søndag den 30. maj 2010

17. Filmselskabet Tivoli?

Tivoli A/S har registreret TIVOLI som varemærke for bl.a. filmproduktion, og påstår derfor, at eftersom deres ordmærke bruges om filmproduktion og Innocent Pictures’ værktitel ”Tivoli Night – frække forlystelser på SexTV.dk” bruges om en tv-programflade, foreligger der vare- og tjenesteydelseslighed, og dermed risiko for forveksling.

I Sø- og Handelsretten forklarede Tivoli A/S’ repræsentant, at:

”Tivoli A/S også bruger sit varemærke TIVOLI i forbindelse med film. Bl.a. har Tivoli en film, der vises for sponsorer, og Tivoli har også lavet en aftale med et produktionsselskab om filmen ”Tivoli bag facaden”, som er sendt i TV2 i 6 afsnit. Tivoli har endvidere løbende licensaftaler med forskellige reklamebureauer om optagelse af såvel stills som levende billeder. Ordmærket TIVOLI optræder typisk ikke i filmene, idet det er lokationen, man får lov til at bruge, ellers skal man være sponsor eller indgå licensaftale med Tivoli.”


Intet af dette (som i øvrigt alt sammen er ganske udokumenteret) falder ind under, hvad man normalt forstår som ”filmproduktion”. ”Tivoli bag facaden” var tilsyneladende et obskurt webcast sendt live via internettet. At Tivoli A/S har ”lavet en aftale med et produktionsselskab” om et webcast fra sin virksomhed er ikke lig med, at Tivoli A/S bruger sit ordmærke inden for filmproduktion.

Enhver større virksomhed får produceret sponsorfilm, reklamefilm og andet filmisk materiale, og kan give tilladelse til brug af dit og dat i film og tv, uden at der derved er tale om filmproduktion. Der må være en mening med begrebet. Ellers ville enhver, der filmer ti sekunder med sin mobiltelefon og uploader sekvensen til YouTube, eller lader et tv-hold filme i sin baghave, kunne kalde sig tv- og filmproducent.

På verdens største internet-filmdatabase Internet Movie Database (IMDb) er Tivoli A/S i skrivende stund (maj 2010) ikke opført som producent af en eneste film-, tv- eller video-produktion nogensinde.

I Danmark er der brugspligt for registrerede varemærker. Så hvis Tivoli A/S ikke kan dokumentere, at ordmærket TIVOLI rent faktisk har været brugt for filmproduktion, må det afregistreres. Og eftersom ”tivoli” er en generisk betegnelse for forlystelser, burde ordet slet ikke kunne registreres som varemærke for filmproduktion. Men Tivoli A/S mener åbenbart, at loven gælder for alle andre end Tivoli A/S.

Ingen af Tivoli A/S’ påstande er korrekte. Der forekommer ikke mærkelighed, da enhver normal person kan se forskel på ordmærket TIVOLI og programtitlen ”Tivoli Night – frække forlystelser på SexTV.dk”. Og der forekommer ikke vare- og tjenesteydelseslighed, for hvis Tivoli A/S rent faktisk beskæftiger sig med filmproduktion, må det være på en anden planet.

Læs om Tivoli A/S' påstande vedrørende eventuel skadevirkning her!

mandag den 24. maj 2010

16. Tivoliforlystelser som erotisk metafor

Tivoli A/S vil gerne kontrollere brugen af ordet ”tivoli” og har derfor gennemtrumfet et fogedforbud mod tv-programfladetitlen ”Tivoli Night – frække forlystelser på SexTV.dk”. Dette er et uhørt groft angreb på dansk og international sprogbrug, hvor ord ofte kan bruges i flere betydninger, ikke mindst i forbindelse med seksualitet.

Dertil kommer den særligt udbredte tradition for metaforiske værktitler: ”Gøgereden” (roman 1962, filmatiseret 1975) handler eksempelvis ikke om en gøgerede, ”Kundskabens træ” (1981) foregår ikke i Paradis, ingen spiller kort i ”Kongekabale” (2004), og ”Tivoli Night – frække forlystelser på SexTV.dk” er åbenlyst ikke et tv-program om en forlystelsespark.

---o0o---

I tv-programfladetitlen ”Tivoli Night – frække forlystelser på SexTV.dk”, samt i programfladens titelsekvens, gøres der brug af seksuel metaforik med en forlystelsespark som billede på erotiske forlystelser. Dette har intet at gøre med Københavns Tivoli, men spiller på en gammel tradition for brug af dobbelte betydninger, både i forbindelse med sex generelt samt specifikt i forbindelse med tivoliforlystelser.

Lige siden Geoffrey Chaucers ”The Canterbury Tales”, skrevet i 1300-tallet, har der specielt i forbindelse med sex eksisteret en blomstrende tradition for tvetydige lege med sproget. Brugen af sådanne tvetydigheder nåede et højdepunkt hos William Shakespeare og er dybt indarbejdet i moderne sprogbrug.

På engelsk kaldes sådanne ordspil for double entendres, læs Wikipedias artikel her. I oktober 2010 udkommer Russell Ash’s bog “Make Mine a Stiff One: A Devilish Dictionary of Double Entendres” (Headline, 2010).

Adam Oehlenschläger klagede i sine Erindringer (bind III side 106, 1850-51) over en dramatiker, der ”fyldte Stykkerne med sine egne uanstændige Tvetydigheder.” Dette på trods af, at han selv i sit erotiske digt ”Raad til unge Ægtemænd” skrev følgende:

Naar saa en Kildren i dit Spær
Forkynder Øjeblikkets Nær,
Stød Sceptret ind, saa langt det naar,
Lad Haar sig trykke imod Haar,
Og sprøjt saa Styrkesaften sund
Dybt ind i Grottens dunkle Bund.

Både ”scepter” og ”grotte” bruges her som erotiske metaforer af Danmarks store digter (også kendt for bl.a. nationalsangen ”Der er et yndigt land”, hvor Danmark beskrives lystigt som ”Frejas sal”).

Blandt film- og tv-titler med seksuelle ordspil kan nævnes “Shaft” (1971, remake 2000), “Up Uranus!” (1971) “Two Moon Junction” (1988), “I Went Down” (1997), “In & Out” (1997), “Pecker” (1998), “South Park: Bigger, Longer & Uncut” (1999), “Private Dicks: Men Exposed” (1999), “Snatch” (2000), “Blow” (2001), “Freddy Got Fingered” (2001), “Austin Powers in Goldmember” (2002), “Meet the Fockers” (2004), “The Oh in Ohio” (2006), “Balls of Fury” (2007), “Mr. Woodcock” (2007) og “Californication” (2007- ).


På dansk kendes filmtitler som ”Det kære legetøj” (Gabriel Axel, 1968), ”Mazurka på sengekanten” (John Hilbard, 1970), “Sex-cirkusse” (Phyllis & Eberhard Kronhausen, 1973) og “Nøglehullet” (Paul Gerber, 1974), samt tegneserietitlen ”Mik og Susse og den seksuelle revolution” (1982) og cd-titlen ”Tivoli er åben” (2008), der alle via metaforer og ordspil refererer til kønsdelene og slige lystige sager.



”Lysthuset” var titlen på et erotisk talkshow med Hanne Stensgaard, produceret af TV2000 og vist på Kanal 23 ("Kanal København") i år 2000. Producenten bag ”Lysthuset” var Claus Sørensen, som via Innocent Pictures også producerede ”Tivoli Night – frække forlystelser på SexTV.dk”. I begge tilfælde var det en vis Nicolas Barbano, der foreslog titlen. Allerede i år 2000 skabte parret altså en tv-programtitel indeholdende en erotisk metafor, idet ”lysthuset” er gammel dansk slang for det kvindelige kønsorgan (se ”Slang om sex”, Stig Vendelkærs Forlag, 1965).

Men Tivoli A/S kan altså ikke se andet, end at ”Tivoli Night – frække forlystelser på SexTV.dk” må være en reference til Københavns Tivoli. Svarende til middelalderens teologer, der forestillede sig, at hele universet roterede om Jorden.

---o0o---

Den mest kendte brug af tivoliforlystelser som seksuel metafor er nok Max Ophüls film ”Kærlighedskarrusellen” (”La ronde”, 1950), om en række affærer, hvor A har sex med B, B har sex med C, osv., indtil vi når hele veje rundt. Karrusellen som seksuel metafor optræder både i filmens titel og i dens berømte rammefortælling, fx da en herre har problemer med sin erektion, hvorpå der klippes til karrusellen, som er gået i stå og må repareres.


Det Oscar-nominerede manuskript til ”La ronde” bygger på Arthur Schnitzlers skuespil ”Reigen” (1900), der også har dannet grundlag for en lang række filmatiseringer, såsom den erotiske danske tv-serie ”Karrusel”, vist på TV2 i 1998.


Tivoliforlystelser som seksuel metafor kendes også fra ”Det erotiske tivoli - en rundvisning i erotikkens brogede forlystelsespark” (originaltitel: ”Encyclopedie aphrodisiaque”), en pornografisk tegneserie af Luc ”Lucques” Nisset-Raidon, udsendt 1986 fra Jyllands-Posten/Bogfabrikken i to bind som Fanny-seriens nr. 2 og 3. Titlens brug af tivoliforlystelser som metafor for sex er indlysende.


At bruge tivoliforlystelser som erotisk metafor var altså kendt i dansk sprogbrug mange år før Innocent Pictures i 2007 kaldte sin nye tv-programflade ”Tivoli Night – frække forlystelser på SexTV.dk”.

---o0o---

Ikke blot tivoliforlystelser men også selve ordet ”tivoli” kan bruges i forbindelse med forlystelser, kønsorganer og seksualitet.

I værktitlen ”Tivoli Night – frække forlystelser på SexTV.dk” bruges ordet ”tivoli” således i betydningen ”forlystelser”. Dette er i overensstemmelse med definitionen af ordet i ”Ordbog over det Danske Sprog - dansk i perioden 1700-1950”, der fastslår, at ordet i billedlig eller overført betydning bl.a. kan bruges om ”fornøjelse, lyst”:

3) billedl. ell. overf. *Om Aanden skulde flagre noget vildt | I Digtekonstens muntre Tivoli, | Forskaan os for et simpelt Politi | Med Spanskrørs - Stok og Messing - Skilt. Aarestr.SS.IV.49(1839). i de kommende Aar vil Københavns Befolkning . . spredes ud over Nabokommunerne. Og (borgmesteren) kan ikke i Længden holde til at lave Tivoli for Udflytterne uden at faa tilstrækkeligt i Entré (dvs.: skat fra dem). Pol. 17/1 1935.9.sp.2. de fattiges Tivoli, (vel dannet efter de fattiges dyrehave, se u. Dyrehave; spøg., foræld.) den del af Vestervold, som ved stadsgraven laa over for Tivoli, og hvor man gratis kunde høre musikken, se fyrværkeriet osv. Fra Voldskrænten ved De “Fattiges Tivoli” kastede man begærlige Blikke ind i de Riges dito. CHans.BK.42. || (jarg.) som betegnelse for en (nu ombygget) fløj af Nytorvs arrest i Kbh. (fangerne blev) ført over i “Tivoli” og sat i tre Celler ved Siden af hverandre. LPio.Erindringer.(1877). 31. || spec. (spøg.) om urolige, brogede forhold. Vi har et værre Tivoli, men vi har det sjovt (dvs.: i en stor familie). LeckFischer. HM.145. Saa skulde du se et Tivoli! Martin AHans.JR.194. || (jarg., gldgs.) i forb. som det er hans tivoli, det er hans fornøjelse, lyst. Gud, hvor det er revnende ligegyldigt, Hr. Assessor. At man gider! Men det er nu Deres Tivoli. Ekstrabl. 30/1 1905.2.sp.3. Formanden vil gerne gaa og gælde for en meget fin Mand – det er nu hans Tivoli. Brodersen. HD.82.

Også i nyere tids sprogbrug optræder ordet ”tivoli” hyppigt i forbindelse med lyst og fornøjelser, ikke mindst af seksuel karakter.

Eksempelvis TV2 Nyhedernes overskrift den 18. maj 2009, der lød: ”Sex-tivoli tvunget til at lukke”, om lukningen af forlystelsesparken Love Land i Kina. Eller Århus Stiftstidendes overskrift den 9. februar 2010: ”Sex-tivoli fik 25.000 århusianere ud af busken”, om en lokal erotikmesse.

Igen må nævnes tegneserietitlen ”Det erotiske tivoli - en rundvisning i erotikkens brogede forlystelsespark” som eksempel på brug af begreberne ”tivoli” og ”forlystelsespark” som erotisk metafor i dansk sprogbrug.

---o0o---

Ordet ”tivoli” kan også optræde som metafor for kønsdelene, fx ”sex-tivoli” i betydning ”vagina”, se eksempel her), eller i formen ”tivoli er åben” (se Politikens Slangordbog), om fri adgang til de mandlige kønsdele.

Sidstnævnte form optræder i værktitlen ”Tivoli er åben” (2008), en musik-cd fra pladeselskabet Irmgardz, hvorpå Ditte Steensballe under kunstnernavnet Doris synger erotiske sange såsom ”Kald det knep eller knald” og ”Kussen er klar”, med sangtekster om analsex etc.



Udtrykket ”Tivoli er åben” hører blandt de bedst kendte seksuelle metaforer i dansk sprogbrug!

Noget sådant får man næppe Tivoli A/S til at indrømme. I et processkrift af 28. maj 2008 vedrørende sagen mod Innocent Pictures, udtaler Tivoli A/S’ advokat:

”Blot fordi TIVOLI i to tilfælde er blevet anvendt i en seksuel betydning, er dette ikke ensbetydende med, at TIVOLI kan anvendes som metafor for noget seksuelt. Der må i høj grad stilles spørgsmålstegn ved, at dette skulle være opfattelsen hos nogen del af den danske befolkning -- udover Claus Sørensen, jf. dennes forklaring i fogedretten.”

Igen ser vi, at Tivoli A/S nægter at anerkende nogen anden betydning af ordet ”tivoli” end som beskyttet betegnelse for Københavns Tivoli. Vi andre kan sige ”Tivoli er åben!” til hinanden indtil den sidste lynlås er rustet bort og Jorden gået under. Tivoli A/S vil stadig påstå, at udtrykket overhovedet ikke betyder, at gylpen er åben med deraf følgende fri adgang til de mandlige kønsorganer!

Dette på trods af Tivoli A/S’ egen tv-reklamefilm ”Tivoli er åben”, vist på TV2 10.7.1998, hvor en Tivoli-vagt misforstår sin kollegas gentagne forsøg på diskret henvendelse om hans åbentstående gylp, netop med ordene ”Tivoli er åben!”



Københavns Tivoli bruger også et andet erotiske ordspil, nemlig butiksnavnet Frejas Fristelser.

Umiddelbart synes udtrykket ”Frejas Fristelser” at hentyde til mulighed for sex med kærlighedsgudinden Freja, men i ovennævnte tilfælde er der tale om kulinariske lækkerier såsom frisksmurte bagels og ciabattabrød.

Til sammenligning kan man på denne hjemmeside læse om sangerinden Stine Michel og kærlighedsgudindens sange, med brug af samme ordspil:

”Her starter hun sin forretning med ”Frejas Fristelser”, og hun er jo satans frugtbar, så hun får jo det ene barn efter det andet med forskellige mænd, til stor forargelse for rigtig mange.”

Altså bruger Tivoli A/S selv et erotisk ordspil midt i Københavns Tivoli, hvor der sprogligt leges med to typer lækkerier, helt på linje med betegnelsen ”Tivoli Night – frække forlystelser på SexTV.dk”!

---o0o---

I titelsekvensen for tv-programfladen ”Tivoli Night – frække forlystelser på SexTV.dk” præsenteres titlen hen over en storby-skyline med en forlystelsespark og et festfyrværkeri, alt sammen i generisk udformning, brugt som seksuel metafor og ikke som reference til Københavns Tivoli.

Jeg vil vove den påstand, at næst efter udtrykket ”to come” / ”at komme”, som man i dag dårligt opfatter som en metafor, er fyrværkeri verdens mest udbredte orgasmemetafor, især brugt om kvindelige orgasmer. I det følgende citat omtales et møde med Danmarks førende orgasmeterapeut, Pia Struck (Berlingske Tidende, 1.8.2010):

””Der er mange muligheder for at skabe et hel festfyrværkeri på op til ti minutter, og det kan man lære her,” siger hun. Ovre i sofaen griner og nikker de tre kvinder: Hvem vil ikke gerne have et festfyrværkeri?”

Fyrværkeri har været brugt som seksuel metafor siden den berømte kærlighedsscene med Cary Grant og Grace Kelly i Alfred Hitchcocks film “To Catch a Thief” (1955):



Hitchcocks billedleg fandt vej ind i dansk kultur via filmen ”Uden en trævl” (1968), hvor den kvindelige hovedperson, spillet af Anne Grete Nissen, møder en lesbisk arkitektstuderende, der finder en strap-on-dildo frem, hvorpå der klippes til et metaforisk festfyrværkeri. Tilsvarende orgasme/fyrværkeri-scener optræder bl.a. i den amerikanske pornofilm ”Deep Throat” (1972), da Linda Lovelace oplever sit livs første orgasme, samt i den danske pornofilm ”Hopla på sengekanten” (1976), der i øvrigt er delvis optaget i Københavns Tivoli.

Nyeste eksempel er “Sex and the City 2” (2010), hvor et rødt-hvidt-blåt festfyrværkeri eksploderer på himlen over en amerikansk kyst, da Samantha (Kim Cattrall) efter en tur til det puritanske Abu Dhabi har sex med den danske arkitekt Rikard Spirit (Max Ryan), hvis navn hun meget sigende udtaler ”dick spurt”, endnu en seksuel tvetydighed.


---o0o---

Brugen af diverse typer tivoliforlystelser inklusive selve ordet ”tivoli” som seksuel metafor er altså en solidt forankret dansk og international tradition. At forbyde en sådan leg med ord og billeder ville være utænkeligt alle andre steder end i Danmark, hvor Tivoli A/S åbenbart efter behag kan beslaglægge sproget og lange ud med sagsanlæg mod andre, der bruger det.

Men sproget er først og fremmest skabt, for at vi kan kommunikere med hinanden, også om seksualitet. Derfor er det nødvendigt, at myndighederne dæmmer op for private virksomheders rettigheder. En sådan trussel, som Tivoli A/S’ sagsanlæg udgør mod ytringsfriheden, kan på ingen måde tolereres i et frit samfund!

Læs, hvorfor der ikke er vare- og tjenesteydelseslighed mellem Tivoli A/S og Innocent Pictures, her!

mandag den 17. maj 2010

15. Værktitel og titelsekvens

”Tivoli Night – frække forlystelser på SexTV.dk” er ikke et firmanavn eller et varemærke, men en værktitel på en tv-programflade, hvor den har optrådt i en såkaldt titelsekvens.

Ligesom eksempelvis en novellesamling, et kompilationsalbum (opsamlings-lp/cd), en revyforestilling eller en antologifilm er programfladen ”Tivoli Night – frække forlystelser på SexTV.dk” en kombination af flere individuelle værker, som her er samlet, tilrettelagt og præsenteret under en fælles titel i en samlende form, der udgør et overordnet værk.

Titelsekvensen for ”Tivoli Night – frække forlystelser på SexTV.dk” har udelukkende været brugt som en visuel præsentation af programfladens titel, a la titelbladet i en roman eller forteksterne i en biograffilm, og kan således defineres både som et selvstændigt kunstnerisk værk og som del af et overordnet værk.

En titelsekvens i eksempelvis en film eller et tv-program er den sekvens, der præsenterer filmens eller tv-programmets titel. I det aktuelle tilfælde er titelsekvensen den sekvens, der viser tv-programfladens titel, altså titlen ”Tivoli Night – frække forlystelser på SexTV.dk”.

Det Danske Filminstituts tidsskrift Film nr. 30 fra 2003 (der kan downloades her), indeholder en række artikler om titelsekvenser. Det fremgår klart, at titelsekvenser betragtes som kunstneriske værker.

Eksempelvis skriver filmanmelderen Morten Piil i artiklen ”En poetisk intro”:

”En god titelsekvens skal have et musikalsk løft og skabe en poetisk intro til filmens tema og stil. En god titelsekvens kan suggerere, hvad en film kommer til at handle om. Altså uden at være tydeliggørende anslå atmosfære og tonefald, så appetitten vækkes og sanserne skærpes.”


Det er præcis, hvad Innocent Pictures har efterstræbt med titelsekvensen til ”Tivoli Night – frække forlystelser på SexTV.dk”.

I kraft af at være et kunstnerisk værk er titelsekvensen for ”Tivoli Night – frække forlystelser på SexTV.dk” beskyttet af de samme regler for ytringsfrihed som andre kunstneriske værker.

Tivoli A/S’ angreb på retten til at bruge det generiske ord ”tivoli” i en værktitel og lege kreativt med ordets bogstavelige og metaforiske betydninger i den tilhørende titelsekvens er derfor ikke blot et angreb på ytringsfriheden men et groft angreb på basale kunstneriske rettigheder.

Læs om tivoliforlystelser som erotisk metafor her!

søndag den 9. maj 2010

14. Intertekstualitet i reklamer

Tivoli A/S mener åbenbart, at titelsekvensen for tv-programfladen ”Tivoli Night – frække forlystelser på SexTV.dk” var en reklame, at den skulle krænke Tivoli A/S’ rettigheder, bl.a. fordi sangen ”Tivoli Night” kunne få nogen til at tænke på Københavns Tivoli, og at dette skulle være i modstrid med god skik. Men alle tre synspunkter er ukorrekte.

Først og fremmest er en titelsekvens ikke en reklame eller nogen anden form for markedsføring.

Men lad os som tankeeksperiment forestille os, at der rent faktisk var tale om en reklame, og at den undervejs fik tilskueren til at tænke på Københavns Tivoli. Hvad så? Den slags mediebevidste referencer, såkaldt intertekstualitet, er blevet et fast virkemiddel i moderne reklamer. Der er stor forskel på, om sådanne referencer rent faktisk slører budskabet, så publikum forvirres, eller blot virker som humoristisk effekt, der nemt afkodes af ethvert normalt menneske.

Lennard Højbjerg, lektor på Københavns Universitets Institut for Film- og Medievidenskab, beskriver i sin bog ”Fortælleteori – Musikvideo og reklamefilm” (Forlaget Samfundslitteratur, 2008) den moderne reklamefilms udbredte brug af intertekstualitet:

”Ligeledes ser man mange reklamefilm benytte sig af intertekstuelle referencer. De skaber satire, de parodierer og ironiserer over andre reklamefilm, persontyper og/eller tidstypiske forhold (fjollede kvinder, mandlige landsbytosser, 68-generationen osv.)” (side 60)

”I den narrative reklamefilm finder vi også mere avancerede fortælleformer som fx snydfortælleren”. (side 65)

”Reklamefilms brug af intertekstualitet kan betegnes som meget udbredt” (side 95).

”De andre former for transtekstuelle (og hermed intertekstuelle) modaliseringer er udbredte fænomener i reklamebranchen. Man relaterer sig til alle former for tekster, film, romaner, aviser, tv, tegneserier og andre reklamefilm. Distancen til andre udtryk og samtidige fænomener skaber ofte en humorform, som appellerer til biografreklamefilmens målgruppe – de unge. Den særdeles medievante målgruppe, hvis kendskab til mediedistribuerede tekster er meget stort, udvikler typisk (set fra midt i 1990’erne og fremefter) en humor, hvor distancen er det afgørende kriterium. Derfor fylder snydfortællende reklamefilm, ironiserende og selvmodaliserende reklamefilm en efterhånden større del af reklamefilmsudbuddet.” (side 100)

Blandt de eksempler, der beskrives i bogen, er en reklamefilm for euroShell, der refererer til Claude Lelouchs film ”Un homme et une femme” (1966), en reklamefilm for bilmærket Puma, der refererer til Steve McQueen-filmen ”Bullitt” (1968), en reklamefilm for British Rail, der refererer til William Friedkins film ”The French Connection” (1971), en reklamefilm for Lotto, der refererer til Garry Marshalls film ”Pretty Woman” (1990), en reklamefilm for Tele Danmarks Mobil Total, der refererer til science fiction-filmen ”The Matrix” (1999), en reklamefilm for Synoptik, der refererer til tv-serien ”La Femme Nikita” (1997-2001), samt en reklamefilm for Libero-bleer, der refererer til kunstneren Jens Jørgen Thorsen.

Intertekstualitet bruges også i danske og udenlandske filmplakater, dvd-covers etc.. Plakaten til Anders Matthesens ”Sorte kugler” (2009) refererer til Aage Lundvalds streg, kendt fra filmplakater til især danske folkekomedier. Plakaten til Theis Mølstrøm Christensens ”Simon & Malou” (2009) refererer til plakaten til Blake Edwards ”Breakfast at Tiffany’s” (1961). Plakaten til Per Flys ”Kvinden der drømte om en mand” (2010) refererer til plakaten til Michelangelo Antonionis ”Blowup” (1966). Og plakaten til Christoffer Boes ”Alting bliver godt igen” (2010) refererer til Saul Bass’ plakat til Alfred Hitchcocks ”Vertigo” (1958).

I 2010 lancerede TV2 Zulu en sommerbio-plakat, der var en reference til filmen ”Brüno” (2009).



Referencer til andre værker kendes også i forbindelse med Glassalen Tivoli, såsom annoncen for ”Søren Østergaards Internationale Tivoli Varieté” (1996), der brugte en reference til filmserien ”Flash Gordon” (1936), samt annoncen for Crazy Christmas Cabaret-forestillingen ”Mamma Mafia” (2009), der brugte referencer til filmene ”The Godfather” (1972) og ”Pulp Fiction” (1994).



Det er desuden udbredt, at reklamefilm og trailers i deres struktur kan have en slags grammatisk bagvægt hvad angår identificering af afsenderen – altså således, at publikum først til sidst i den filmiske sekvens får oplyst, hvad der er tale om. En reklamefilm kan ligefrem starte med at narre tilskueren, inden den rigtige sammenhæng afsløres!

Lennard Højbjerg beskriver det i ”Fortælleteori – Musikvideo og reklamefilm” således:

”Modtageren ved ikke, hvilke pointer, der gemmer sig i fortællingens finalsituation. Til gengæld får modtageren en række ”cues”, som han/hun i kraft af sin dagligdagsviden og sin evne til at begribe filmiske tekstforhold kan danne sig en indledende forståelse af, hvad der senere kan forventes. Den viden, som ikke umiddelbart gives, fordi den holdes tilbage af fortælleren, fx i de elliptiske tidsspring, skal modtageren selv konstruere. Den manglende viden kaldes for tomme pladser, og alle fortællinger indeholder mange tomme pladser. […] Når vi ikke ved, hvad der skal ske, og gætter på det, udkaster vi hypoteser, og søger i løbet af den korte fortælling at få dem bekræftet, og som regel må vi revurdere hypoteserne, fordi den viden, vi får i finalsituationen, er anderledes end den, som ville bekræfte initialsituationens hypotese. I korte træk er det dét, som foregår i receptionen af en fortælling, og som forklarer, hvorfor lattereffekten opstår (især når modtageren føler sig taget ved næsen af fortællelogikken, og historien alligevel hænger sammen). Modtagerens gætten-med, udfyldningen af de tomme pladser og snydspillet omkring bekræftelsen af hypoteserne er almindelige effekter af modtagerens receptionsarbejde med tekster, og de bedst drejede reklamefilm formår at koncentrere disse processer i meget korte, men effektfyldte fortællinger.” (side 71)

”Snydfortælleren udgør som allerede nævnt en særlig organisering af begivenhederne, der skaber illusionen om i begyndelsen af et forløb for så senere at afsløre, at det, modtageren troede, skulle blive pointen, er en helt anden. Snydfortælleren er en af de foretrukne narrative organisationsformer i reklamefilm, fordi den indeholder klare pointer, og spiller på modtagerens viden og kompetence i et ofte humoristisk forløb.” (side 85)


Som eksempler på denne form for ”snydfortællende reklamefilm” kan nævnes teaser-traileren for filmen ”Bean” (1997), der indledningsvis synes at være en reklame for en ny James Bond-film...

video

...og teaser-traileren for ”The Simpsons Movie” (2007), hvis start giver indtryk af at lægge op til en ny Superman-film:

video

Strukturen i disse trailers (som blev udsendt i 2006, da filmene ”Superman Returns” og ”Casino Royale” var på vej til biograferne) repræsenterer en universel, humoristisk fortælleform, hvor pointen, der udløser grinet, med vilje kommer til sidst.

Et eksempel fra en anden genre er stations-id’en for TV2 Zulu, der starter med den velkendte temamusik fra tv-serien ”Tarzan” (1966-1969), hvor en karakteristisk jungletrommerytme efterfølges af Johnny Weissmüllers berømte Tarzan-råb (brugt selvom han ellers ikke medvirkede i serien). I TV2 Zulus version efterfølges trommerytmen som bekendt af et mandskor, der udbryder ”Zulu!” Man spiller altså her på en etableret association, men bøjer til sidst af og overrasker tilskueren med den egentlige pointe, nemlig at dette ikke har noget at gøre med Tarzan, men i stedet fortæller, at man ser en bestemt dansk tv-kanal.

Det svarer til, at sangen ”Tivoli Night” oprindeligt kommer fra filmen ”Reptilicus” (1961), men i titelsekvensen for ”Tivoli Night – frække forlystelser på SexTV.dk” får et nyt indhold, idet sekvensens billedside slutter med at fastslå, at der er tale om ”frække forlystelser på SexTV.dk” (betegnelsen ”SexTV.dk” har været brugt om erotisk nat-tv på tv-frekvensen Kanal 23 / Kanal København siden 2000 og er således velkendt af seerne på kanalen, hvor titelsekvensen blev vist).

video

De elementer i titelsekvensen for ”Tivoli Night – frække forlystelser på SexTV.dk”, der af Tivoli A/S udlægges som referencer til Københavns Tivoli, inklusive et uddrag af sangen ”Tivoli Night”, kan altså i så fald sammenlignes med reklamefilmgenrens karakteritiske intertekstualitet. Ydermere minder strukturen, hvor det egentlige budskab fastslås til slut, om ”snydfortællende reklamefilm” såsom de omtalte trailers.

Lennard Højbjerg fastslår i ”Fortælleteori – Musikvideo og reklamefilm”, at:

”Lydsiden kan ”tale om” billedsiden, den kan ironisere eller parodiere over den. Derfor kan lydsiden betragtes som on selvstændig tekst, ligesom billedsiden kan betragtes som en selvstændig tekst.” (side 86)

”Det er i denne form for komplementær betydningsdannelse, vi finder de humoristiske modalitetsformer, den upålidelige fortæller, ironien og parodien og andre former for modalitet.” (side 89)

”Lydsiden kan postulere ét, mens billedsiden viser os noget ganske andet” (side 96).

Så hvis titelsekvensen for ”Tivoli Night – frække forlystelser på SexTV.dk” rent faktisk var en reklame, og rent faktisk indeholdt en eller flere referencer til Københavns Tivoli, ville dens struktur og intertekstualitet altså svare til udformningen af ”snydfortællende reklamefilm” som de ovenfor nævnte, og således være udformet i overensstemmelse med god skik inden for moderne reklamefilm, hvor publikum godt kan skelne mellem, hvad der refererer til produktet, og hvad der er intertekstualitet og således (uden at "snylte") refererer til noget helt andet.

Men her stopper tankeeksperimentet, for virkeligheden er altså, at der er tale om en værktitel præsenteret i en titelsekvens. Og en titelsekvens er ikke en reklame, men del af et kunstnerisk værk.

Læs om værktitler og titelsekvenser her!

søndag den 2. maj 2010

13. Sangen "Tivoli Night"

Navnet på programfladen ”Tivoli Night – frække forlystelser på SexTV.dk” er inspireret af sangen ”Tivoli Night”, der blev citeret i programfladens titelsekvens.


Sangen, der har musik af Sven Gyldmark og tekst af Victor Skaarup, stammer fra filmen ”Reptilicus” (1961), hvor den synges af Birthe Wilke. Innocent Pictures ApS har brugt sangen i overensstemmelse med de gældende danske regler for brug af musik på tv.

Tivoli A/S påstår, at vores titelsekvens for ”Tivoli Night – frække forlystelser på SexTV.dk” skulle krænke Tivoli A/S’ rettigheder, bl.a. fordi den citerer sangen ”Tivoli Night”. Men denne påstand er ikke korrekt.

---o0o---

Først og fremmest har Tivoli A/S ingen ophavsret (copyright) til sangen ”Tivoli Night”, og selvom de havde, ville der stadig ikke være tale om en ophavsretlig krænkelse.

Man kan ifølge international lov ikke få ophavsret på en værktitel, og man kan kun under særlige omstændigheder varemærkebeskytte en værktitel, nemlig hvis den også bruges som varemærke (så det altså er varemærket og ikke værktitlen, man beskytter).

Derfor forekommer det uhyre ofte, at værktitler genbruges i anden sammenhæng, enten i varieret form eller ordret. Eksempelvis var tv-stationen Byens Lys (som man i 1990-1993 kunne se på Kanal 23 / Kanal København) opkaldt efter Charles Chaplins film ”City Lights” (1931), der på dansk hedder ”Byens lys”.



Se en liste over Frequently Used Song Titles, altså den samme titel brugt på flere forskellige sange, her!

Ydermere er der en lang tradition for, at opkalde eksempelvis film efter sangtitler (og vice versa), såsom filmen “Return to Sender” (2004) af Bille August, opkaldt efter en rock and roll-sang med Elvis Presley. På hjemmesiden www.amiright.com findes over 250 eksempler på film og sange med fælles titel.

Her er desuden et antal danske film opkaldt efter sange:

• “Den Sømand han maa lide” (1919), stumfilm med Oscar Stribolt, opkaldt efter sømandsvise med tekst af Adolph von der Recke
• “Det er så yndigt at følges ad” (1954), film med Frits Helmuth, opkaldt efter salme af Grundtvig og C.E.F. Weyse
• “Hvis lille pige er du?” (1963), film med Ghita Nørby og Dirch Passer, opkaldt efter sang af Edvard Brink
• “Det var en lørdag aften” (1968), film med Daimi, opkaldt efter usigneret folkevise
• “Snart dages det brødre” (1974), tv-spil opkaldt efter Socialisternes March af U.P. Overby og C.J. Rasmussen
• “Der er et yndigt land” (1983), film med Ole Ernst, opkaldt efter nationalsangen af Adam Oehlenschläger og Hans Ernst Krøyer
• “Take It Easy” (1986), film med Eddie Skoller, opkaldt efter jazzsang af Leo Mathisen og Svend Hauberg
• “Lykkelige Jim” (1993), tv-film af Ole Christian Madsen, opkaldt efter omkvædet i sangen ”Jim og jeg” af Fred V. Bowers og Olfert Jespersen
• “Oh Happy Day” (2004), film med Lotte Andersen, opkaldt efter gospelsang af Edwin Hawkins
• “I Danmark er jeg født” (2005), film af Peter Klitgaard, opkaldt efter sang af H.C. Andersen og Henrik Rung
• “...og det var Danmark” (2008), film af Mads Kamp Thulstrup & Carsten Søsted, opkaldt efter foldboldsangen af Flemming Antony, der også er blevet brugt som titel på en tegneserie i Ekstra Bladet
• ”Lille soldat” (2008), film af Annette K. Olesen, opkaldt efter omkvæd i børnesangen ”Tre små soldater” af ukendt komponist/forfatter

Ved at opkalde sin tv-programflade efter en sangtitel har Innocent Pictures altså – uanset om titlen indeholder et ord, der i anden sammenhæng måtte være et registreret varemærke – handlet i overensstemmelse med god skik.

---o0o---

Ifølge Sø- og Handelsretten skulle Innocent Pictures’ skyline, når man ser den samtidigt med, at man hører et uddrag af sangen ”Tivoli Night”, pludselig fremstå som ”en gengivelse af Københavns skyline med nogle af byens tårne, og med Tivoli løgkuppel, rutschebane og luftgynge som markante elementer”.

Det er da muligt, at private associationer kan spille sanserne et puds, så fx et pariserhjul pludselig forvandler sig til en luftgynge, men faktum er, at intet i Innocent Pictures’ skylinemotiv henviser til Tivoli A/S’ mærker eller univers, og at sangen ”Tivoli Night”, uanset hvad den måtte fremkalde af associationer hos den enkelte lytter, er brugt lovligt og i overensstemmelse med god skik.

Her er den sangtekst, der høres i ”Tivoli Night”-titelsekvensen:
Tivoli night! Oh, what a sight
All Copenhagen is dancing
Laughter and light! Come hold me tight
This is a place for romancing
Down by the lake, lovers dream to a song
Like they were doing when grandma was young
Tivoli night! Life is so bright
Lanterns are gleaming
When we are dreaming
Dancing in tivoli

Innocent Pictures benægter ikke, at sangen oprindeligt er inspireret af Københavns Tivoli, men vi afviser, at den kun kan opfattes som reference til dette sted. Faktisk svarer dens beskrivelse af en københavnsk forlystelsespark slet ikke overens med Københavns Tivoli i vor tid, hvor gæsterne normalt hverken danser (”dancing in tivoli”) eller lytter til sange ved en sø (”down by the lake, lovers dream to a song”).

Derimod er begrebet ”dans” en velkendt metafor for samleje, eksempelvis i udtrykket ”danse mavevals” eller ”danse mavepolka” (se ”Slang om sex”, Stig Vendelkærs Forlag, 1965) samt filmtitler som ”Mazurka på sengekanten” (1970) og ”Last Tango in Paris” (1972). Dans som metafor for sex kendes helt tilbage fra 1500-tallet, hvor engelske bordeller i folkemunde blev kaldt for ”dancing schools”.

Ordspillet bruges i talrige af Shakespeares skuespil, fx i ”Love’s Labour’s Lost” (ca. 1598), hvor adelsmanden Berowne genkender sin tidligere one night stand, hofdamen Rosalie, og udbryder: ”Did not I dance with you in Brabrant once?” At der er tale om sex, fremgår af referencen til Brabrand, idet Brabrand var en region i Nederlandene, en af Shakespeares faste metaforer for de nedre regioner = kønsdelene. Berowne spørger altså på høvisk vis Rosalie, om det ikke er hende, han engang har kneppet.

Det er præcis samme ordspil, der opstår, når man anvender vendingen ”dancing in tivoli” sammen med værktitlen ”Tivoli Night – frække forlystelser på SexTV.dk”, der minder om den den i dansk sprogbrug traditionelle brug af ordet ”tivoli” som metafor for sex, kønsdele og andre forlystelser. ”Dancing in tivoli” betyder således det same som ”Dancing in Brabrant”, nemlig at have sex.

Prøv nu lige at læse teksten en gang til med nye øjne, som indledning til et pornografisk tv-program på Kanal København:
Tivoli night! Oh, what a sight
All Copenhagen is dancing
Laughter and light! Come hold me tight
This is a place for romancing
Down by the lake, lovers dream to a song
Like they were doing when grandma was young
Tivoli night! Life is so bright
Lanterns are gleaming
When we are dreaming
Dancing in tivoli

Hvis man påstår, at man stadig ikke kan se den seksuelle subtekst, der opstår i teksten, når den bruges som intro til et erotisk tv-program, må man enten være ualmindeligt tungnem - eller ansat hos Tivoli A/S.

At der nævnes en sø, kan ikke udlægges som en beskrivelse af Københavns Tivoli. Det er normalt, at der ligger en sø i eller ved siden af en forlystelsespark. Alle fastliggende forlystelsesparker i Danmark, der bruger ordet ”tivoli” i sit navn, har en sø: Tivoli Friheden har hele to søer (Svanesøen og Bådesøen), og Damhus Tivoli ligger op ad Damhussøen, som stedet ligefrem er opkaldt efter. Også Dyrehavsbakken ligger op ad en sø, og der er søer i både Disneyland, Disneyworld og Disneyland Paris. Omrejsende tivolier kan stille sine boder op hvor som helst, men det er svært at forestille sig et stationært tivoli uden en tivolisø.

Igen må nævnes Ann Marie Capalijas børnebog ”Fun at the Fair”, udsendt på dansk som "Sjov i tivoli" (Egmont Kids, 2007):


Selvom ordet "tivoli" indgår i værktitlen og teksten, kombineret med tegninger af rutsjebane, pariserhjul, festfyrværkeri og en sø, refererer hverken titlen, teksten eller illustrationerne til Københavns Tivoli.

En forlystelsespark med en sø er altså ikke ensbetydende med en reference til Københavns Tivoli, heller ikke i forbindelse med prominent brug af ordet "tivoli".

Sangen nævner ”Copenhagen”, men den grafiske udformning af Innocent Pictures’ titelsekvens viser en fiktiv storby-skyline, der bl.a. indeholder Empire State Building og således ikke kan være København. Ligesom meget andet i titelsekvensen er lokaliteten altså tvetydig.

---o0o---

I Innocent Pictures’ titelsekvens er sangen ”Tivoli Night” dels brugt som æstetisk element i titelsekvensens filmiske udformning, dels for dens anvendelse af ordene ”Tivoli Night”, og dels for dens romantiske, idealiserede beskrivelse af en forlystelsespark, anvendt som metafor for et sted, hvor publikum forlyster sig med kærlighedens glæder.

Der er solid præcedens for, at en sang skrevet med en bestemt betydning i tankerne kan genbruges i andre sammenhænge og derved få en ny betydning.

Et eksempel er sangen ”Das Deutschlandlied”. Melodien blev komponeret af Joseph Haydn i 1797 som en fødselsdagshilsen til den østrigske kejser Francis II, med teksten ”Gott erhalte Franz den Kaiser”, men i 1841 fik den ny, revolutionær tekst af digteren August von Fallersleben, og i 1920’erne fik den status som tysk nationalsang. Under Anden Verdenskrig blev den associeret med Hitlers ambitioner, og i april 2007, efter en episode i et af Tivoli A/S’ værtshuse, beskrev dagbladet B.T. den slet og ret som en "nazi-sang”.

Et andet, kendt eksempel er sangen “As Time Goes By”, som de fleste mennesker i dag associerer med Humprey Bogart-filmen “Casablanca” (1942), skønt den stammer fra en Broadway-musical, ”Everybody’s Welcome”, fra 1931. Ligeledes Elvis Presley-hittet “Love Me Tender”, som vi i dag associerer med 1950’erne, men som oprindeligt er en borgerkrigssang fra 1861.

Så det strider mod faktiske forhold at hævde, at en sang kun kan have én betydning. Faktum er, at man alene ved at genbruge en sang i en ny sammenhæng kan give den en helt ny betydning i lytterens bevidsthed.

Der er intet angribeligt i, at Innocent Pictures i en helt ny forbindelse har anvendt en sang, som for et halvt århundrede siden blev skrevet til filmen ”Reptilius”, hvor afdøde sangerinde Birthe Wilke i en scene på ca. fire minutter havde en birolle som sangerinde i Københavns Tivoli.

Skulle man i modstrid med de faktiske forhold insistere på det synspunkt, at det uddrag af sangen ”Tivoli Night”, der indgår i titelsekvensen for ”Tivoli Night – frække forlystelser på SexTV.dk”, nødvendigvis må være en reference til Københavns Tivoli, vil der alligevel ikke være tale om et brud på markedsføringsloven, eftersom vi aldrig har brugt denne titelsekvens til at markedsføre tv-programfladen, men kun til at oplyse værkets titel for de seere, der allerede sad og så den.

---o0o---

Skulle man yderligere, i modstrid med international lov, insistere på det synspunkt, at en titelsekvens med en værktitel på en eller anden mystisk måde udgør en form for markedsføring, vil der stadigvæk ikke være tale om et brud på markedsføringsloven, eftersom der i dansk markedsføring er juridisk godkendt præcedens for som æstetisk virkemiddel at bruge referencer til Københavns Tivoli, endda i forbindelse med et ordmærke, der indeholder ordet ”tivoli”.

Dette blev vurderet som fuldt lovligt af Højesteret i sagen Jacobsens Bakery Ltd. A/S vs. A/S Kjøbenhavns Sommer-Tivoli. Dommen, afsagt tirsdag den 1. februar 2005, gav Jacobsens Bakery lov til at producere, markedsføre og sælge småkager og biscuits under anvendelse af ordmærket TIVOLI sammen med et Tivoli-garder-motiv.

Tre af dommerne udtalte i dommen:

”På småkageposen, hvis dominerende elementer er ordene TIVOLI DANISH COOKIES og nogle småkager, er nederst en smal bort af ens gardere i hvide bukser. Livgardens bukser er efter det oplyste blå, og det må derfor antages, at garderne skal forestille Tivoli-gardere. Vi finder det på den baggrund betænkeligt at fastslå, at gardermotivet, der fremtræder som et dekorativt element, i sig selv eller i forbindelse med anvendelsen af TIVOLI DANISH COOKIES kan anses for en retsstridende vildledning af forbrugerne, hvorved der gives indtryk af, at kagerne stammer fra Kjøbenhavns Sommer-Tivoli, eller at Jacobsens Bakery har en kommerciel forbindelse til Kjøbenhavns Sommer-Tivoli. Brugen af motivet indebærer heller ikke en snyltning på forretningskendetegn, der tilhører Kjøbenhavns Sommer-Tivoli.”


Hvis der skal være lighed for loven, må man ud fra ovennævnte fastslå det samme med hensyn til brug af sangen ”Tivoli Night”, der i titelsekvensen for programfladen ”Tivoli Night – frække forlystelser på SexTV.dk” fremtræder som et æstetisk (dekorativt) element, præcis ligesom gardermotivet.

Med andre ord:

Sangen ”Tivoli Night”, der fremtræder som et æstetisk element i forbindelse med anvendelsen af titlen ”Tivoli Night – frække forlystelser på SexTV.dk”, kan ikke anses for en retsstridende vildledning af forbrugerne, hvorved der gives indtryk af, at programfladen stammer fra Københavns Tivoli, eller at Innocent Pictures har en kommerciel forbindelse til Tivoli A/S. Brugen af sangen og dens motiver indebærer heller ikke en snyltning på forretningskendetegn, der tilhører Tivoli A/S.

Dette er i særlig grad tilfældet, eftersom Jacobsens Bakerys gardermotiv utvetydigt forestiller Tivoli-gardere, mens sangen ”Tivoli Night” ikke utvetydigt beskriver Københavns Tivoli, hvorfor sangen giver endnu mindre mulighed for vildledning end gardermotivet fra Jacobsens Bakery.

Hvortil kommer de forhold, at titelsekvensen for ”Tivoli Night – frække forlystelser på SexTV.dk” ikke har været brugt til at markedsføre tv-programfladen, samt at betegnelsen ”Tivoli Night – frække forlystelser på SexTV.dk” ikke har været brugt som varemærke men som værktitel.

---o0o---

At Innocent Pictures har handlet i overensstemmelse med god skik, fremgår utvetydigt af Dines Skafte Jespersens børnebog ”Troldepus i Tivoli”, der oprindeligt udkom i 1959 og er blevet genudgivet i 1973, 1976, 1993, 2002 og 2007, og hvis omslag utvetydigt viser en tegning af Københavns Tivoli. På bagsiden ses Pjerrot og Cassander, og på forsides ses Tivoli-garden:


Det er altså lovligt for et forlag at præsentere en værktitel, der indeholder ordet ”tivoli”, i en kunstnerisk fremstilling, der kun kan opfattes som en specifik reference til Københavns Tivoli. Ergo må det også være lovligt for Innocent Pictures at at præsentere en værktitel, der indeholder ordet ”tivoli”, i en kunstnerisk fremstilling, der IKKE er en specifik reference til Københavns Tivoli!

Påstandene fra Tivoli A/S er således helt og aldeles uden nogen som helst forbindelse med den virkelige verden. De kan udelukkende tolkes som et led i Tivoli A/S' forsøg på at bluffe sig til absolut erhvervsmæssig kontrol over ordet ”tivoli”.

Læs nogle sidebemærkninger om intertekstualitet i reklamer her, eller spring direkte til et indlæg om værktitler og titelsekvenser her!