jerry Mander

Listen stammer fra en varemærkesag fra 2003, hvor det amerikanske tv-selskab Fox News Network, ejer af varemærket FAIR & BALANCED, bad om et salgsforbud med henblik på følgende erstatningssag mod bogforlaget Penguin og forfatteren Al Franken. Penguin stod nemlig over for at udgive en bog af Al Franken med titlen "Lies and the Lying Liars Who Tell Them - A Fair and Balanced Look at the Right", hvis forside bl.a. viste et tv-studio a la Fox’ nyheds-tv-studio, og mindede om forsiden på to bøger af en kendt Fox-studiovært, Bill O’Reilly.

Penguin og Franken fik opbakning af The Authors Guild, som med hjælp fra sine medlemmer indsamlede en lang række bogtitler indeholdende varemærkebeskyttede ord og fraser. En liste med udvalgte titler blev sendt til retten, som straks afviste at forbyde salget af bogen, hvorefter Fox trak sagen tilbage.

Sådan burde udfaldet også have været i tvisten mellem Innocent Pictures ApS og Tivoli A/S!

---o0o---


Her er yderligere et par velkendte, udenlandske værktitler, der indeholder registrerede varemærker og firmanavne:

• “Murder on the Orient Express” (1934), roman af Agatha Christie om mordgåde på tog, filmatiseret 1974 med Albert Finney og 2001 med Alfred Molina.
• “Rum and Coca-Cola” / “Rhum and Coca-Cola” (ca. 1943), sang af Rupert Grant og Lionel Belasco om amerikanske soldaters seksuelle udnyttelse af Trinidads kvinder, bedst kendt i Andrews Sisters-versionen fra 1945.
• “Breakfast at Tiffany's” (1958), roman af Truman Capote om prostitution i New York (hvor juvelérbutikken Tiffany’s ligger), filmatiseret i 1961 med Audrey Hepburn.
• “Campbell's Soup Cans” (1962), maleri af Andy Warhol.
• “Mercedes Benz” (1971), sang af Janis Joplin.
• “The Coca-Cola Kid” (1985), amerikansk film om markedsføring af sodavand i Australien.
• “Tarzan Boy” (1985), sang af discogruppen Baltimora.
• “The Hanoi Hilton” (1987): Amerikansk film om fængsel i Vietnam.
• “Harley Davidson and the Marlboro Man” (1991): Amerikansk film om to venner i kamp mod mafiaen.


Det er således i Danmark såvel som i udlandet god, accepteret praksis at lade registrerede varemærker indgå i værktitler.

---o0o---

Ikke blot kan registrerede varemærker bruges uden tilladelse i værktitler – men også i selve værket.

Det ultimative eksempel må være den Oscar-belønnede kortfilm ”Logorama” (2009), der er bygget op af over 2.500 nutidige logoer og varemærker!


Titelsekvensen for ”Tivoli Night – frække forlystelser på SexTV.dk” kan ligesom mange andre titelsekvenser defineres som et selvstændigt kunstnerisk værk, og har derfor ret til den samme beskyttelse som eksempelvis ”Logorama”.

---o0o---

Normalt kan en værktitel ikke forhindre et varemærke, ligesom et varemærke ikke kan forhindre en værktitel. Undtagen i Danmark, hvis man er Tivoli A/S og åbenbart selv kan diktere loven.

Læs mere om, hvorfor det er uden forbindelse til virkeligheden, at Innocent Pictures er blevet dømt for overtrædelse af markedsføringsloven, her.

tirsdag den 16. marts 2010

7b. Ordet "tivoli" i værktitler, del 2: Musik

Dette er anden del af en række eksempler på brug af ordet "tivoli" i værktitler. Se første del her.

Ordet ”tivoli” indgår i titlerne på mange musikalske værker. Alene på TDCs musik-website Yousee.dk forhandles i skrivende stund over 60 internationale musiknumre med titler, der indeholder ordet ”tivoli”:

“Tivoli”
Kunstner: Odd Børretzen & Alf Cranner
Genre/kategori: Folk pop
Udgivelsesår: 1980

“Tivoli”
Kunstner: Dexter Gordon
Genre/kategori: Jazz
Udgivelsesår: 1987
NB: Ovenstående nummer kan bl.a. høres i Bertrand Taverniers Oscar-belønnede film ”'Round Midnight” (1986). Dexter Gordon og hans musik kan desuden opleves i Ole Eges hardcorefilm "Pornografi" (1971), bl.a. i sekvensen "Forår i Tivoli".


“Tivoli”
Kunstner: Karin Krog
Genre/kategori: Jazz
Udgivelsesår: 1989

“Tivoli”
Kunstner: McCoy Tyner
Genre/kategori: Jazz
Udgivelsesår: 1992

“Tivoli”
Kunstner: Lydie Auvray
Genre/kategori: Pop
Udgivelsesår: 1994

“Tivoli”
Kunstner: Maj Britt Andersen
Genre/kategori: Children
Udgivelsesår: 1994

“Tivoli”
Kunstner: Alpha Centauri
Genre/kategori: Rock
Udgivelsesår: 1999

“Tivoli”
Kunstner: Back to Back
Genre/kategori: Pop
Udgivelsesår: 2003

“Tivoli”
Kunstner: Studmenn
Genre/kategori: Pop
Udgivelsesår: 2004

“Tivoli”
Kunstner: CDOASS
Genre/kategori: Rock
Udgivelsesår: 2005

“Tivoli”
Kunstner: Muusa
Genre/kategori: Pop
Udgivelsesår: 2005

“Tivoli”
Kunstner: BraviBelli
Genre/kategori: Electronica
Udgivelsesår: 2005

“Tivoli”
Kunstner: Stacs Of Stamina
Genre/kategori: Electronic
Udgivelsesår: 2005

“Tivoli”
Kunstner: Not
Genre/kategori: Electronica
Udgivelsesår: 2006

“Tivoli”
Kunstner: Olle Ljungström
Genre/kategori: Pop
Udgivelsesår: 2006

“Tivoli”
Kunstner: Lydie Auvray
Genre/kategori: World
Udgivelsesår: 2006

“Tivoli”
Kunstner: Beckstrøm
Genre/kategori: Pop
Udgivelsesår: 2006

“Tivoli”
Kunstner: Spökligan
Genre/kategori: Pop
Udgivelsesår: 2006

“Tivoli”
Kunstner: Kristin Langsrud
Genre/kategori: Children
Udgivelsesår: 2008

“Tivoli”
Kunstner: Frédéric Rossille
Genre/kategori: Classical
Udgivelsesår: 2008

“Tivoli”
Kunstner: Alain Mion
Genre/kategori: Jazz
Udgivelsesår: 2008

“Tivoli”
Kunstner: Bo Sundström
Genre/kategori: Pop
Udgivelsesår: 2008

“Tivoli”
Kunstner: Little Sun
Genre/kategori: Jazz
Udgivelsesår: 2008

“Tivoli”
Kunstner: Karin Krog
Genre/kategori: Jazz
Udgivelsesår: Ikke anført

“Tivoli”
Kunstner: Bent Fabricius-Bjerre
Genre/kategori: Musical
Udgivelsesår: Ikke anført

“Tivoli”
Kunstner: Onkel Jes
Genre/kategori: Children
Udgivelsesår: Ikke anført

“The Tivoli”
Kunstner: Nonworkinggeneration
Genre/kategori: Hard rock
Udgivelsesår: 2005

“Tivoli Bazar Tsching-Tching Polka”
Kunstner: H.C. Lumbye / David Riddell
Genre/kategori: Classical Music
Udgivelsesår: 2004

“Tivoli Blues”
Kunstner: Arne Bue Jensen / Papa Bue
Genre/kategori: Jazz
Udgivelsesår: 1988

“Tivoli Blues”
Kunstner: Arne Bue Jensen / Papa Bue
Genre/kategori: Jazz
Udgivelsesår: 1991

“Tivoli Blues”
Kunstner: Arne Bue Jensen / Papa Bue
Genre/kategori: Jazz
Udgivelsesår: 1996

“Tivoli Blues”
Kunstner: Arne Bue Jensen / Papa Bue
Genre/kategori: Jazz
Udgivelsesår: 1999

“Tivoli Blues”
Kunstner: Papa Bue's Viking Jazzband
Genre/kategori: Jazz
Udgivelsesår: 2005

“Tivoli Blues”
Kunstner: Papa Bue's Viking Jazzband
Genre/kategori: Jazz
Udgivelsesår: 2006

“Tivoli Blues”
Kunstner: Papa Bue's Viking Jazzband
Genre/kategori: Jazz
Udgivelsesår: 2008

“Tivoli Blues no. 2”
Kunstner: Papa Bue
Genre/kategori: Jazz
Udgivelsesår: 1996

“Tivoli Boogi Woogie”
Kunstner: Hans Mosters Vovse
Genre/kategori: Jazz
Udgivelsesår: 1998

“Tivoli Boogie Woogie”
Kunstner: Tivoli's Big Band
Genre/kategori: Instrumental
Udgivelsesår: 1998

“Tivoli Boogie-Woogie”
Kunstner: Tivoli's Promenadeorkester
Genre/kategori: Classical
Udgivelsesår: 2008

“Tivoli Boogie-Woogie”
Kunstner: Bruno Henriksen og hans orkester
Genre/kategori: Classical
Udgivelsesår: 2008

“Tivoli Boogie Woogie”
Kunstner: Reiners Big Band
Genre/kategori: Big Band
Udgivelsesår: Ikke anført

“Tivoli Freudenfest-Tanze, Op. 45”
Kunstner: Johann Strauss / Christian Pollack
Genre/kategori: Classical Music
Udgivelsesår: 2004

“Tivoli Gardens Swing”
Kunstner: Lennie Tristano
Genre/kategori: Jazz
Udgivelsesår: 2000

“Tivoli Gondola Galop”
Kunstner: H.C. Lumbye / Tamas Veto
Genre/kategori: Classical Music
Udgivelsesår: 2002

“Tivoli la vie”
Kunstner: Ulf Dageby
Genre/kategori: Pop-Rock
Udgivelsesår: 2001

“Tivoli Flicks”
Kunstner: Daniel Rachel
Genre/kategori: Indie
Udgivelsesår: 2006

“Tivoli Invalid”
Kunstner: Afenginn
Genre/kategori: Folk
Udgivelsesår: 2004

“Tivoli i regnvejr”
Kunstner: Søs Fenger
Genre/kategori: Pop
Udgivelsesår: 1994

“Tivoli i regnvejr (remix radio edit)”
Kunstner: Søs Fenger
Genre/kategori: Pop
Udgivelsesår: 1997

“Tivoli Rutsch-Walzer, Op. 39”
Kunstner: Johann Strauss / Christian Pollack
Genre/kategori: Classical Music
Udgivelsesår: 2004

“Tivoli Stroll”
Kunstner: Svend Asmussen
Genre/kategori: Jazz
Udgivelsesår: 1998

“Tivoli Twist”
Kunstner: Vivi Bach
Genre/kategori: Rock
Udgivelsesår: 2008

“Tivoli Udstillingsmarch”
Kunstner: Philipp Fahrbach / Tivoligarden
Genre/kategori: Classical
Udgivelsesår: 2006

“Tivoli Vauxhall Polka”
Kunstner: H.C. Lumbye / Tivolis Koncertsals Orkester
Genre/kategori: Classical
Udgivelsesår: 2008

“Tivoli Volière Galop”
Kunstner: H.C. Lumbye / Giordano Bellincampi
Genre/kategori: Classical Music
Udgivelsesår: 1999

“Aftentur i Tivoli”
Kunstner: Peter Vesth
Genre/kategori: Pop
Udgivelsesår: Ikke anført

“Dig og mig i Tivoli”
Kunstner: DIMs
Genre/kategori: Children
Udgivelsesår: Ikke anført

“En tur i Tivoli”
Kunstner: Prop og Berta
Genre/kategori: Pop
Udgivelsesår: 2008

“Ma Fête À Moi Tivoli Mélodie”
Kunstner: Félix Marten
Genre/kategori: Pop
Udgivelsesår: 2006

“A Matamoros, Son Del Tivoli”
Kunstner: Club Musical Oriente Cubano
Genre/kategori: World Music
Udgivelsesår: 2007

“Mitt Eget Tivoli (Mon Manège À Moi)”
Kunstner: Helena Bergström
Genre/kategori: Pop
Udgivelsesår: 2003

“Jeg mødte dig i Tivoli”
Kunstner: Bent Ingemann
Genre/kategori: Pop
Udgivelsesår: Ikke anført

“Prop og Berta i Tivoli 1. del”
“Prop og Berta i Tivoli 2. del”
Kunstner: Prop og Berta
Genre/kategori: Pop
Udgivelsesår: 2008

Brug af ordet "tivoli" i en værktitel er altså i overensstemmelse med god skik.

Det skal understreges, at ovenstående liste kun medtager de værker, der på et givet tidspunkt var til salg fra den nævnte webshop. En komplet liste over musikværker med ordet ”tivoli” brugt i titlen ville utvivlsomt være en god del længere.

Læs om registrerede mærker i værktitler her.

mandag den 15. marts 2010

7a. Ordet "tivoli" i værktitler, del 1: Bøger mm.

Tivoli A/S mener ikke, at Innocent Pictures skal have lov til at kalde sin tv-programflade for ”Tivoli Night – frække forlystelser på SexTV.dk”.

Ordet ”tivoli” indgår ellers i adskillige danske værktitler, såsom:

• ”Tivoli Night” (1961), Birthe Wilke-sang fra “Reptilicus”.
• “Tivoli” (1979), Peter Martins-ballet, også kendt som ”Sonate di Scarlatti”.


• ”Tivoli Trax” (1996), musik-cd (techno-compilation) fra Multiplex/BMG.
• ”Tivoli Trax Vol. 2” (1997), musik-cd (techno-compilation) fra Multiplex/BMG.
• ”Dahlgårds Tivoli” (1999), tv-serie vist på DR.
• ”En bænk i Tivoli”, novelle af Katrine Marie Guldager, fra novellesamlingen ”København - noveller” (2004, genudgivet 2010)
• ”Hotel Tivoli” (2007), biograf-spillefilm co-produceret af Zentropa.
• ”Tivoli er åben” (2008), musik-cd fra Irmgardz.
• ”Tivoli (byen lever igen med en rose i hånden)”, digt af Stig Dalager, fra digtsamlingen ”Der er ingen gader som her” (2010)


Her er endvidere en række danske bogudgivelser, hvori ordet ”tivoli” indgår i titlen:

”Knold og Tot i Tivoli” (Hjemmet, 1916)
Original serietitel: ”The Katzenjammer Kids“
Tegneserie, muligvis af Rudolf Dirks.


”Bamse og Dukke Lise i Tivoli” (Carl Allers Etablissement, 1955)
Usigneret børnebog.


”Troldepus i Tivoli” (Chr. Erichsen, 1959, 1973, 1976, 1993, 2002, 2007)
Børnebog af Dines Skafte Jespersen.

”Tivoli” (Carit Andersen, 1968)
Fagbog af Ebbe Sadolin.


”Tivoli-biblioteket nr. 1: Blomster i Tivoli” (Behrndt Bogtryk, 1977)
Fagbog af Ebbe Sadolin.


”Vandringer i Tivoli” (Carit Andersen / Selskabet Bogvennerne, 1978)
Fagbog af Ebbe Sadolin.


”TIVOLI-lege” (Dansk Historisk Håndbogsforlag, 1985)
Fagbog af Anders Enevig: ”For voksne og børn der vil lave et tivoli, med anvisning på, hvordan man kan lave boder og afsnit med opskrifter på mad, slik og drikke”.


”Det erotiske tivoli - en rundvisning i erotikkens brogede forlystelsespark” (Jyllands-Posten/Bogfabrikken, 1986)
Originaltitel: ”Encyclopedie aphrodisiaque”.
Tegneserie i to bind af Luc ”Lucques” Nisset-Raidon.


”Nat i Tivoli” (Forum, 1992)
Også udgivet som: ”A Night in Tivoli”; ”En natt på Tivoli”.
Børnebog af Helle Melander.

”Tryllehaven Tivoli: Arkitekten H.C. Stillings bygninger og den ældste have” (Museum Tusculanum, 1993)
Fagbog af Ida Haugsted.


“Tivoli” (Aschehoug, 1993)
Fotobog af Pia Burmølle Hansen og Søren Lauridsen.


”Julie i Tivoli” (Klematis, 1996)
Børnebog af Preben Kirkholt.


“Plet i tivoli” (4. oplag: Apostrof, 1997)
Børnebog af Eric Hill.

”Palle i Tivoli” (Den grimme Ælling, 1999, 2002; Alrune, 2005)
Børnebog af Jørn Jensen.


”Bo i Tivoli” (Special-pædagogisk forlag, 1999, 2002)
Børnebog af Kirsten Ahlburg.


”Tivoli og verden udenfor” (Høst og Søn, 2000; Danmarks Blindebibliotek, 2002, 2004)
Fagbog af Luise Skak-Nielsen.


”Marias Tivoli på tur” (Alinea, 2001)
Børnebog af Jytte Lau.


”Anna og Lotte gør-det-selv-Tivoli” (DR Multimedie, 2001)
Børnebog af Hanne Willumsen og Iben Wurbs.


”Af sted til Tivoli” (Klematis, 2001)
Originaltitel: ”Off to the Fair”.
Børnebog af Christopher Wormell.


”Den lille gris og musepigen i tivoli” (Thorup, 2003)
Originaltitel: "Miep en Moos op de kermis".
Børnebog af Stijn Moekaars.



”Flip & Flop i Tivoliland” (Egmont Serieforlaget A/S, 2003)
Originaltitel: "Mortadelo y Filemon - Parque de atracciones".
Tegneserie af Francisco Ibáñez.


”Til bords i Tivoli: 16 gode spisesteder og historien bag” (Aschehoug, 2004)
Fagbog af Øystein Rottem.


”Nis og Møffe i tivoli” (Gyldendal, 2006)
Børnebog af Per Østergaard.


”Viktor Vampyr i Tivoli” (Dansklærerforeningen, 2007)
Børnebog af Henriette Langkjær & Hans Ole Herbst.



”De dødes Tivoli” (Dingo, 2007)
Børnebog af Henrik Einspor.


”Max Tivoli” (Politiken, 2007)
Originaltitel: “The Confessions of Max Tivoli”.
Roman af Andrew Sean Greer.


”Sjov i tivoli” (Egmont Kids, 2007)
Originaltitel: ”Fun at the Fair”.
Børnebog af Ann Marie Capalija.


”Klara alene i Tivoli” (Gyldendal, 2008)
Også udgivet som: ”Clare at the funfair”.
Børnebog af Hans Chr. Hansen.

”En tur i Tivoli” (Turbine, 2008)
Originaltitel: ”Anna op de kermis”.
Børnebog af Kathleen Amant.

”Emil og Lina i Tivoli” (Alinea, 2009)
Børnebog af Jørn Jensen.

”Rasmus Klump i Tivoli” (Carlsen, 2010)
Børnebog af Per Sanderhage.


---o0o---

Et typisk eksempel på brug af ordet "Tivoli" i en bogtitel er ”En tur i Tivoli” (2008), en hollandsk børnebog af Kathleen Amant, udgivet på dansk fra forlaget Turbine. Bogens hollandsk originaltitel, ”Anna op de kermis”, betyder ”Anna i forlystelsesparken”. Forlaget har altså valgt at oversætte ordet ”kermis” (forlystelsespark) med ordet ”Tivoli”. Bogen har intet at gøre med forlystelsesparken i København. Dens (hollandske) illustrationer viser en almindelig, uspecificeret forlystelsespark med karruseller etc.


Titlen er både på omslaget af bogen og inde i selve bogen stavet ”En tur i Tivoli”, altså ”Tivoli” stavet med versal. Der er tale om en letlæsningsbog for de mindste, som via bogen om noget må få det indtryk, at ordet ”Tivoli” betyder ”forlystelsespark”. Både ”tivoli" og ”Tivoli” er altså ord, der bruges i den generiske betydning ”forlystelsespark”, ligesom både ”tivoli” og ”Tivoli” er ord, der kan indgå i en værktitel.

Interessant er også ”Nat i Tivoli” (Forum, 1992), en børnebog med rimet tekst af Helle Melander og akvarel-illustrationer af Svend Otto Sørensen, om to børn på natligt eventyr i Københavns Tivoli.


Der lades ingen tvivl om, hvor historien foregår, hverken på omslaget eller inde i bogen, hvor vi i tekst og illustrationer møder bl.a. Pjerrot, Harlekin, Columbine og Tivoli-garden, mens kulissen består af Hovedindgangen, Pantomimeteatret, Det japanske Taarn (dengang kaldet Det kinesiske Tårn), Tivoli-søen, Baljerne, Smøgen, Rutschebanen og Ballongyngen.

Bogen er også udgivet på svensk og på engelsk, og i den sidstnævnte udgave, ”A Night in Tivoli”, indgår en side med information om Københavns Tivoli.

Både ”tivoli” og ”Tivoli” er altså ord, der kan indgå i en værktitel, ikke blot i den generiske betydning ”forlystelsespark” men også som specifik reference til Københavns Tivoli. Og gerne sammen med ordet ”Night”, sammen med billeder af haven, sammen med skriftlig information om haven, og sågar sammen med alle tre dele på samme tid!

Ikke desto mindre mener Tivoli A/S åbenbart, at de har ret til at kontrollere brugen af ordet "tivoli" selv i værktitler. Men det er ikke rimeligt, at et aktieselskab for at pleje private økonomiske interesser skal have lov til at eliminere ytringsfriheden!

Kort sagt: Brugen af ordet "tivoli" i værktitler er i overensstemmelse med god skik, både med og uden reference til Københavns Tivoli.

Se flere eksempler på brug af ordet "tivoli" i værktitler her.

mandag den 8. marts 2010

5. Tivoli A/S' varemærkekup

Tivoli A/S har registreret både ordmærket TIVOLI og figurmærket TIVOLI som dansk varemærke for en række varer og tjenesteydelser.

Registreringen af ordmærket TIVOLI er foretaget på tværs af bl.a. varemærkelovens § 13, stk. 1, om forbuddet mod registrering af varemærker, der kan medføre en utilbørlig begrænsning i andre erhvervsdrivendes adgang til på en sædvanlig måde at markedsføre deres produkter, og varemærkelovens § 13, stk. 2, nr. 1, om behovet for at friholde deskriptive betegnelser fra registrering, det såkaldte friholdelsesbehov.

Man må således ikke registrere ordet æble for æbler, ordet pilsner for øl, eller ordet tivoli for et tivoli. Dette er et helt grundlæggende og essentielt varemærkeprincip overalt i verden.

Følgende er citeret fra Patent- og Varemærkestyrelsens hjemmeside:

"For at et varemærke kan registreres skal det have særpræg. Det fremgår af varemærkelovens § 13, at kravet om særpræg dækker over følgende tre hovedkrav:

• Mærket skal være tilstrækkeligt distinktivt (have adskillelsesevne/kendetegnsfunktion)
• Mærket må ikke være deskriptivt (beskrivende)
• Mærket må ikke være blevet en sædvanlig betegnelse for de ansøgte varer eller tjenesteydelser

Disse krav forfølger to forskellige mål. Således skal kravet om distinktivitet sikre, at det varemærke, som søges beskyttet, rent faktisk vil blive opfattet som et kendetegn i omsætningskredsen. Har mærket denne "kendetegnsfunktion", vil det nemlig kunne bidrage til, at forbrugeren kan differentiere mellem forskellige udbyderes varer eller tjenesteydelser, hvilket vil sætte forbrugeren i stand til at genvælge eller fravælge varer eller ydelser fra én bestemt udbyder. Samtidig skal kravene om, at mærket ikke må være deskriptivt eller være blevet en sædvanlig betegnelse for varen eller tjenesteydelsen sikre, at alle erhvervsdrivende frit kan anvende beskrivende ord eller figurer. En erhvervsdrivendes monopolisering af helt almindelige, beskrivende ord eller figurer, vil nemlig kunne besværliggøre andre erhvervsdrivendes mulighed for at markedsføre deres varer eller tjenesteydelser på sædvanlig vis, hvilket ville skade konkurrencen på markedet."

"Varemærkelovens § 13, stk. 2, nr. 1, stiller som betingelse for, at der kan opnås eneret til et varemærke, at mærket ikke må være deskriptivt. Et mærke er deskriptivt, når mærket udelukkende består af ord eller figurer, der kan beskrive en egenskab ved de varer eller tjenesteydelser, som mærket søges registreret for."

I ”Betænkning om en ny dansk lov om varemærker” (1958) lægges vægt på det såkaldte distinktivitetskrav, hvor ”et varemærke skal være egnet til at adskille mærkeindehaverens varer fra andres”, og derfor kan ”rent beskrivende eller generiske ord ikke i sig selv anses for at opfylde varemærkets formål”.

Desuden, understreger betænkningen, ”kan det ikke være rigtigt, at en sådan betegnelse forbeholdes en enkelt næringsdrivende, således at andre i branchen ikke må anvende denne”.

Innocent Pictures mener, at Tivoli A/S' ordmærke TIVOLI er registreret med urette, fordi det strider mod varemærkeloven på alle tre centrale punkter:

• Det er ikke tilstrækkeligt distinktivt
• Det er deskriptivt (beskrivende)
• Det er en sædvanlig betegnelse for bl.a. forlystelsesparker

I Rigmor Carlsens ”Varemærker – registreringspraksis”, udgivet af Direktoratet for Patent- og Varemærkestyrelsen i 1980, er ordet ”Tivoli” opført med klassificeringen ”ikke særpræg” i klasse 35, 37 og 42. Alligevel har Tivoli A/S registreret det i alle tre klasser (og mange andre).

I 2003 fik Aktieselskabet Kjøbenhavns Sommer-Tivoli følgende tilbagemelding fra Patent- og Varemærkestyrelsen:

”Det er styrelsens opfattelse, at ordet TIVOLI også er et almindeligt udtryk for forlystelsespark.”

Patent- og Varemærkestyrelsen havde tilsvarende indsigelser mod Tivoli A/S’ ønske om at registrere følgende mærker:

• TIVOLI
• TIVOLI TOURS
• HOTEL TIVOLI
• TIVOLI HOTEL
• TIVOLI HOTEL COPENHAGEN
• TIVOLI CONGRESS CENTER

Alligevel har Tivoli A/S fået lov at registrere alle disse ordmærker for bl.a. forlystelser.

Innocent Pictures mener, at ovenstående ordmærker er registreret med urette, fordi de strider mod varemærkeloven ved at være deskriptive (beskrivende). Eksempelvis beskriver mærket TIVOLI HOTEL COPENHAGEN et hotel med forlystelser i København, præcis som det såkaldte Tivoli Hotel Copenhagen, som Tivoli A/S og pornoforhandleren Arp-Hansen Hotel Group i juli 2010 åbnede i København.

I 1996 forsøgte Tivoli A/S endvidere at få ordmærket TIVOLI beskyttet som EU-varemærke i klasse 35, 41 og 42, der bl.a. omfatter hoteller, undervisning og underholdning inklusive forlystelsesparker, teatre etc., men måtte opgive, da forsøget blev opdaget af andre virksomheder med samme navn.

Ikke desto mindre har Tivoli A/S i de senere år, bl.a. i en sag mod det norske Thomas Tivoli, argumenteret, at ”TIVOLI er så velkendt og indarbejdet, at beskyttelsen som udgangspunkt er helt generel”. Dette med henvisning til Kommenteret Varemærkelov, 4. udgave, pkt. 4.12., hvor der står: ”Ved de meget velkendte mærker – de egentlige verdensmærker – må beskyttelsen dog antages at være helt generel, dvs. omfattende alle varer og tjenesteydelser.”

Tivoli A/S mener altså selv, at virksomheden har en eksklusiv, globalt altomfattende ret til erhvervsmæssig brug af ordmærket TIVOLI...


...og har sågar forlangt en million kroner i erstatning for brugen af ordet "tivoli" i titlen på et tv-program!

---o0o---

Ifølge dansk varemærkelov er der brugspligt, således at man højst kan have ret til de varemærker, man rent faktisk benytter, og vel at mærke kun for de typer af varer eller tjenesteydelser, for hvilke man rent faktisk benytter de pågældende mærker.

Tivoli A/S har registreret varemærket TIVOLI for en svimlende mængde af varer og tjenesteydelser. Innocent Pictures har forgæves opfordret Tivoli A/S til at dokumentere brugen af sine varemærker på disse områder.

Det er Innocent Pictures’ opfattelse, at Tivoli A/S har registeret varemærket TIVOLI for en mængde varer og tjenesteydelser, uden at opfylde sin brugspligt. Næppe med andet formål end at skræmme andre erhvervsdrivende fra at bruge varemærket TIVOLI på områder, hvor i virkeligheden enhver frit kunne vælge at bruge mærket.

Imidlertid er loven skruet sådan sammen, at man ikke uden videre kan bede om at få en virksomheds ulovlige varemærker afregistreret, det kan nemlig opfattes som chikane. Men den pågældende virksomhed kan godt bruge sine uretmæssige varemærkeregistreringer til at sagsøge andre erhvervsdrivende. Meget snedigt.

I sine varemærkesager benytter Tivoli A/S ydermere det argument, at der ifølge EF-Domstolens praksis over for ”potentielle krænkere” ikke skal tages hensyn til ”den generelle interesse i at sikre, at tilgængeligheden af et givet mærke ikke bliver urimeligt forhindret for andre virksomheder, som ønsker at tilbyde varer og tjenesteydelser under brug heraf”.

Det siger vist alt om Tivoli A/S’ ansvarsfølelse over for almenvellet i Danmark og resten af verden.

---o0o---

Ud over den danske varemærkelov er Tivoli A/S’ varemærker muligvis i konflikt med den såkaldte TRIPS-aftale fra verdenshandelsorganisation WTO (World Trade Organisation). Forkortelsen TRIPS står for “Agreement on Trade-Related Aspects of Intellectual Property Rights”, og indeholder bl.a. en aftale om beskyttelse af oprindelsesbetegnelse. Følgende er citeret fra WTO's hjemmeside:

“A place name is sometimes used to identify a product. This “geographical indication” does not only say where the product was made. More importantly, it identifies the product’s special characteristics, which are the result of the product’s origins.

Well-known examples include “Champagne”, “Scotch”, “Tequila”, and “Roquefort” cheese. Wine and spirits makers are particularly concerned about the use of place-names to identify products, and the TRIPS Agreement contains special provisions for these products. But the issue is also important for other types of goods.

Using the place name when the product was made elsewhere or when it does not have the usual characteristics can mislead consumers, and it can lead to unfair competition. The TRIPS Agreement says countries have to prevent this misuse of place names.”

Spørgsmålet er så, om Tivoli A/S har ret til at bruge betegnelsen TIVOLI som varemærke for sin forlystelseshave, når Tivoli oprindeligt er navnet på en italiensk by, et turistmål verdensberømt for sine haver? Så vidt vides har Tivoli A/S ikke opnået nogen undtagelse fra TRIPS-aftalen!

---o0o---

I markedsføringslovens § 3 anføres følgende i stk. 1-2:

"§ 3. Der må ikke anvendes urigtige, vildledende eller urimeligt mangelfulde angivelser, som er egnet til at påvirke efterspørgsel eller udbud af varer, fast ejendom og andre formuegoder samt arbejds- og tjenesteydelser.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder også angivelser, der på grund af deres form, eller fordi de angår uvedkommende forhold, er utilbørlige over for andre erhvervsdrivende eller forbrugere.”

Varemærket TIVOLI, brugt som kendetegn for forlystelsesparker og andre former for forlystelser, kan nemt forveksles med de mange andre firmanavne, hvori ordet ”tivoli” indgår, og kan bruges til at forhindre andre erhvervsdrivende i også at bruge ordet "tivoli". Dette er indlysende utilbørligt over for andre erhvervsdrivende.

Mærket er derfor registeret i strid med ikke blot varemærkeloven men også markedsføringsloven.

---o0o---

Oven i købet er selskabsnavnet Tivoli A/S ulovligt i henhold til aktieselskabslovens § 153, Stk. 2:

”Et aktieselskabs navn skal tydeligt adskille sig fra navnet på andre virksomheder, der er registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. I navnet må ikke optages slægtsnavn, firma, særegent navn på fast ejendom, varemærke, forretningskendetegn og lignende, der ikke tilkommer selskabet, eller noget, som kan forveksles hermed.”

Selskabsnavnet Tivoli A/S er registreret med urette, idet navnet ikke tydeligt adskiller sig fra de mange andre varemærker og selskabsnavne, hvori ordet ”tivoli” indgår.

Firmaets forrige navn, Kjøbenhavns Sommer-Tivoli A/S, beskrev korrekt og fyldestgørende, at der var tale om et tivoli beliggende i København.

At selskabet i 2004 skiftede navn fra Kjøbenhavns Sommer-Tivoli A/S til Tivoli A/S afspejler et ønske om at løbe fra den åbenlyse generiske betydning af ordet "tivoli", der optrådte i navnet Kjøbenhavns Sommer-Tivoli (= et tivoli om sommeren i København).

Det nye selskabsnavn, Tivoli A/S, er ikke andet end led i et aktieselskabs forsøg på at kuppe et ord, der rettelig tilhører os alle, og bør derfor fylde enhver med væmmelse.

---o0o---

Man kan spørge, hvordan Tivoli A/S over for omverdenen opretholder en illusion af at have ret til ordmærket TIVOLI som betegnelse for forlystelser. Der er sikkert flere svar, men se nogle eksempler her.

Det helt store spørgsmål er dog, hvordan det siden 1976 er lykkedes Tivoli A/S gang på gang at registrere ordmærket TIVOLI for typer af varer og ydelser, hvor en sådan registrering burde være blevet afvist af Patent- og Varemærkestyrelsen?

Tja. Der er flere forskellige muligheder, og i betragtning af de enorme beløb, Tivoli A/S efter eget udsagn tjener på disse varemærkeregistreringer, og antageligt har til rådighed for at opnå disse registreringer, kan man dårligt bebrejdes for at tænke sit. Men måske er det klogest bare at sige: Tja.

Men uvæsnet bør stoppe et sted, og lige nu og her, med Tivoli A/S’ helt urimelige angreb på Innocent Pictures, ville faktisk være en god anledning.

Læs om brug af ordet "tivoli" i værktitler her.

mandag den 1. marts 2010

4. Ordet ”tivoli”

Innocent Pictures ApS valgte at kalde et tv-program for ”Tivoli Night – frække forlystelser på SexTV.dk”.

Tivoli A/S mener, at programmets titel og titelsekvens henviser til selskabets forlystelsespark og krænker deres varemærkerettigheder.

Men ”tivoli” / "Tivoli" er både i Danmark og i udlandet et almindeligt ord med mange betydninger!

---o0o---

Tivoli-haven i Københavns centrum, grundlagt af Georg Carstensen, åbnede den 15. august 1843, og skulle oprindeligt hedde ”Kjøbenhavns Tivoli og Vauxhall”.

Navnet var inspireret af ”Tivoli”-forlystelsesparkerne i Paris og ”Vauxhall Gardens” i London. De franske Tivoli-haver, der ofte kaldes ”Jardin de Tivoli” eller ”Les jardins Tivoli”, var tre forskellige haver, lokaliseret i Paris en ad gangen i perioden 1766-1842, og hvoraf de to sidste i 1795-1842 utvetydigt hed Tivoli.


De franske forlystelseshaver var opkaldt efter den italienske by Tivoli nær Rom.

I en FAQ på Tivoli A/S’ egen hjemmeside kan man bl.a. læse følgende:

”Hvorfor hedder Tivoli Tivoli?

Georg Carstensen kaldte sin forlystelseshave for Tivoli & Vauxhall, da den åbnede i 1843. Begge navne var almindeligt anvendt til lignende etablissementer i Europas store byer. Vauxhall var en park i London og Tivoli havde Carstensen snuppet fra en forlystelseshave i Paris.

Tivoli er egentlig en landsby i nærheden af Italiens hovedstad, Rom. Her havde kejser Hadrian en sommervilla med meget smukke haveanlæg med mange vandfald.

1800-tallets forlystelseshave fik typisk navne som Bazaar, Jardin Turc eller Tivoli, - eksotisk klingende navne der ansporede fantasien og satte gæsterne i den rette stemning til at opleve de fremmedartede bygninger, musikken og de mageløse illusionsnumre, der var forlystelseshavernes attraktion.”

Navnet ”Kjøbenhavns Tivoli og Vauxhall” blev anvendt ved indbydelsen til aktietegningen, og over den første port stod der ”Tivoli & Vauxhall”.


Men allerede da havens statutter (dateret den 8. juni 1843) blev vedtaget, hed selskabet bag haven ”Aktieselskabet for Kjøbenhavns Sommer-Tivoli”, altså uden at nævne Vauxhall.

I 2004 blev selskabets navn ændret til den nuværende form, ”Tivoli A/S”.

Tivoli A/S beskylder gerne andre, der bruger navnet Tivoli, for at snylte på havens renommé. Sandheden er imidlertid, som det fremgår, at det var grundlæggerne af Tivoli A/S’ forlystelsespark, der i 1843 tog et allerede velkendt ord og genbrugte det for at snylte på de franske Tivoli-havers renommé!

---o0o---

Som eksempel på, at ordet kan bruges om Københavns Tivoli, må retfærdigvis nævnes foreningen Tivolis Venner, der er dedikeret til at redde København, inklusive Carstensens gamle have, fra Lars Liebsts tivoliserende indflydelse.

På dansk er ”tivoli” dog først og fremmest et generisk substantiv, en artsbetegnelse, der betyder ”forlystelsespark”. Ifølge ”Ordbog over det Danske Sprog - dansk i perioden 1700-1950” har ordet bevisligt været brugt i overført, billedlig betydning siden 1839, og som artbetegnelse siden 1841, hvor det optrådte i sætningen ”i nærheden af København at anlægge et tivoli”.

Ordet ”tivoli” var altså en artsbetegnelse i det danske sprog allerede inden Georg Carstensen åbnede sin forlystelsespark ”Kjøbenhavns Tivoli og Vauxhall” i 1843!

---o0o---

I værktitlen ”Tivoli Night – frække forlystelser på SexTV.dk” bruges ordet ”tivoli” i betydningen "forlystelser". Dette er i overensstemmelse med definitionen af ordet i ”Ordbog over det Danske Sprog - dansk i perioden 1700-1950”, der fastslår, at ordet i billedlig eller overført betydning bl.a. kan bruges om ”fornøjelse, lyst”:

"3) billedl. ell. overf. *Om Aanden skulde flagre noget vildt | I Digtekonstens muntre Tivoli, | Forskaan os for et simpelt Politi | Med Spanskrørs - Stok og Messing - Skilt. Aarestr.SS.IV.49(1839). i de kommende Aar vil Københavns Befolkning . . spredes ud over Nabokommunerne. Og (borgmesteren) kan ikke i Længden holde til at lave Tivoli for Udflytterne uden at faa tilstrækkeligt i Entré (dvs.: skat fra dem). Pol. 17/1 1935.9.sp.2. de fattiges Tivoli, (vel dannet efter de fattiges dyrehave, se u. Dyrehave; spøg., foræld.) den del af Vestervold, som ved stadsgraven laa over for Tivoli, og hvor man gratis kunde høre musikken, se fyrværkeriet osv. Fra Voldskrænten ved De “Fattiges Tivoli” kastede man begærlige Blikke ind i de Riges dito. CHans.BK.42. || (jarg.) som betegnelse for en (nu ombygget) fløj af Nytorvs arrest i Kbh. (fangerne blev) ført over i “Tivoli” og sat i tre Celler ved Siden af hverandre. LPio.Erindringer.(1877). 31. || spec. (spøg.) om urolige, brogede forhold. Vi har et værre Tivoli, men vi har det sjovt (dvs.: i en stor familie). LeckFischer. HM.145. Saa skulde du se et Tivoli! Martin AHans.JR.194. || (jarg., gldgs.) i forb. som det er hans tivoli, det er hans fornøjelse, lyst. Gud, hvor det er revnende ligegyldigt, Hr. Assessor. At man gider! Men det er nu Deres Tivoli. Ekstrabl. 30/1 1905.2.sp.3. Formanden vil gerne gaa og gælde for en meget fin Mand – det er nu hans Tivoli. Brodersen. HD.82."

Ifølge Ordbog over det Danske Sprog har ordet altså bevisligt været brugt i overført, billedlig betydning siden 1839, og som artbetegnelse siden 1841.

Ordet "tivoli" kan også bruges som metafor for erotiske forlystelser og som betegnelse for både de mandlige og kvindelige kønsorganer. Det er da også blevet brugt sådan af Tivoli A/S selv, læs mere her.

“Tivoli er åben” er opført i “Politikens Slangordbog” (Politikens Forlag, 1982) som dansk slang for, at man har forsømt at lyne/knappe sin gylp. Udtrykket refererer humoristisk til de mandlige kønsdele indenfor og hører til de bedst kendte seksuelle metaforer i dansk sprogbrug.

Ydermere kan en variation af ordet bruges til at indikere den form for utiltalende adfærd, selskabet bag Københavns Tivoli i dag er berømt for:

Begrebet ”tivolisering” blev introduceret af Martin Zerlang, mag.art. i litteraturvidenskab på Københavns Universitet, i antologien ”Kulturliv - en håndbog” (Munksgaard, 1991).

“Tivolisering” er i dag en bredt anvendt betegnelse for, at noget reduceres til underholdning med et særligt tarveligt og kommercielt præg.

---o0o---

At ordet ”tivoli” også i udlandet har en bred betydning, selv i relation til specifikt danske forhold, fremgår af, at den danske filmkomedie ”Firmaskovturen” (1978) i Sverige hedder ”Firmafest på Tivoli” (se her), selvom den foregår i Dyrehaven!

Her er filmens svenske plakat:


I Norge er udkommet en anerkendt fagbog med titlen ”Det store tivoli. Film og kino i Norge” (Gyldendal Norsk Forlag, 1967). Titlen hentyder til den første filmforevisning i Norge, der fandt sted i Christiania Tivoli 1896.

Som titlen viser, kan ordet ”tivoli” altså også bruges som betegnelse for filmbranchen.

---o0o---

Tivoli 150 er det botaniske navn på en storblomstrende rose.

Ordet ”tivoli” indgår sågar i navnet på to danske retter:

Tivolikager
Tivoli Koldskål, fra Hansens Opskriftservice

Her er andre eksempler fra bl.a. den danske restaurationsbranche:

Tivoli Hallen, i København
• Traktørstedet Tivoli, i Kolding (1880–1937).
Tivoli Refill (strikkegarn), fra Fischer International Leisure Trends i Hornslet.
• Tivoli (toiletsæder), fra Pressalit Group, i Ry.


I januar 2001 havde otte andre virksomheder end Tivoli A/S registreret TIVOLI som dansk varemærke for forskellige varer, deriblandt Arla Foods Amba, Jacobsens Bakery Ltd. A/S og Merrild Kaffe A/S. I januar 2003 var der desuden sket registrering af EF-varemærkerne TIVOLI AUDIO, TIVOLI SYSTEMS og PLANET TIVOLI (de to sidste fra IBM, der købte internetadressen www.tivoli.com af Tivoli A/S).

---o0o---

Ordet ”tivoli” indgår i navnet på talrige danske virksomheder, der driver forlystelsesparker etc.:

Ankers Tivoli
Bingers Tivoli
• Buurskovs Tivoli
• Byens Tivoli
Carsten Tivoli
Dahlgård Tivoli
Damhus Tivoli
Herning Tivolipark
Kim Larsen Tivoli
Kjærs Tivoli
• Lunds Tivoli
• Nibes Tivoli
Nordisk Tivoli
• Ole’s Tivoli
• Rahbeks Tivoli
• Renés Tivoli
• Revsbæks Tivoli
• Roeds Tivoli
Rudolfs Tivoli
• Sejrs Tivoli
• SJ Tivoli
Skandinavisk Tivoli Park
• Sønderjyllands Tivoli
Tivoli Friheden
• Tivoli Karolinelund (1947-2010)
Tivoli Land
• Wittrups Børnetivoli

Der findes ligefrem en paraplyforening for sådanne virksomheder, nemlig Danmarks Tivoli Forening, se medlemsliste her.

Her er nogle udenlandske forlystelsesparker, der bruger eller har brugt ordet "tivoli" i deres navn:

Gröna Lunds Tivoli (siden 1883!), i Djurgården, Stockholm, Sverige
Liseberg Tivoli (Nordens største tivoli!) i Göteborg, Sverige
Festival Tivoli AB, i Västerås, Sverige
Axels Tivoli, i Sarpsborg, Norge
Hugos Tivoli, i Levanger, Norge
Lunds Tivoli AS, i Gjesdal, Norge
Thomas Tivoli, i Elverum, Norge
Schmidt Tivoli, Hamborg, Tyskland
Amusementspark Tivoli, i Gelderland, Holland
Tivoli World, i Costa del Sol, Malaga, Spanien
• Kadriorg Tivoli, i Tallinn, Estonien

---o0o---

Her er nogle af de mange udenlandske virksomheder i andre brancher, hvor ordet ”tivoli” indgår i virksomhedens navn:

• Tivoli, fodboldstadium i Aachen, Tyskland
• Tivoli, hotelrestaurant i Hilton Munich Park, München, Tyskland
• Tivoli Audio, elektronikfirma i USA
• Tivoli Cinemas, Westport, Philidelphia, USA
• Tivoli Circuit, underholdningsvirksomhed i Australien, aktiv 1893-1966
• Tivoli Club, saloon og spillebule i 1880’ernes Denver, Colorado, USA
• The Tivoli Hotel, i Bangkok, Thailand
• Tivoli Madeira, hotel i Madeira, Portugal
• Tivoli Malz GmbH, i Hamburg, Tyskland
• Tivoli Software, Planet Tivoli og IBM Tivoli Framework, fra IBM
• The Chateau Tivoli, hotel i San Francisco, USA
• Hala Tivoli, indendørs sportsarena nær Tivoli-parken i Ljubljana, Slovenien
• Indesit Tivoli, i Den Tjekkiske Republik
• Papelaria Tivoli, kontorforsyningsfirma i Guatemala
• Tajphoon Tivoli, musikfirma i Sverige

I Paris, på adressen 12 Rue de la Douane, lå engang teatret Tivoli-Vauxhall, der i 1905 var mål for et internationalt opsigstvækkende politisk bombeattentat.

”Tivoli Theatre” er i dag navnet på talrige teatre rundt om i verden:

• Tivoli Theatre, i London, England
• Tivoli Theatre, i Wimborne Minster, Dorset, England
• Tivoli Theatre, i Dublin, Irland.
• Tivoli Theatre, i Aberdeen, Skotland
• Tivoli Theatre, i Washington DC, USA
• Tivoli Theatre, i Chicago, Illinois, USA
• Tivoli Theatre, i Kansas City, Missouri, USA
• Tivoli Theater, i St. Louis, Missouri, USA
• Tivoli Theatre, i Chattanooga, Tennessee, USA
• Tivoli Theatre, i Ontario, Canada
• Tivoli Theatre, i Lisbon, Portugal
• Tivoli Theatre, i Sydney, Australien
• Tivoli Theatre, i Melbourne, Australien

Og vi må ikke glemme:

• Tivoli Teatret, i Tivoli Friheden, Århus.

---o0o---

Her er nogle af de utallige geografiske steder ved navn Tivoli:

• Tivoli, vej/bebyggelse syd for Ærøskøbing, Danmark
• Tivoli, forstad i Cork City, Irland
• Tivoli, vej i Helmond, Noord-Brabant, Holland
• Tivoli, vej i IJzendijke Sluis, Holland
• Tivoli, vej i Merelbeke, Oost-Vlaanderen, Belgien
• Tivoli, vej i Hoyerhagen, Nienburg, Niedersachsen, Tyskland
• Tivoli, vej i Buttes, Val-de-Travers, Schweiz
• Tivoli, vej i Saint-Quentin-les-Anges, Pays de la Loire, Frankrig
• Tivoli, by i Lazio, Italien
• Tivoli, by nær Mankato, Minnesota, USA
• Tivoli, vej i Aliso Viejo, Orange, Californien, USA
• Tivoli, vej i Irvine, Orange, Californien, USA
• Tivoli, by i Dutchess County, New York, USA
• Tivoli, landområde i Refugio County, Texas, USA
• Tivoli Cemetery, kirkegård i Blue Earth County, Minnesota, USA
• Tivoli River, flod i Bryan County, Georgia, USA
• Tivoli Gardens, slumkvarter i Kingston, Jamaica
• Tivoli, forstad i Ipswich, Queensland, Australien
• Tivoli, landsby i Minsk, Belarus/Hviderusland
• Tivoli, park i Ljubljana, Slovenien
• Tivoli, boligkvarter i Brno, Den Tjekkiske Republik
• Tivoli Garden, bydel på Tsing Yi Island i Hongkong
• Tivoli, vej i Callao, Lima, Peru

---o0o---

I den danske presse bruges ordet ”tivoli” jævnligt som generisk ord i betydningen ”forlystelsespark”, eksempelvis disse overskrifter:


• ”HÅRDT SÅRET I TIVOLI”, om en ulykke i Tivoli Friheden i Århus (B.T. den 5. juli 2008)
• ”Radiobiler udbrændt i tivoli”, om ildebrand i et omrejsende tivoli (Berlingske Tidende den 7. august 2008)
• ”Tivoli i Landboskolens Have”, om omdannelsen af Landbohøjskolens Have til ”et tivoli med minigolf” (Frederiksberg Bladet den 30. december 2008)
• ”TIVOLI-SIKKERHEDEN IKKE FORBEDRET”, om forholdene i ”flere forskellige tivolier” (DRs tekst-tv fra 5. april 2009)
• ”Sex-tivoli tvunget til at lukke”, om lukningen af forlystelsesparken Love Land i Kina (TV2 Nyhederne den 18. maj 2009)
• ”Sex-tivoli fik 25.000 århusianere ud af busken”, om en lokal erotikmesse (Århus Stiftstidende den 9. februar 2010)
• ”Chok i tivoli”, om ulykke i Tivoli Karolinelund (B.T. den 27. juni 2010)
• ”Trafikbane i Tivoli sikker nok”, om sikkerhedsforhold i Tivoli Karolinelund (DR Nyhederne den 29. juni 2010)


Nedenfor, i tv-programmet DR2 Premiere, introducerer filmanmelder Kasper Bering Liisberg et klip fra filmen ”Despicable Me” (2010). Bemærk i underteksterne for hørehæmmede, hvilket ord han bruger til at beskrive forlystelsesparken Super Silly Fun Land, som personerne besøger i scenen:


Den officielle danske flertalsform af ordet ”tivoli” er ”tivolier”, så indlysende kan der være mere end ét tivoli.

Også de danske myndigheder anerkender ”tivoli” som et generisk ord.

Ved henvendelse til politiet bruges standardblanketten P701-01 til ”ansøgning om tilladelse til opstilling af omrejsende tivoli”, se her.

Skattevæsnet bruger ligeledes de generiske betegnelser ”tivoli” og ”tivolier”, se her.

---o0o---

Faktisk indgår ordet ”tivoli” som fællesnavn i ordsammensætningen ”Kjøbenhavns Sommer-Tivoli”, som var stedets officielle navn frem til 2004.

Det fremgår også tydeligt af det stiftelsesdokument, som Georg Carstensen den 25. maj 1843 rundsendte til pressen, og som havde overskriften: "Plan til Oprettelsen af et Aktieselskab for et Sommer-Tivoli's anlæg ved Kjøbenhavn".


Ordsammensætningen kan kun forstås sådan, at der må kunne tænkes andre tivolier end sommer-tivoliet i Kjøbenhavn, som der altså her er tale om. Og dermed har virksomheden faktisk selv medvirket til at fastholde forståelsen af ordet ”tivoli” som fællesnavn, der må kunne bruges også i navne på andre forlystelsesvirksomheder!

Der kan altså ikke på lovlig vis hævdes, at Københavns Tivoli skulle have nogen eksklusiv ret til ordet.

Læs om Tivoli A/S' varemærkekup her!