tirsdag den 31. august 2010

26. Aktieselskaber og psykopati

I dette blog-indlæg vil jeg forsvare de ansatte i Tivoli A/S.

Sagen om værktitlen ”Tivoli Night – frække forlystelser på SexTV.dk” startede i 2007, da Tivoli A/S over for Innocent Pictures i aggressive vendinger hævdede at have varemærkeret til ordmærket TIVOLI, hvorfor ordet ”tivoli” m.v. angiveligt ikke måtte bruges i titlen på et tv-program.

Dette kom som noget af en overraskelse. Tivoli A/S kan da ikke have ret til ordet ”tivoli” som varemærke for forlystelser, og slet ikke i forbindelse med en værktitel?! Men som de rare og fredelige mennesker, vi er, foreslog Innocent Pictures straks et forlig. Faktisk har vi efterhånden foreslået Tivoli A/S så mange forlig, at jeg ikke længere har tal på det.

Denne sag kunne have endt lynhurtigt uden noget som helst tab for Tivoli A/S.

Alle muligheder for en fredelig løsning er dog blevet afvist af Tivoli A/S, som utrætteligt, aggressivt og uforsonligt er gået efter struben, har slæbt enhver tænkelig person i retten og har langet ud med astronomiske, grådige erstatningskrav. Derved har Tivoli A/S tvunget Innocent Pictures til at forsvare sig, ligesom jeg personligt har følt mig presset til at skrive om sagen i denne blog.

Man får nemt det indtryk, at Tivoli A/S ønsker et bad ass-image a la virksomheder som Walt Disney Company og McDonald's Corporation, der i manges opfattelse for længst har solgt sine sjæle på kommercialismens alter. I alt fald er Tivoli A/S i den grad ikke et selskab, der ønsker fredelige løsninger. Tivoli A/S ønsker bare at udtvære sine modstandere. Og stoler åbenbart blindt på, at de danske domstole vil give dem ret i enhver henseende.

---o0o---

Undervejs i denne sag har en del mennesker spurgt mig, om Tivoli-folkene er blevet ramt af storhedsvanvid og har mistet ethvert fornemmelse for, hvordan man bør opføre sig i forhold til almene samfundsinteresser. Dertil må jeg svare ja og nej.

Jeg har ganske vist ikke den store sympati for aktionærerne bag Tivoli A/S, idet jeg opfatter tobaksgrossister omtrent på linje med våbenfabrikanter. Mennesker, der lever af at ødelægge andre menneskers helbred og/eller liv, er ikke min kop te. Derimod har jeg stadig stor sympati for de ansatte i Københavns Tivoli. Det er næppe deres skyld, at deres arbejdsplads har udviklet sig, som tilfældet er.

Problemerne med Tivoli A/S afspejler en generel problematik vedrørende aktieselskaber og tilsvarende virksomhedstyper, der ene og alene er designet som pengemaskiner for en gruppe aktionærer, som ikke personligt hæfter eller behøver føle ansvar for, hvad virksomheden foretager sig. Administrationen af sådanne virksomheder varetages af en ledelse, hvis eneste opgave er inden for lovens ramme at sikre en fortsat strøm af penge til aktionærerne. Og som faktisk forsømmer deres forpligtelser, hvis de ikke leder virksomheden med pengestrømmen til aktionærerne som deres primære, altoverskyggende mål.

---o0o---

Problemet med sådanne virksomheder beskrives af Joel Bakan i bogen “The Corporation: The Pathological Pursuit of Profit and Power” (Free Press, USA 2004), skrevet i forbindelse med den prisbelønnede dokumentarfilm “The Corporation” (2003), der er instrueret af Mark Achbar og Jennifer Abbott efter manuskript af Joel Bakan.



Joel Bakan mener helt grundlæggende, at:

“The corporation too is all about creating wealth, and it is a highly effective vehicle for doing so. No internal limits, whether moral, ethical, or legal, limit what or whom corporations can exploit to create wealth for themselves and their owners.” (“The Corporation”, side 111)


I bogen beskriver Joel Bakan, hvordan man kan sammenligne et aktieselskabs personlighed med et menneskes personlighed. Hvilket fører til det ubehagelige resultat, at uanset hvor mange forsøg ledelsen gør på at skabe en sympatisk firmaprofil, lider aktieselskaber helt grundlæggende af en form for psykopati:

“Business leaders today say their companies care about more than profit and loss, that they feel responsible to society as a whole, not just to their shareholders. Corporate social responsibility is their new creed, a self-conscious corrective to earlier greed-inspired visions of the corporation. Despite this shift, the corporation itself has not changed. It remains, as it was at the time of its origin as a modern business institution in the middle of the nineteenth century, a legally designated “person” designed to valorize self-interest and invalidate moral concern. Most people would find its “personality” abhorrent, even psychopathic, in a human being, yet curiously we accept it in society’s most powerful institution.” (“The Corporation”, side 28)


Her er de egenskaber, som Joel Bakan (med bistand fra dr. Robert Hare, psykologiprofessor ved University of British Columbia og konsulent for FBI) i ”The Corporation” lægger til grund for, at aktieselskaber kan opfattes som psykopatiske:

“Unlike the human beings who inhabit it, the corporation is singularly self-interested and unable to feel genuine concern for others in any context. Not surprisingly then, when we asked Dr. Hare to apply his diagnostic checklist of psychopathic traits (italicized below) to the corporation’s institutional character, he found there was a close match. The corporation is irresponsible, Dr. Hare said, because “in an attempt to satisfy the corporate goal, everybody else is put in risk.” Corporations try to “manipulate everything, including public opinion,” and they are grandiose, always insisting “that we’re number one, we’re the best.” A lack of empathy and asocial tendencies are also key characteristics of the corporation, says Hare -- “their behavior indicates they don’t really concern themselves with their victims”; and corporations often refuse to accept responsibility for their own actions and are unable to feel remorse: “if [corporations] get caught [breaking the law], they pay big fines and they … continue doing what they did before anyway. And in fact in many cases the fines and the penalties paid by the organization are trivial compared to the profits they rake in.” Finally, according to Dr. Hare, corporations relate to others superficially -- “their whole goal is to present themselves to the public in a way that is appealing to the public [but] in fact may not be representative of what th[e] organization is really like.” Human psychopaths are notorious for their ability to use charm as a mask to hide their dangerously self-obsessed personalities. For corporations, social responsibility may play the same role. Through it they can present themselves as compassionate and concerned about others when, in fact, they lack the ability to care about anyone or anything but themselves.” (“The Corporation”, side 56)


Nu er jeg ikke psykolog, så jeg kan naturligvis ikke med sikkerhed diagnosticere, hvorvidt også Tivoli A/S er en virksomhed, der udviser tegn på psykopati. Men her er mine tanker om sagen:

Ved sit forsøg på at opnå stort set alle erhvervsmæssige rettigheder til ordet “tivoli” har Tivoli A/S udvist manglende respekt for almenvellet (jf. ”asocial tendencies”), mens virksomhedens påstand om, at TIVOLI er et ”verdensmærke”, og at beskyttelsen derfor skulle dække alle varer og tjenesteydelser, kan ligne en form for storhedsvanvid (jf. ”grandiose”).

Ydermere forsøger Tivoli A/S, som åbenlyst satser på rockkoncerter og salg af alkohol til unge, at fremstå som et sympatisk børneunivers (jf. ”manipulate”; ”superficially”), samtidigt med at virksomhedens sammenblanding af børne- og voksenuniverser antyder en dyb mangel på almindelig menneskelig ansvarsfølelse og omsorg (jf. ”irresponsible”; ”unable to feel remorse”).

Endelig har virksomheden i sit uforsonlige, nidkære og langtrukne angreb på Innocent Pictures, et lillebitte topersoners selskab, der aldrig har gjort en flue fortræd, demonstreret en basal mangel på medfølelse (jf. ”a lack of empathy”) og et ønske om krig frem for fred.

Alle de træk, der ifølge dr. Robert Hare karakteriserer en psykopatisk personlighed, synes altså at være til stede hos Tivoli A/S. Så man kan antageligt godt sige, at Tivoli A/S udviser en adfærd, der svarer til, hvad Joel Bakan og Robert Hare siger om aktieselskaber og psykopati.

---o0o---

Joel Bakan skriver i “The Corporation”:

“As a psychopathic creature, the corporation can neither recognize nor act upon moral reasons to refrain from harming others. Nothing in its legal makeup limits what it can do to others in pursuit of its selfish ends, and it is compelled to cause harm when the benefits of doing so outweigh the costs. Only pragmatic concern for its own interests and the laws of the land constrain the corporation’s predatory instincts, and often that is not enough to stop it from destroying lives, damaging communities, and endangering the planet as a whole.“ (“The Corporation”, side 60)


Man kan vel næppe påstå, at Tivoli A/S har truet planeten som helhed, dertil er virksomheden trods alt for lille. Men skal man tro foreningen Tivolis Venner, har Tivoli A/S i alt fald truet København, både i form af planlagte byggeprojekter, som i voldsom grad ville have skadet Københavns centrum, og i form af en smagløs kommercialisering og udvanding af de historiske og kulturelle værdier i selskabets forlystelsespark, som tidligere var en pryd for hovedstaden.

At aktieselskaber kan komme så langt ud, skyldes ifølge Joel Bakan i bogen ”The Corporation”, at de mennesker, der træffer beslutningerne, ikke er juridisk ansvarlige. Loven opfatter selve virksomheden som en juridisk ansvarlig person, så selv i meget grove tilfælde af skadelig psykopatisk adfærd behøver ledelsen sjældent at stå personligt til ansvar:

“The corporation’s unique structure is largely to blame for the fact that illegalities are endemic in the corporate world. By design, the corporate form generally protects the human beings who own and run corporations from legal liability, leaving the corporation, a “person” with a psychopathic contempt for legal constraints, the main target of criminal prosecution. Shareholders cannot be held liable for the crime committed by corporations because of limited liability, the sole purpose of which is to shield them from legal responsibility for corporations’ actions. Directors are traditionally protected by the fact that they have no direct involvement with decisions that may lead to a corporation’s committing a crime. Executives are protected by the law’s unwillingness to find them liable for their companies’ illegal actions unless they can be proven to have been “directing minds” behind those actions. Such proof is difficult if not impossible to produce in most cases, because corporate decisions normally result from numerous and diffuse individuals’ input, and because courts tend to attribute conduct to the corporate “person” rather than to the actual people who run the corporations.” (“The Corporation”, side 79)


Den grundlæggende struktur i aktieselskaber driver ligefrem sådanne selskaber mod at omgå loven, mener Joel Bakan:

“The irony in all this is that the corporate’s mandate to pursue its own self-interest, itself a product of the law, actually propels corporations to break the law. No corporation is exempt from this built-in logic, not even those that claim they are socially responsible”. (“The Corporation”, side 80)


Ovenstående kan måske forklare, at Tivoli A/S tilsyneladende har negligeret de helt grundlæggende principper for, hvilke ord, der ifølge dansk lov kan registreres som varemærker.

Dertil kommer det mærkværdige forhold, at Tivoli A/S angriber Innocent Pictures for brug af ordet ”tivoli” i en værktitel, og sågar har vundet en sejr ved Sø- og Handelsretten, skønt der både i Danmark og internationalt er bred tradition for brug af både almindelige ord og varemærkebeskyttede ord i værktitler.

Joel Bakan skriver:

“As institutional psychopaths, corporations are wont to remove obstacles that get in their way. Regulations that limit their freedom to exploit people and the natural environment are such obstacles, and corporations have fought, with considerable success over the last twenty years, to remove them. Through lobbying, political contributions, and sophisticated public relations campaigns, they and their leaders have turned the political system and much public opinion against regulation. The law’s ability to protect people and the environment from corporate harm has suffered as a result.” (“The Corporation”, side 85)


De områder, der er sårbare for angreb fra aktieselskaber, omfatter antageligt også ytringsfriheden, der må siges at være af stor betydning for almenvellet. At angribe retten til at bruge bestemte ord i en værktitel er eksempelvis et groft angreb på ytringsfriheden.

Joel Bakan fortsætter:

“Though often accused of corrupting democracy with their money and influence, corporations have little choice but to seek influence when that is necessary for protecting and promoting their interests. Because regulations reduce profitability, strategies to remove them make good business sense. The executive who, out of principled concern for the integrity of the democratic process, refuses to be involved in political influence, fails his or her shareholders, as well as the corporations legal mandate to promote its best interest. The job of corporate executive is not to protect democracy but to manage its uncertainties and avoid the obstacles it presents.” (“The Corporation”, side 101)


Det er således essentielt for aktieselskabers ledere at overtale myndighederne til at iværksætte lovændringer, der skader almenvellet men gavner den pågældende virksomhed. Store, kommercielle firmaer har råd til den form for hensynsløst, egennyttigt lobbyarbejde. Og især aktieselskaber skammer sig ikke over at bruge den form for metoder, skriver Joel Bakan.



I den forbindelse er det i nogen grad bekymrende, at Tivoli A/S’ administrerende direktør, Lars Liebst, er medlem af et omfattende politisk netværk. I 2003 udnævnte kulturminister Brian Mikkelsen ham til formand for Kunstrådet, og i 2007 blev han udnævnt til formand for TV2's bestyrelse. Hvor langt rækker en sådan indflydelse, når et lille firmas ytringsfrihed skal knækkes til fordel for et stort aktieselskabs økonomiske interesser?

---o0o---

At et aktieselskab ønsker at eje og kontrollere fænomener, der normalt tilhører almenheden, hører til den adfærd, man må forvente af en sådan virksomhedstype, skriver Joel Bakan, der opsummerer problemet således:

“Through a process known as privatization, governments have capitulated and handed over to corporations control of institutions once thought to be inherently “public” in nature. No part of the public sphere has been immune to the infiltration of for-profit corporations. Water and power utilities, police, fire and emergency services, day care centers, welfare services, Social Security, colleges and universities, research, prisons, airports, health care, genes, broadcasting, the electromagnetic spectrum, public parks, and highways have all, depending on the jurisdiction, undergone, or are being considered for, full or partial privatization.” (“The Corporation”, side 113)


Ligeledes kan vi i dag konstatere, at Tivoli A/S forsøger at kuppe sig til kontrol over sproglige forhold, som ellers altid har hørt til normal dansk sprogbrug, og fortsat må betragtes som helt essentielle for almenvellet.

Derunder metaforisk brug af generiske ord i en værktitel.

---o0o---

I lyset af ovenstående giver det dyb og urovækkende mening, at Tivoli A/S i 2010 har markedsført sig med billedet af en satanisk Pjerrot, der smiler triumferende ud til det danske folk.



Joel Bakan understreger dog i “The Corporation”, at aktieselskabers psykopati ikke skyldes virksomhedernes ansatte.

Tilsvarende må man sige, at problemet med Tivoli A/S ligger i selve virksomhedens struktur. Det er ikke rimeligt at bebrejde de mange utvivlsomt søde og dejlige mennesker, der arbejder som billetkontrollører osv. i Københavns Tivoli.

Det er ifølge Joel Bakan ikke de ansatte i et aktieselskab men selve virksomheden, altså i dette tilfælde Tivoli A/S, der helt grundlæggende lider af en form for psykopati og derfor i egen interesse helt uden samvittighedsnag kan gøre stor skade på samfundet.

Hvis ikke myndighederne vågner op og forhindrer det.

Siden ovenstående blev skrevet, har Højesteret fældet dom i sagen, og uden kommentarer stadfæstet dommen fra Sø- og Handelsretten. Læs en erklæring om dommen her!

mandag den 16. august 2010

25. Tivoli A/S' sløring af sagen

Tivoli A/S hævder, at Innocent Pictures og sidstnævntes direktør Claus Sørensen ”har forsøgt at sløre de faktiske forhold, særlig i relation til de forskellige parters aktiviteter og ansvar”. Dette er usandt.

Tværtimod er det Tivoli A/S, der har sløret sagen, endda på en række helt centrale punkter.

---o0o---

Hvem, der stod bag tv-programfladen ”Tivoli Night – frække forlystelser på SexTV.dk”, fremgik utvetydigt af Innocent Pictures’ oprindelige pressemeddelelse af 1. juni 2007, hvori der stod:

”Tivoli Night produceres af Innocent Pictures ApS”.


Dette blev siden dokumenteret i fogedretten den 12. juni 2007, hvor Claus Sørensen ifølge retsbogen oplyste:

”Det er Innocent Pictures ApS, der har sendetilladelsen fra Kulturministeriet, og Innocent Pictures ApS er ejer de i sagen nævnte domænenavne. Claus Sørensen oplyste, at der ikke er noget selvstændigt firma eller andet, der hedder Tivoli Night. Rettighederne til Tivoli Night tilhører Innocent Pictures ApS.”


Intet har været sløret eller besværliggjort fra Innocent Pictures' side. Tværtimod.

---o0o---

Derimod afslører en email af 1. juni 2007, sendt fra Tivoli A/S’ direktionsassistent til Tivoli A/S’ advokat en vis mangel på evne til at forstå simpel afsenderinformation.

”Vigtigt!! Læs lige denne pressemeddelelse fra Kanal København”, skrev direktionsassistenten, om en pressemeddelelse helt tydeligt afsendt fra Innocent Pictures.

Hvilket så i øvrigt fik advokaten til i ugevis at gå forgæves på jagt efter ”Kanal København”, i stedet for blot at koncentrere sig om pressemeddelelsens helt tydelige afsender.

En sådan vildfarelse og tidsspille kan muligvis forklare Tivoli A/S’ svimlende sagsomkostninger, men kan ikke med nogen rimelighed lægges Innocent Pictures til last.

---o0o---

Her følger et grotesk eksempel på de langvarige efterdønninger af advokatens jagt på ”Kanal København”.

I sagen om afregistreringen af ordmærket SEXTIVOLI, skrev Tivoli A/S’ advokat den 11. marts 2008 i et brev til Ankenævnet for Patenter og Varemærker følgende:

”I den forbindelse skal jeg tillade mig at henvise til nogle andre sager, som netop har verseret for flere fogedretter, hvor Tivoli A/S fik nedlagt fogedforbud mod bl.a. benyttelsen af kendetegnet TIVOLI NIGHTS i forbindelse med udsendelse af pornofilm på Kanal København. Kopi af kendelse fra Retten i Glostrup fremlægges som bilag 20. Sagen verserer nu som justifikationssag ved Sø- og Handelsretten. En af de sagsøgte, Konzern.dk ApS, der står bag Kanal København, har allerede under justifikationssagen taget bekræftende til genmæle vedrørende krænkelsespåstandene.”


Jimmy Rehaks firma Konzern.dk alias Mediehuset København har dels aldrig stået bag tv-frekvensen Kanal 23 alias Kanal København og har desuden aldrig været juridisk ansvarlig for programfladen ”Tivoli Night – frække forlystelser på SexTV.dk”.

Advokatens brev er skrevet 11. marts 2008, længe efter at selvsamme advokat ved et farceagtigt møde i Fogedretten 7. juni 2007 blev gjort bekendt med, at Konzern-tv var den forkerte at hive i retten, hvilket blev yderligere fastslået i et efterfølgende brev fra Jimmy Rehaks advokat til Tivoli A/S’ advokat.

Tivoli A/S' advokat vildleder altså i sit brev Ankenævnet for Patenter og Varemærker omkring sagens faktiske forhold, for at få det til at lyde, som om firmaet bag den pågældende programflade har indrømmet, det var forkert at bruge ordet tivoli.

Og der er ikke tale om en enlig svale, men om gennemført, systematisk vildledning. I et brev af 1. maj 2008 gentog Tivoli A/S’ advokat i et brev til Ankenævnet for Patenter og Varemærker nemlig præcis den samme tekstpassage!

---o0o---

Her følger endnu et eksempel på vildledning fra Tivoli A/S’ advokat!

I et brev af 29. februar 2008, der indgik som replik i sagsanlægget mod Innocent Pictures, skriver Tivoli A/S’ advokat til Sø- og Handelsretten:

”Det bemærkes i øvrigt, at det ikke er korrekt, at det er den geografiske betegnelse for verdens først kendte forlystelsespark, der har lagt navn til Tivoli i Købehavn. Det er derimod byen Tivoli uden for Rom, der har lagt navn til Tivoli i København. Byen Tivoli er ikke en forlystelsespark, men en gammeldags by med ruiner af antikke villaer og overdådige villaer, hvilket i øvrigt også fremgår af bilag 34.

Derfor er det uden mening at anføre, at ordet Tivoli i sin isolerede form netop er identisk med betydningen ”forlystelsespark”, som anført i svarskrift 2, side 3. Tivoli er oprindeligt en geografisk betegnelse, og som sådan på ingen måde beskrivende for en forlystelsespark.”


Ovenstående udlægning tilslører eller forvrider den accepterede forståelse af oprindelsen til navnet på Københavns Tivoli, som ganske vist først var et italiensk bynavn, men siden vandt international berømmelse som navn på et antal forlystelsesparker i Paris. Det var disse forlystelsesparker, som sammen med den tilsvarende Vauxhall Gardens-forlystelsespark i London inspirerede Københavns Tivolis oprindelige navn, ”Kjøbenhavns Tivoli og Vauxhall”.

I en FAQ på Tivoli A/S’ egen hjemmeside kan man bl.a. læse følgende:

”Hvorfor hedder Tivoli Tivoli?

Georg Carstensen kaldte sin forlystelseshave for Tivoli & Vauxhall, da den åbnede i 1843. Begge navne var almindeligt anvendt til lignende etablissementer i Europas store byer. Vauxhall var en park i London og Tivoli havde Carstensen snuppet fra en forlystelseshave i Paris.”


Klik på dette screenprint for at se det større:


Som dokumenteret i Ordbog over det Danske Sprog optrådte ordet ”tivoli” allerede i 1841 i sætningen ”i nærheden af København at anlægge et tivoli”, og har altså også i dansk tale været en generisk artsbetegnelse for ”forlystelsespark” allerede inden Københavns Tivoli åbnede i 1843. Plus at det ifølge talrige ordbøger og opslagsværker stadig har samme betydning!

I betragtning af ovenstående er det vanskeligt at opfatte passagen i brevet af 29. februar 2008 som andet end et forsætligt forsøg på at vildlede myndighederne.

---o0o---

Her følger endnu et eksempel på, hvordan Tivoli A/S’ advokat har forsøgt at vildlede myndighederne vedrørende den generiske betydning af ordet ”tivoli”!

I et processkrift af 28. maj 2008 vedrørende sagen mod Innocent Pictures, oplyser Tivoli A/S’ advokat:

”[…] at linket til www.tivoliland.dk ikke er forsynet med en hjemmeside, idet der formentlig er tale om et domænenavn, der udbydes til salg. Den forlystelsespark, der tidligere hed Tivoliland, hedder i dag Karolinelund.”

Men Tivoli A/S’ advokat var allerede bekendt med, at Tivoliland og Tivoli Karolinelund er to forskellige forlystelsesparker, for det stod i Bilag 1 i Innocent Pictures’ brev af 7. juni 2007 til hhv. Københavns Byret og Retten i Glostrup, som også Tivoli A/S’ advokat modtog en kopi af.

Her er adresserne på de to virksomheder, som enhver nemt kan finde på nettet:

TIVOLILAND
V/ Marianne og Kjeld Christensen
Grønsundsvej 365
4871 Horbelev

TIVOLI KAROLINELUND
Fonden Karolinelund
Karolinelundsvej 40
9000 Aalborg

Af Innocent Pictures’ brev af 7. juni 2007 fremgik det ydermere tydeligt, at Tivolilands hjemmesideadresse er www.tivoli-land.dk, som bestemt er forsynet med en hjemmeside. Man skal bare huske bindestregen i adressen.

Tivoliland hedder stadigvæk Tivoliland, og Tivoli Karolinelund hedder stadigvæk Tivoli Karolinelund, hvilket angives nederst på firmaets officielle hjemmeside www.karolinelund.nu, hvor der også bruges formuleringer som ”tivoli-dage”, ”tivolitur” og ”tivoli-pakke”.

Her er et eksempel fra hjemmesiden for Tivoli Karolinelund (klik på billedet for at se det større, og prøv at finde alle tre steder, hvor ordet "tivoli" bliver brugt, plus variationen "tivolet", brugt om en billet til tivoliet):


Tivoli A/S’ forsøg på at give retten indtryk af, at der ikke er tale om to eksisterende tivolier, som gør brug af artsbetegnelsen ”tivoli”, er et skolebogseksempel på sløring af de faktiske forhold!

Opdatering: Øjeblikkeligt efter publiceringen af ovenstående blog-indlæg besluttede politikerne at lukke Tivoli Karolinelund, som ellers har eksisteret siden 1947. Sidste åbningsdag blev 4. september 2010.

---o0o---

Herunder følger endnu et eksempel på Tivoli A/S’ sløring af sandheden om det generiske ord ”tivoli”.

For at emnet kan diskuteres meningsfuldt, må der fastholdes en distinktion mellem:

• varemærket TIVOLI (angivet med versaler og/eller med registreringssymbolet ®)
• firmaet Tivoli A/S (skrevet med stort begyndelsesbogstav)
• substantivet tivoli (skrevet helt uden versaler, altså med små bogstaver)

I Tivoli A/S’ sproglige univers eksisterer intet andet end TIVOLI og Tivoli A/S og Tivoli.

I processkriftet af 28. maj 2008 vedrørende sagen mod Innocent Pictures, skriver Tivoli A/S’ advokat:

”Blot fordi TIVOLI i to tilfælde er blevet anvendt i en seksuel betydning, er dette ikke ensbetydende med, at TIVOLI kan anvendes som metafor for noget seksuelt.”

”På baggrund af ovenstående gøres det gældende, at TIVOLI åbenlyst ikke er en generisk betegnelse for forlystelsesparker, og det fastholdes, at de sagsøgtes brug af Tivoli A/S’ varemærker er krænkende.”

”Det har i øvrigt ikke nogen betydning, hvorvidt de sagsøte måtte have anset TIVOLI som en generisk betegnelse”.


Bemærk, at der konsekvent benyttes versalformen TIVOLI, som i juridisk sammenhæng angiver et varemærke, og eksempelvis kan betegne et figurmærke. Tivoli A/S undlader derved at forholde sig til selve ordet ”tivoli”, som om dette end ikke eksisterede.

Når Innocent Pictures udtaler sig om ordet ”tivoli”, svarer Tivoli A/S, som om der alene var tale om varemærket TIVOLI.

Ikke blot fører dette til en for Tivoli A/S tjenstlig begrebsforvirring. Taktikken gør det også vanskeligt eller umuligt at modsige udsagn såsom at ”TIVOLI åbenlyst ikke er en generisk betegnelse for forlystelsesparker”. For selvom ”tivoli” rent faktisk er en generisk betegnelse for forlystelsesparker, kan man næppe sige det samme om fx figurmærket TIVOLI.

Tivoli A/S undlader altså at forholde sig til kernen i diskussionen om substantivet ”tivoli” som en generisk artsbetegnelse, ved at nægte at anerkende eksistensen af andre former af ordet ”tivoli” end egenavnet Tivoli og varemærket TIVOLI, som de ydermere kun anerkender som betegnelser for Københavns Tivoli.

Dermed har Tivoli A/S meget snedigt reduceret al dialog til det rene Goddag Mand Økseskaft. Det er vanskeligt at forestille sig en mere skadelig form for sløring netop i en sag som denne.

---o0o---

I samme processkrift af 28. maj 2008 vedrørende sagen mod Innocent Pictures, udtaler Tivoli A/S’ advokat:

”Blot fordi TIVOLI i to tilfælde er blevet anvendt i en seksuel betydning, er dette ikke ensbetydende med, at TIVOLI kan anvendes som metafor for noget seksuelt. Der må i høj grad stilles spørgsmålstegn ved, at dette skulle være opfattelsen hos nogen del af den danske befolkning -- udover Claus Sørensen, jf. dennes forklaring i fogedretten.”


På trods af det anførte må der tværtimod stilles spørgsmålstegn ved, at det virkelig skulle være opfattelsen hos nogen ansatte i Tivoli A/S, at ordene "tivoli" eller ”Tivoli” ikke kan bruges som seksuel metafor i eksempelvis vendingen ”Tivoli er åben!”, der refererer til ”forlystelserne” bag en åbentstående gylp, altså de mandlige kønsorganer.

Tivoli A/S har selv produceret en tv-reklame drejet over den nævnte brug af udtrykket ”Tivoli er åben”. Tivoli A/S må derfor uomtvisteligt selv være bekendt med udtrykket, og bemærkningen i processkriftet af 28. maj 2008 kan derfor kun udlægges som et ikke blot overlagt men også usædvanligt gennemskueligt forsøg på sløring af de virkelige forhold.

---o0o---

Yderligere kommer, at Tivoli A/S i sagen mod Innocent Pictures har undladt at informere både Sø- og Handelsretten og Højesteret om Patent- og Varemærkestyrelsens kommentarer til Tivoli A/S’ ansøgninger vedrørende følgende varemærker:

• TIVOLI
• TIVOLI TOURS
• HOTEL TIVOLI
• TIVOLI HOTEL
• TIVOLI HOTEL COPENHAGEN
• TIVOLI CONGRESS CENTER

Heraf fremgår det nemlig, at Patent- og Varemærkestyrelsen har gjort væsentlige indsigelser mod omfanget af de pågældende mærker, ikke mindst i forbindelse med den generiske betydning af ordet ”tivoli” som almindelig betegnelse for forlystelsesparker og andre steder, der arrangerer forlystelser.

---o0o---

Således er det ikke Innocent Pictures ApS, der opererer med sløring, men Tivoli A/S.

Læs nogle tanker om om aktieselskaber og psykopati her!

søndag den 8. august 2010

24. Ingen forsætlig overtrædelse

Tivoli A/S påstår, at Innocent Pictures med tv-programfladen ”Tivoli Night – frække forlystelser på SexTV.dk” bevidst refererer til Københavns Tivoli, og derved forsætligt har overtrådt varemærkeloven og markedsføringsloven.

Men det er bestemt ikke rigtigt!

Rent bortset fra, at Innocent Pictures slet ikke har overtrådt noget lov, har der heller været noget ønske om at overtræde nogen lov eller krænke nogens mærker, tværtimod.

Faktum er, at Innocent Pictures valgte værktitlen ”Tivoli Night – frække forlystelser på SexTV.dk” på mit forslag, fordi jeg gerne ville bruge sangtitlen ”Tivoli Night”, ikke som reference til Københavns Tivoli men som erotisk metafor og desuden som privat reference til filmen ”Reptilicus” (1961), hvorfra den stammer.

”Reptilicus” er en dansk-amerikansk kultfilm, jeg har skrevet artikler om, siden jeg i 1981 som teenager rejste til Los Angeles for at interviewe filmens manuskriptforfatter, Ib Melchior. Siden da har jeg eksempelvis skrevet forsideartiklen i det amerikanske filmtidsskrift Video Watchdog nr. 96, 2003:


Min interesse i filmen er så velkendt, at Det Kongelige Teater i april 2010 inviterede mig til at se deres vellykkede skuespilversion af filmen samt om bag kulisserne for at møde de medvirkende.

I det hele taget har jeg skrevet mange artikler om kæmpeøglefilm, fra ”King Kong” (1933) til ”Jurassic Park” (1993). En fascination, der intet som helst har at gøre med Københavns Tivoli. Alle, der har besøgt mit hjem, ved, at der er kæmpemonstre overalt!

Da først sangen og dermed titlens grundform var valgt, gik næste opgave ud på at skabe en titelsekvens, der passede til sangen og titlen. Og den opgave blev løst uden på nogen måde at referere til Københavns Tivoli. Tværtimod bad Innocent Pictures den ansvarlige grafiker om at undgå specifikke referencer til nogen eksisterende tivolier.

Det er meget muligt, at Tivoli A/S tror, at hele verden handler om Københavns Tivoli. Men det er altså ikke tilfældet.

---o0o---

Hvis Innocent Pictures havde ment, det var ulovligt at genbruge sangtitlen ”Tivoli Night” i navnet på en programflade, havde vi med garanti valgt en anden titel. Men vi mente, at det må man godt, og det mener vi stadigvæk, at man må!

At vi handlede i god tro, vil fremgå ekstra tydeligt af det følgende.

Et internationalt maksime i mediebranchen er, at ”you can’t copyright a title”, og at eftersom titler ikke kan copyrightes, kan man uden videre genbruge en hvilken som helst titel, så længe der ikke er fare for at vildlede forbrugerne.

Det er derfor udbredt, mangeårig praksis at genbruge titler på kryds og tværs af genrer og værker, se eksempelvis denne liste over hyppigt anvendte sangtitler og denne liste over film opkaldt efter sangtitler.

Ovennævnte praksis var baggrunden for, at Innocent Pictures genbrugte sangtitlen ”Tivoli Night” som del af titlen på en programflade, hvor vi desuden brugte ordet ”tivoli” som metafor for erotiske forlystelser, i formen: ”Tivoli Night – frække forlystelser på SexTV.dk”.

Altså handlede Innocent Pictures i overensstemmelse med god skik og brug, uden hverken forsætlighed eller uagtsomhed, og med nul ønske om at snylte på Tivoli A/S, men tværtimod med det mål at skabe og profilere vores egen værktitel.

---o0o---

Pludselig kommer så en advokat farende og fortæller, at på trods af, hvad der står i varemærkeloven, har Tivoli A/S varemærkebeskyttet ordet ”tivoli”, og at andre erhvervsdrivende ikke længere må benytte ordet uden deres tilladelse.

Det synes Sø- og Handelsretten, at Innocent Pictures burde have vidst!

Men ligesom de fleste andre mennesker mente vi (og mener stadigvæk), at ordet ”tivoli” må være et frit anvendeligt ord, ikke mindst i værktitler.

Vi kunne slet ikke forestille os, at et tivoli på tværs af alle internationale varemærkelove kunne have fået lov til at varemærkeregistrere det generiske fællesord ”tivoli”, som i sin generiske betydning bruges i bl.a. firmanavne over hele landet, og som er en normal betegnelse for ”forlystelsespark”.

Tivoli A/S har så vidt vides heller aldrig i informationsmateriale eller på anden vis oplyst om, at ”Tivoli” er et registreret varemærke, ligesom mærket aldrig ses brugt i kombination med registreringssymbolet ®. Derfor bærer Tivoli A/S selv en del af skylden for, at offentligheden ikke opfatter ordet ”tivoli” som et varemærke forbeholdt Tivoli A/S.

Tværtimod har virksomheden frem til 2004 via sit officielle navn ”Kjøbenhavns Sommer-Tivoli” medvirket til at fastholde forståelsen af ordet ”tivoli” som en fællesnavn, der må kunne bruges i andre sammenhænge end om sommer-tivoliet i Kjøbenhavn.

---o0o---

Ifølge Sø- og Handelsretten burde Innocent Pictures have vidst, at ordet ”tivoli” var at betragte som et varemærke retmæssigt ejet af Tivoli A/S.

Det er imidlertid et faktum, at dette forhold er blevet bestridt af førende eksperter på området. Der har været flere varemærkesager om brug af ordet ”tivoli”, i nyere tid med udgangspunkt i mærket SEXTIVOLI, som blev afregistreret, og mærket THOMAS TIVOLI, hvor indsigelsen fra Tivoli A/S blev afvist.

---o0o---

I sagen om afregistreringen af ordmærket SEXTIVOLI fremførte Patent- og Varemærkestyrelsen i en afgørelse af 14. januar 2008 det synspunkt, at:

”Der skal foretages en afvejning mellem på den ene side det forhold, at alle erhvervsdrivende skal have mulighed for at benytte ordet tivoli i dets generiske betydning, f.eks. i sammensætninger med andre særprægede ord, og på den anden side det forhold, at indsigers mærker er indarbejdet, og det derved opnåede særpræg. Selvom TIVOLI har en generisk betydning, og andre erhvervsdrivende må antages at kunne anvende dette ord i sammensætning med andre særprægede ord, så bevirker indarbejdelsen og velkendtheden af indsigers mærke TIVOLI, at det ikke er enhver brug af ordet TIVOLI, der skal tåles af indsiger.”


Det blev altså opfattet som et udgangspunkt, at ”andre erhvervsdrivende må antages at kunne anvende dette ord [tivoli] i sammensætning med andre særprægede ord”. Hvornår ordet må bruges eller ikke må bruges synes ifølge Patent- og Varemærkestyrelsen afhængigt af, om man bruger ordet generisk eller ikke-generisk. I værktitlen ”Tivoli Night – frække forlystelser på SexTV.dk”, bruges ordet ”tivoli” generisk.

Patent- og Varemærkestyrelsen uddybede sit synspunkt i et brev af 3. juni 2008:

”Hertil kommer, at selvom TIVOLI må anses for at være et velkendt mærke, så er ”tivoli” fortsat et almindeligt ord, der indgår i det danske sprog. Som det fremgår af den indankede afgørelse, så finder styrelsen, at dette forhold må indvirke på den beskyttelse, som klagers velkendte mærke tildeles, idet andre erhvervsdrivende fortsat må antages at kunne anvende ordet ”tivoli” i sammenhæng med andre, særprægede ord.”

”Det angrebne mærke består netop af en sammensætning af ord, nemlig SEX og TIVOLI. Mærkerne TIVOLI og SEXTIVOLI er således hverken identiske eller quasi-identiske, men ligner blot hinanden. Når der endvidere henses til betydningen af ordet ”tivoli” og det forhold, at mærkerne vedrører vidt forskellige tjenesteydelser, finder styrelsen det lidet sandsynligt, at en rimelig opmærksom og velunderrettet gennemsnitsforbruger vil skabe en forbindelse mellem mærkerne med den virkning, at der sker en utilbørlig udnyttelse af eller skade på klagers velkendte mærkes særpræg eller renommé.”

Patent- og Varemærkestyrelsen fandt altså, at ”tivoli” fortsat er ”et almindeligt ord, der indgår i det danske sprog”, at ”andre erhvervsdrivende fortsat må antages at kunne anvende ordet ”tivoli” i sammenhæng med andre, særprægede ord”, og at mærkerne SEXTIVOLI og TIVOLI ikke kan opfattes som forvekslelige.

Når Patent- og Varemærkestyrelsen ræsonnerer sådan, er det vanskeligt at se, hvordan det skulle være en forsætlig overtrædelse af varemærkeloven eller markedsføringsloven, når Innocent Pictures i god tro har antaget, at ordet ”tivoli” må kunne bruges af andre erhvervsdrivende end Tivoli A/S, og at navnet på Københavns Tivoli ikke kan forveksles med værktitlen ”Tivoli Night – frække forlystelser på SexTV.dk”, hvor ordet ”tivoli” bruges generisk og metaforisk, samt i en helt anden forbindelse og sammen med fem andre ord.

Desuden er der i værktitler udbredt kutyme for, at ordet ”tivoli” må bruges i både generisk og ikke-generisk form. Vi har altså ikke blot på alle måder handlet i overensstemmelse med Patent- og Varemærkestyrelsens synspunkter men også i overensstemmelse med god skik og brug.

At beskylde os for at have handlet i ond tro er derfor helt uden forbindelse med virkeligheden. I værste fald er der tale om et vanskeligt område, hvor selv eksperterne i i Patent- og Varemærkestyrelsen kan tage fejl, og hvor lægmand ikke kan bebrejdes for også at tage fejl, og så har vi handlet i god tro, uanset om vi har ret eller ej. I bedste fald deler vi synspunkt med eksperterne i Patent- og Varemærkestyrelsen, som har ret, og så har vi ikke alene handlet i god tro men også med fuld ret.

---o0o---

I den anden af de to nævnte varemærkesager valgte Patent- og Varemærkestyrelsen den 5. marts 2008 at afvise et krav fra Tivoli A/S om afregistrering af mærket THOMAS TIVOLI, og gav bl.a. følgende begrundelse:

”Der skal foretages en afvejning mellem på den ene side det forhold, at alle erhvervsdrivende skal have mulighed for at benytte ordet tivoli i dets generiske betydning, f.eks. i sammensætning med andre særprægede ord, og på den anden side det forhold, at indsigers mærker er indarbejdet, og det derved opnåede særpræg.”

”Styrelsen er af den holdning, at hensynet til at andre erhvervsdrivende skal have mulighed for at benytte ordet tivoli i dets generiske betydning i sammensætninger med andre særprægede ord vejer tungere end hensynet til, at indsigers mærker er indarbejdet, og det derved opnåede særpræg.”


Tivoli A/S ankede Patent- og Varemærkestyrelsens beslutning til Sø- og Handelsretten, men fik her, den 12. maj 2010, stort set samme resultat.

Igen må vi spørge: Hvis landets førende eksperter ræsonnerer, at andre end Tivoli A/S må bruge ordet ”tivoli” som generisk betegnelse i et ordmærke, hvorfor skal Innocent Pictures så ud fra en tilsvarende brug af den generiske betegnelse ”tivoli” i en værktitel dømmes for at forsætlig overtrædelse af varemærkeloven?

Det giver ingen mening, med mindre der er tale om en moralsk dom, hvor man har valgt at straffe Innocent Pictures for at tilbyde en verden af tryg og hyggelig erotik til voksne, frem for som Tivoli A/S at lokke børn og unge ind i et tivoliseret univers af ulykker, rockkoncerter og alkohol.

I alt fald er sagen, at Innocent Pictures med tv-programfladen ”Tivoli Night – frække forlystelser på SexTV.dk” ikke har overtrådt hverken varemærkeloven eller markedsføringsloven, og selv om myndighederne skulle komme til den pænt sagt mærkelige konklusion, at det har vi, så har vi i alt fald ikke gjort det forsætligt. At Tivoli A/S åbenbart selv kan diktere loven er kommet som en overraskelse for os lige som for antageligt de fleste andre.

---o0o---

Tivoli A/S påstår også, at silhuetlogoet, der indgår i titelsekvensen fra ”Tivoli Night – frække forlystelser på SexTV.dk”, er en overlagt kopi at to silhuetlogoer, Tivoli A/S har registereret som varemærker. Det er også en helt og aldeles ukorrekt påstand.

Først og fremmest anede ingen hos innocent Pictures, at Tivoli A/S på et Tivoli Klubben-kort fra 1997 har benyttet en silhuet af sin forlystelsespark. Hvem ved det, bortset fra dem, der i 1997 var medlemmer af Tivoli Klubben? Men heldigvis ligner vores silhuet-logo jo slet ikke Tivoli A/S’ silhuetlogo, hvilket da også var konklusionen i Sø- og Handelsretten!

---o0o---

Faktisk har Innocent Pictures bevidst forsøgt at undgå enhver reference til Københavns Tivoli, med undtagelse af en såkaldt disclaimer i vores oprindelige pressemeddelelse, hvor vi skrev, at vores tv-program:

”ikke bør forveksles med Københavns gamle forlystelsespark, men tværtimod danner et kontrastrigt modstykke til denne.”


At misfortolke denne klokkeklare udmelding som ”et forsøg på at snylte på Tivoli-havens renomme”, kan kun beskrives som sandhedsfordrejende sofisteri.

Alle tivolier i Danmark, der bruger ordet ”tivoli” i deres navn, kombinerer ordet med et eller flere andre ord, undtagen Københavns Tivoli, som helst bare kalder sig for ”Tivoli”. Det er derfor tvingende nødvendigt for andre firmaer, der bruger ordet ”tivoli”, at tage særlige skridt for at distancere sig fra netop Københavns Tivoli!

Tivoli A/S har selv påstået, at der er identitet eller kvasiidentitet mellem værktitlen ”Tivoli Night – frække forlystelser på SexTV.dk” og det i øvrigt uretmæssigt registrerede varemærke TIVOLI. Innocent Pictures kan i så fald ikke kritiseres for eksplicit at distancere sig fra Tivoli A/S via en disclaimer.

Derimod kan Tivoli A/S kritiseres for at have et selskabsnavn uden distinktion, hvilket gør det nødvendigt for andre firmaer, der bruger ordet ”tivoli”, at distancere sig ved hjælp af en disclaimer!

I øvrigt har Innocent Pictures blot fulgt, hvad der er normalt i vores branche, idet filmproducenter bruger disclaimers ved enhver lejlighed, uanset om det synes relevant eller ej.

Det er eksempelvis fast branchekutyme på slutteksterne at oplyse, at der er tale om fiktion, se her og her, samt at ingen dyr blev skadet under optagelserne, se her.


Disse disclaimers optræder for god ordens skyld altid, uanset om der er grund til at tro, at eksempelvis filmen ikke er fiktiv eller at dyr er kommet til skade. Det giver ikke mening at hævde, at producenterne ønsker at kommunikere det modsatte af, hvad der står.

I udlandet kan folk godt finde ud af at læse og forstå en disclaimer, som i denne kendelse fra retssagen Graham Webb Intl v Emporium Drug Mart, 916 F.Supp. 909 (E.D. Ark1995):

“The Court likewise rejects Graham Webb's argument that the warnings Drug Emporium has posted disclaiming any affiliation with or authorization by Graham Webb are ineffective and not a question properly resolved by summary judgment. While it is true that the effectiveness of a disclaimer in a Lanham Act case may generally be a question of fact, see Home Box Office, Inc. v. Showtime/Movie Channel, Inc., 832 F.2d 1311, 1315 (2nd Cir.1987), a disclaimer expressly declaring that the seller is "not affiliated" with the owner of the trademark or is "not an authorized distributor" of the trademark owner's products has been held to be an effective means of preventing confusion in the minds of consumers as to affiliation with the owner of the trademark. Matrix Essentials, 756 F.Supp. at 282. As in Matrix Essentials, the only reasonable conclusion in this case is that Drug Emporium's warnings to consumers disclaiming any affiliation with or authorization by Graham Webb effectively prevents likelihood of confusion in the minds of consumers as to sponsorship or affiliation.”


Innocent Pictures har ikke blot handlet ansvarsfuldt men 100% i overensstemmelse med normal skik og brug. En Google-søgning på disclaimer +"not affiliated with" giver således hele 11 millioner hits!

Desuden er Innocent Pictures' disclaimer altså en nødvendig konsekvens af Tivoli A/S’ uretmæssigt registrerede varemærke og virksomhedsnavn, og et godt eksempel på nødvendigheden af, at Tivoli A/S' ulovlige mærker og virksomhedsnavn afregistreres og ændres til noget distinktivt.

---o0o---

Sammenfattende kan man altså konkludere, at Innocent Pictures med tv-programfladen ”Tivoli Night – frække forlystelser på SexTV.dk” ikke har overtrådt hverken varemærkeloven eller markedsføringsloven, og da slet ikke forsætligt.

Læs om Tivoli A/S' sløring af sagen her!