tivolisering: 15. Værktitel og titelsekvens

mandag den 17. maj 2010

15. Værktitel og titelsekvens

”Tivoli Night – frække forlystelser på SexTV.dk” er ikke et firmanavn eller et varemærke, men en værktitel på en tv-programflade, hvor den har optrådt i en såkaldt titelsekvens.

Ligesom eksempelvis en novellesamling, et kompilationsalbum (opsamlings-lp/cd), en revyforestilling eller en antologifilm er programfladen ”Tivoli Night – frække forlystelser på SexTV.dk” en kombination af flere individuelle værker, som her er samlet, tilrettelagt og præsenteret under en fælles titel i en samlende form, der udgør et overordnet værk.

Titelsekvensen for ”Tivoli Night – frække forlystelser på SexTV.dk” har udelukkende været brugt som en visuel præsentation af programfladens titel, a la titelbladet i en roman eller forteksterne i en biograffilm, og kan således defineres både som et selvstændigt kunstnerisk værk og som del af et overordnet værk.

En titelsekvens i eksempelvis en film eller et tv-program er den sekvens, der præsenterer filmens eller tv-programmets titel. I det aktuelle tilfælde er titelsekvensen den sekvens, der viser tv-programfladens titel, altså titlen ”Tivoli Night – frække forlystelser på SexTV.dk”.

Det Danske Filminstituts tidsskrift Film nr. 30 fra 2003 (der kan downloades her), indeholder en række artikler om titelsekvenser. Det fremgår klart, at titelsekvenser betragtes som kunstneriske værker.

Eksempelvis skriver filmanmelderen Morten Piil i artiklen ”En poetisk intro”:

”En god titelsekvens skal have et musikalsk løft og skabe en poetisk intro til filmens tema og stil. En god titelsekvens kan suggerere, hvad en film kommer til at handle om. Altså uden at være tydeliggørende anslå atmosfære og tonefald, så appetitten vækkes og sanserne skærpes.”

Det er præcis, hvad Innocent Pictures har efterstræbt med titelsekvensen til ”Tivoli Night – frække forlystelser på SexTV.dk”.

I kraft af at være et kunstnerisk værk er titelsekvensen for ”Tivoli Night – frække forlystelser på SexTV.dk” beskyttet af de samme regler for ytringsfrihed som andre kunstneriske værker.

Tivoli A/S’ angreb på retten til at bruge det generiske ord ”tivoli” i en værktitel og lege kreativt med ordets bogstavelige og metaforiske betydninger i den tilhørende titelsekvens er derfor ikke blot et angreb på ytringsfriheden men et groft angreb på basale kunstneriske rettigheder.

Læs om tivoliforlystelser som erotisk metafor her!

Årsagen til denne blog

Denne blog kommenterer en retssag mellem Tivoli A/S og Innocent Pictures ApS angående sidstnævntes erotiske tv-programflade ”Tivoli Night – frække forlystelser på SexTV.dk”.

Torsdag den 16. september 2010 faldt der dom i sagen, idet Højesteret fandt, at Innocent Pictures skal betale både bøde, vederlag og erstatning for overlagt kendetegnskrænkelse i form af et billede af en forlystelsespark anvendt sammen med sangen ”Tivoli Night” og ordet ”tivoli”.

Dette på trods af, at ordet ”tivoli” på dansk først og fremmest er en generisk betegnelse for ”forlystelsespark”, og gennem årtier har indgået i utallige danske og udenlandske virksomhedsnavne, varemærker og værktitler, typisk sammen med et billede af en forlystelsespark.

Højesteret gav ingen forklaring på sin beslutning, men henviste blot til en tidligere dom fra Sø- og Handelsretten.

Så nu må ordet "tivoli" altså ikke længere på normal vis bruges af det danske folk. Ordet tilhører Tivoli A/S, der kan lange ud med sagsanlæg og erstatningskrav efter behag.

Hvordan har en forlystelsespark opnået så stor magt over det danske retssystem? Hvordan kan den overhovedet få sig selv til at stjæle et ord fra det danske folk?

Som navnet antyder, er Tivoli A/S et aktieselskab. En stor, kommerciel virksomhed, hvis eneste formål er at tjene penge til sine aktionærer – i en sådan grad, at det i moderne sprogbrug har inspireret ordet ”tivolisering” som en betegnelse for, at noget reduceres til underholdning med et tarveligt eller kommercielt præg.

Der er i dag relativt lidt tilbage af det hyggelige, uskyldige familieunivers, haven bød på i 1950’erne. I 2010 forestiller det centrale pr-motiv for Københavns Tivoli således en dæmonisk smilende Pjerrot, der med begge hænder laver det internationale satan-tegn ”corna” (”sign of the horns”), typisk kombineret med et logo for Royal Beer. Dog er det næppe mørkets kræfter, der står bag, men bare Lars Liebst.

Man kan sige, at en sådan satanisk drejet markedsføring af øl til børn og unge bare er den logiske konklusion af den association med tobak, alkohol, hasardspil, prostitution, pornofilm, rockkoncerter, sexlegetøj og erotiske souvenirs, der gennem det sidste århundrede har været blandt oplevelserne i Københavns Tivoli. Det er dog først under Lars Liebst, at haven har udstrålet en så betænkelig og smagløs sammenblanding af underholdning for henholdsvis børn og voksne (dokumenteret i denne blog, eksempelvis her og her).

Dertil kommer nu for åbent tæppe kuppet af ordet ”tivoli”.

Tivoli A/S har især siden 1996 satset på sponsoraftaler, hvor man mod betaling lader andre virksomheder bruge varemærket TIVOLI. Sponsorindtægter udgør i dag op mod en tredjedel af Tivoli A/S' indtægter!

Den indtjening vil Tivoli A/S gerne holde fast på. Det er nemlig den slags, man kalder "en fed fidus".

Innocent Pictures ville også vælte sig i penge, hvis vi registrerede ord som ”film”, ”tv” og ”pictures” og derefter opkrævede betaling fra andre, der bruger disse ord. Vi kunne måske rent faktisk slippe af sted med at registrere disse ord som ordmærker. Men det ville ikke være en retmæssig registrering. Og det ville ikke være rimeligt over for andre erhvervsdrivende. Så det kunne vi end ikke drømme om at forsøge.

Loven siger nemlig, at alle erhvervsdrivende skal have lov at bruge de almindelige betegnelser for deres branche og varer. Et generisk ord, der anvendes som artsbetegnelse for ens egen vare og branche, kan man derfor ikke registrere som beskyttet varemærke noget sted i verden. Undtagen i Danmark, hvis man er Tivoli A/S og åbenbart selv kan diktere loven.

Ydermere kan private virksomheder ikke forhindre folk i at bruge sprogets almindelige ord, når de fx laver en værktitel. Generiske ord tilhører almenheden og må af hensyn til almenvellet ikke monopoliseres, så de ikke længere kan bruges i deres almindelige betydning. Sådan er det overalt i verden. Undtagen i Danmark, hvis man er Tivoli A/S og åbenbart selv kan diktere loven.

Ikke blot har Tivoli A/S altså fået lov at registrere et ord stik imod almindelig international varemærkelov. De har også, stik imod international skik og brug, fået lov at forhindre brug af ordet i en værktitel. Dette på trods af, at selv registrerede varemærker ifølge normal skik og brug frit kan benyttes i værktitler, hvilket igen er international praksis. Undtagen i Danmark, hvis man er Tivoli A/S og åbenbart selv kan diktere loven.

Højesterets dom er således en juridisk nyskabelse med uoverskuelige konsekvenser: Tusindvis af værktitler indeholdende beskyttede varemærker kan fremover kendes ulovlige, og ingen dansk forfatter, kunstmaler, billedhugger etc. vil fremover i en værktitel kunne bruge et ord, der også er et varemærke, uden at frygte retsforfølgelse!

Hvis et dansk teater eksempelvis lavede en fræk ny opsætning af Neil Simons berømte skuespil ”På bare tæer i parken” (1963), og lod handlingen foregå i en idrætspark – så ville teatret nu kunne sagsøges af PARKEN Sport & Entertainment A/S, som ejer PARKEN Venues A/S. De ville kunne standse forestillingen og kræve en kæmpe erstatning! Farvel til den kunstneriske ytringsfrihed! Bye-bye!

Var det sådan et samfund, vi ønskede? Næppe. Men det er for sent nu! Mange tak, Lars Liebst! Mange tak, Højesteret!

Denne sag handler dybest set om folkeeje versus virksomhedseje, et omsiggribende problem, ikke blot i Danmark. Private virksomheder vil gerne eje alt, det er muligt at eje, fra luften vi indånder til gaderne vi går på, fra dna-koderne vi består af til det sprog vi taler! Det er den verden, vi alle er på vej ind i, hvis vi ikke stritter imod!

I Innocent Pictures A/S bryder vi os ligesom de fleste andre mennesker ikke om den form for rovglubsk adfærd, der i denne sag er udvist af Tivoli A/S. Vi bryder os heller ikke om at blive uretfærdigt dømt, hvilket vi i den grad er blevet.

Men sådan spiller klaveret altså i Danmark, hvor den omsiggribende privatisering og "korporatisering" har reduceret domstolene til tjenesteivrige marionetdukker for private virksomheders indfald og ønsker (se et andet eksempel her). Domstolene indgår bevidst eller ubevidst i en usympatisk form for kartelvirksomhed og styres de facto af aktionærerne bag grådigt manipulerende virksomheder som Tivoli A/S.

Start læsningen af bloggen her.