Dertil kommer den særligt udbredte tradition for metaforiske værktitler: ”Gøgereden” (roman 1962, filmatiseret 1975) handler eksempelvis ikke om en gøgerede, ”Kundskabens træ” (1981) foregår ikke i Paradis, ingen spiller kort i ”Kongekabale” (2004), og ”Tivoli Night – frække forlystelser på SexTV.dk” er åbenlyst ikke et tv-program om en forlystelsespark.
---o0o---
I tv-programfladetitlen ”Tivoli Night – frække forlystelser på SexTV.dk”, samt i programfladens titelsekvens, gøres der brug af seksuel metaforik med en forlystelsespark som billede på erotiske forlystelser. Dette har intet at gøre med Københavns Tivoli, men spiller på en gammel tradition for brug af dobbelte betydninger, både i forbindelse med sex generelt samt specifikt i forbindelse med tivoliforlystelser.
Lige siden Geoffrey Chaucers ”The Canterbury Tales”, skrevet i 1300-tallet, har der specielt i forbindelse med sex eksisteret en blomstrende tradition for tvetydige lege med sproget. Brugen af sådanne tvetydigheder nåede et højdepunkt hos William Shakespeare og er dybt indarbejdet i moderne sprogbrug.
På engelsk kaldes sådanne ordspil for double entendres, læs Wikipedias artikel her. I oktober 2010 udkommer Russell Ash’s bog “Make Mine a Stiff One: A Devilish Dictionary of Double Entendres” (Headline, 2010).
Adam Oehlenschläger klagede i sine Erindringer (bind III side 106, 1850-51) over en dramatiker, der ”fyldte Stykkerne med sine egne uanstændige Tvetydigheder.” Dette på trods af, at han selv i sit erotiske digt ”Raad til unge Ægtemænd” skrev følgende:
Naar saa en Kildren i dit Spær
Forkynder Øjeblikkets Nær,
Stød Sceptret ind, saa langt det naar,
Lad Haar sig trykke imod Haar,
Og sprøjt saa Styrkesaften sund
Dybt ind i Grottens dunkle Bund.
Både ”scepter” og ”grotte” bruges her som erotiske metaforer af Danmarks store digter (også kendt for bl.a. nationalsangen ”Der er et yndigt land”, hvor Danmark beskrives lystigt som ”Frejas sal”).
Blandt film- og tv-titler med seksuelle ordspil kan nævnes “Shaft” (1971, remake 2000), “Up Uranus!” (1971) “Two Moon Junction” (1988), “I Went Down” (1997), “In & Out” (1997), “Pecker” (1998), “South Park: Bigger, Longer & Uncut” (1999), “Private Dicks: Men Exposed” (1999), “Snatch” (2000), “Blow” (2001), “Freddy Got Fingered” (2001), “Austin Powers in Goldmember” (2002), “Meet the Fockers” (2004), “The Oh in Ohio” (2006), “Balls of Fury” (2007), “Mr. Woodcock” (2007) og “Californication” (2007- ).
På dansk kendes filmtitler som ”Det kære legetøj” (Gabriel Axel, 1968), ”Mazurka på sengekanten” (John Hilbard, 1970), “Sex-cirkusse” (Phyllis & Eberhard Kronhausen, 1973) og “Nøglehullet” (Paul Gerber, 1974), samt tegneserietitlen ”Mik og Susse og den seksuelle revolution” (1982) og cd-titlen ”Tivoli er åben” (2008), der alle via metaforer og ordspil refererer til kønsdelene og slige lystige sager.
”Lysthuset” var titlen på et erotisk talkshow med Hanne Stensgaard, produceret af TV2000 og vist på Kanal 23 ("Kanal København") i år 2000. Producenten bag ”Lysthuset” var Claus Sørensen, som via Innocent Pictures også producerede ”Tivoli Night – frække forlystelser på SexTV.dk”. I begge tilfælde var det en vis Nicolas Barbano, der foreslog titlen. Allerede i år 2000 skabte parret altså en tv-programtitel indeholdende en erotisk metafor, idet ”lysthuset” er gammel dansk slang for det kvindelige kønsorgan (se ”Slang om sex”, Stig Vendelkærs Forlag, 1965).
Men Tivoli A/S kan altså ikke se andet, end at ”Tivoli Night – frække forlystelser på SexTV.dk” må være en reference til Københavns Tivoli. Svarende til middelalderens teologer, der forestillede sig, at hele universet roterede om Jorden.
---o0o---
Den mest kendte brug af tivoliforlystelser som seksuel metafor er nok Max Ophüls film ”Kærlighedskarrusellen” (”La ronde”, 1950), om en række affærer, hvor A har sex med B, B har sex med C, osv., indtil vi når hele veje rundt. Karrusellen som seksuel metafor optræder både i filmens titel og i dens berømte rammefortælling, fx da en herre har problemer med sin erektion, hvorpå der klippes til karrusellen, som er gået i stå og må repareres.
Det Oscar-nominerede manuskript til ”La ronde” bygger på Arthur Schnitzlers skuespil ”Reigen” (1900), der også har dannet grundlag for en lang række filmatiseringer, såsom den erotiske danske tv-serie ”Karrusel”, vist på TV2 i 1998.
Tivoliforlystelser som seksuel metafor kendes også fra ”Det erotiske tivoli - en rundvisning i erotikkens brogede forlystelsespark” (originaltitel: ”Encyclopedie aphrodisiaque”), en pornografisk tegneserie af Luc ”Lucques” Nisset-Raidon, udsendt 1986 fra Jyllands-Posten/Bogfabrikken i to bind som Fanny-seriens nr. 2 og 3. Titlens brug af tivoliforlystelser som metafor for sex er indlysende.
At bruge tivoliforlystelser som erotisk metafor var altså kendt i dansk sprogbrug mange år før Innocent Pictures i 2007 kaldte sin nye tv-programflade ”Tivoli Night – frække forlystelser på SexTV.dk”.
---o0o---
Ikke blot tivoliforlystelser men også selve ordet ”tivoli” kan bruges i forbindelse med forlystelser, kønsorganer og seksualitet.
I værktitlen ”Tivoli Night – frække forlystelser på SexTV.dk” bruges ordet ”tivoli” således i betydningen ”forlystelser”. Dette er i overensstemmelse med definitionen af ordet i ”Ordbog over det Danske Sprog - dansk i perioden 1700-1950”, der fastslår, at ordet i billedlig eller overført betydning bl.a. kan bruges om ”fornøjelse, lyst”:
3) billedl. ell. overf. *Om Aanden skulde flagre noget vildt | I Digtekonstens muntre Tivoli, | Forskaan os for et simpelt Politi | Med Spanskrørs - Stok og Messing - Skilt. Aarestr.SS.IV.49(1839). i de kommende Aar vil Københavns Befolkning . . spredes ud over Nabokommunerne. Og (borgmesteren) kan ikke i Længden holde til at lave Tivoli for Udflytterne uden at faa tilstrækkeligt i Entré (dvs.: skat fra dem). Pol. 17/1 1935.9.sp.2. de fattiges Tivoli, (vel dannet efter de fattiges dyrehave, se u. Dyrehave; spøg., foræld.) den del af Vestervold, som ved stadsgraven laa over for Tivoli, og hvor man gratis kunde høre musikken, se fyrværkeriet osv. Fra Voldskrænten ved De “Fattiges Tivoli” kastede man begærlige Blikke ind i de Riges dito. CHans.BK.42. || (jarg.) som betegnelse for en (nu ombygget) fløj af Nytorvs arrest i Kbh. (fangerne blev) ført over i “Tivoli” og sat i tre Celler ved Siden af hverandre. LPio.Erindringer.(1877). 31. || spec. (spøg.) om urolige, brogede forhold. Vi har et værre Tivoli, men vi har det sjovt (dvs.: i en stor familie). LeckFischer. HM.145. Saa skulde du se et Tivoli! Martin AHans.JR.194. || (jarg., gldgs.) i forb. som det er hans tivoli, det er hans fornøjelse, lyst. Gud, hvor det er revnende ligegyldigt, Hr. Assessor. At man gider! Men det er nu Deres Tivoli. Ekstrabl. 30/1 1905.2.sp.3. Formanden vil gerne gaa og gælde for en meget fin Mand – det er nu hans Tivoli. Brodersen. HD.82.
Også i nyere tids sprogbrug optræder ordet ”tivoli” hyppigt i forbindelse med lyst og fornøjelser, ikke mindst af seksuel karakter.
Eksempelvis TV2 Nyhedernes overskrift den 18. maj 2009, der lød: ”Sex-tivoli tvunget til at lukke”, om lukningen af forlystelsesparken Love Land i Kina. Eller Århus Stiftstidendes overskrift den 9. februar 2010: ”Sex-tivoli fik 25.000 århusianere ud af busken”, om en lokal erotikmesse.
Igen må nævnes tegneserietitlen ”Det erotiske tivoli - en rundvisning i erotikkens brogede forlystelsespark” som eksempel på brug af begreberne ”tivoli” og ”forlystelsespark” som erotisk metafor i dansk sprogbrug.
---o0o---
Ordet ”tivoli” kan også optræde som metafor for kønsdelene, fx ”sex-tivoli” i betydning ”vagina”, se eksempel her), eller i formen ”tivoli er åben” (se Politikens Slangordbog), om fri adgang til de mandlige kønsdele.
Sidstnævnte form optræder i værktitlen ”Tivoli er åben” (2008), en musik-cd fra pladeselskabet Irmgardz, hvorpå Ditte Steensballe under kunstnernavnet Doris synger erotiske sange såsom ”Kald det knep eller knald” og ”Kussen er klar”, med sangtekster om analsex etc.
Udtrykket ”Tivoli er åben” hører blandt de bedst kendte seksuelle metaforer i dansk sprogbrug!
Noget sådant får man næppe Tivoli A/S til at indrømme. I et processkrift af 28. maj 2008 vedrørende sagen mod Innocent Pictures, udtaler Tivoli A/S’ advokat:
”Blot fordi TIVOLI i to tilfælde er blevet anvendt i en seksuel betydning, er dette ikke ensbetydende med, at TIVOLI kan anvendes som metafor for noget seksuelt. Der må i høj grad stilles spørgsmålstegn ved, at dette skulle være opfattelsen hos nogen del af den danske befolkning -- udover Claus Sørensen, jf. dennes forklaring i fogedretten.”
Igen ser vi, at Tivoli A/S nægter at anerkende nogen anden betydning af ordet ”tivoli” end som beskyttet betegnelse for Københavns Tivoli. Vi andre kan sige ”Tivoli er åben!” til hinanden indtil den sidste lynlås er rustet bort og Jorden gået under. Tivoli A/S vil stadig påstå, at udtrykket overhovedet ikke betyder, at gylpen er åben med deraf følgende fri adgang til de mandlige kønsorganer!
Dette på trods af Tivoli A/S’ egen tv-reklamefilm ”Tivoli er åben”, vist på TV2 10.7.1998, hvor en Tivoli-vagt misforstår sin kollegas gentagne forsøg på diskret henvendelse om hans åbentstående gylp, netop med ordene ”Tivoli er åben!”
Københavns Tivoli bruger også et andet erotiske ordspil, nemlig butiksnavnet Frejas Fristelser.
Umiddelbart synes udtrykket ”Frejas Fristelser” at hentyde til mulighed for sex med kærlighedsgudinden Freja, men i ovennævnte tilfælde er der tale om kulinariske lækkerier såsom frisksmurte bagels og ciabattabrød.
Til sammenligning kan man på denne hjemmeside læse om sangerinden Stine Michel og kærlighedsgudindens sange, med brug af samme ordspil:
”Her starter hun sin forretning med ”Frejas Fristelser”, og hun er jo satans frugtbar, så hun får jo det ene barn efter det andet med forskellige mænd, til stor forargelse for rigtig mange.”
Altså bruger Tivoli A/S selv et erotisk ordspil midt i Københavns Tivoli, hvor der sprogligt leges med to typer lækkerier, helt på linje med betegnelsen ”Tivoli Night – frække forlystelser på SexTV.dk”!
---o0o---
I titelsekvensen for tv-programfladen ”Tivoli Night – frække forlystelser på SexTV.dk” præsenteres titlen hen over en storby-skyline med en forlystelsespark og et festfyrværkeri, alt sammen i generisk udformning, brugt som seksuel metafor og ikke som reference til Københavns Tivoli.
Jeg vil vove den påstand, at næst efter udtrykket ”to come” / ”at komme”, som man i dag dårligt opfatter som en metafor, er fyrværkeri verdens mest udbredte orgasmemetafor, især brugt om kvindelige orgasmer. I det følgende citat omtales et møde med Danmarks førende orgasmeterapeut, Pia Struck (Berlingske Tidende, 1.8.2010):
””Der er mange muligheder for at skabe et hel festfyrværkeri på op til ti minutter, og det kan man lære her,” siger hun. Ovre i sofaen griner og nikker de tre kvinder: Hvem vil ikke gerne have et festfyrværkeri?”
Fyrværkeri har været brugt som seksuel metafor siden den berømte kærlighedsscene med Cary Grant og Grace Kelly i Alfred Hitchcocks film “To Catch a Thief” (1955):
Hitchcocks billedleg fandt vej ind i dansk kultur via filmen ”Uden en trævl” (1968), hvor den kvindelige hovedperson, spillet af Anne Grete Nissen, møder en lesbisk arkitektstuderende, der finder en strap-on-dildo frem, hvorpå der klippes til et metaforisk festfyrværkeri. Tilsvarende orgasme/fyrværkeri-scener optræder bl.a. i den amerikanske pornofilm ”Deep Throat” (1972), da Linda Lovelace oplever sit livs første orgasme, samt i den danske pornofilm ”Hopla på sengekanten” (1976), der i øvrigt er delvis optaget i Københavns Tivoli.
Nyeste eksempel er “Sex and the City 2” (2010), hvor et rødt-hvidt-blåt festfyrværkeri eksploderer på himlen over en amerikansk kyst, da Samantha (Kim Cattrall) efter en tur til det puritanske Abu Dhabi har sex med den danske arkitekt Rikard Spirit (Max Ryan), hvis navn hun meget sigende udtaler ”dick spurt”, endnu en seksuel tvetydighed.
---o0o---
Brugen af diverse typer tivoliforlystelser inklusive selve ordet ”tivoli” som seksuel metafor er altså en solidt forankret dansk og international tradition. At forbyde en sådan leg med ord og billeder ville være utænkeligt alle andre steder end i Danmark, hvor Tivoli A/S åbenbart efter behag kan beslaglægge sproget og lange ud med sagsanlæg mod andre, der bruger det.
Men sproget er først og fremmest skabt, for at vi kan kommunikere med hinanden, også om seksualitet. Derfor er det nødvendigt, at myndighederne dæmmer op for private virksomheders rettigheder. En sådan trussel, som Tivoli A/S’ sagsanlæg udgør mod ytringsfriheden, kan på ingen måde tolereres i et frit samfund!
Læs, hvorfor der ikke er vare- og tjenesteydelseslighed mellem Tivoli A/S og Innocent Pictures, her!
