25. Tivoli A/S' sløring af sagen

Tivoli A/S hævder, at Innocent Pictures og sidstnævntes direktør Claus Sørensen ”har forsøgt at sløre de faktiske forhold, særlig i relation til de forskellige parters aktiviteter og ansvar”. Dette er usandt.

Tværtimod er det Tivoli A/S, der har sløret sagen, endda på en række helt centrale punkter.

---o0o---

Hvem, der stod bag tv-programfladen ”Tivoli Night – frække forlystelser på SexTV.dk”, fremgik utvetydigt af Innocent Pictures’ oprindelige pressemeddelelse af 1. juni 2007, hvori der stod:

”Tivoli Night produceres af Innocent Pictures ApS”.

Dette blev siden dokumenteret i fogedretten den 12. juni 2007, hvor Claus Sørensen ifølge retsbogen oplyste:

”Det er Innocent Pictures ApS, der har sendetilladelsen fra Kulturministeriet, og Innocent Pictures ApS er ejer de i sagen nævnte domænenavne. Claus Sørensen oplyste, at der ikke er noget selvstændigt firma eller andet, der hedder Tivoli Night. Rettighederne til Tivoli Night tilhører Innocent Pictures ApS.”

Intet har været sløret eller besværliggjort fra Innocent Pictures' side. Tværtimod.

---o0o---

Derimod afslører en email af 1. juni 2007, sendt fra Tivoli A/S’ direktionsassistent til Tivoli A/S’ advokat en vis mangel på evne til at forstå simpel afsenderinformation.

”Vigtigt!! Læs lige denne pressemeddelelse fra Kanal København”, skrev direktionsassistenten, om en pressemeddelelse helt tydeligt afsendt fra Innocent Pictures.

Hvilket så i øvrigt fik advokaten til i ugevis at gå forgæves på jagt efter ”Kanal København”, i stedet for blot at koncentrere sig om pressemeddelelsens helt tydelige afsender.

En sådan vildfarelse og tidsspille kan muligvis forklare Tivoli A/S’ svimlende sagsomkostninger, men kan ikke med nogen rimelighed lægges Innocent Pictures til last.

---o0o---

Her følger et grotesk eksempel på de langvarige efterdønninger af advokatens jagt på ”Kanal København”.

I sagen om afregistreringen af ordmærket SEXTIVOLI, skrev Tivoli A/S’ advokat den 11. marts 2008 i et brev til Ankenævnet for Patenter og Varemærker følgende:

”I den forbindelse skal jeg tillade mig at henvise til nogle andre sager, som netop har verseret for flere fogedretter, hvor Tivoli A/S fik nedlagt fogedforbud mod bl.a. benyttelsen af kendetegnet TIVOLI NIGHTS i forbindelse med udsendelse af pornofilm på Kanal København. Kopi af kendelse fra Retten i Glostrup fremlægges som bilag 20. Sagen verserer nu som justifikationssag ved Sø- og Handelsretten. En af de sagsøgte, Konzern.dk ApS, der står bag Kanal København, har allerede under justifikationssagen taget bekræftende til genmæle vedrørende krænkelsespåstandene.”

Jimmy Rehaks firma Konzern.dk alias Mediehuset København har dels aldrig stået bag tv-frekvensen Kanal 23 alias Kanal København og har desuden aldrig været juridisk ansvarlig for programfladen ”Tivoli Night – frække forlystelser på SexTV.dk”.

Advokatens brev er skrevet 11. marts 2008, længe efter at selvsamme advokat ved et farceagtigt møde i Fogedretten 7. juni 2007 blev gjort bekendt med, at Konzern-tv var den forkerte at hive i retten, hvilket blev yderligere fastslået i et efterfølgende brev fra Jimmy Rehaks advokat til Tivoli A/S’ advokat.

Tivoli A/S' advokat vildleder altså i sit brev Ankenævnet for Patenter og Varemærker omkring sagens faktiske forhold, for at få det til at lyde, som om firmaet bag den pågældende programflade har indrømmet, det var forkert at bruge ordet tivoli.

Og der er ikke tale om en enlig svale, men om gennemført, systematisk vildledning. I et brev af 1. maj 2008 gentog Tivoli A/S’ advokat i et brev til Ankenævnet for Patenter og Varemærker nemlig præcis den samme tekstpassage!

---o0o---

Her følger endnu et eksempel på vildledning fra Tivoli A/S’ advokat!

I et brev af 29. februar 2008, der indgik som replik i sagsanlægget mod Innocent Pictures, skriver Tivoli A/S’ advokat til Sø- og Handelsretten:

”Det bemærkes i øvrigt, at det ikke er korrekt, at det er den geografiske betegnelse for verdens først kendte forlystelsespark, der har lagt navn til Tivoli i Købehavn. Det er derimod byen Tivoli uden for Rom, der har lagt navn til Tivoli i København. Byen Tivoli er ikke en forlystelsespark, men en gammeldags by med ruiner af antikke villaer og overdådige villaer, hvilket i øvrigt også fremgår af bilag 34.

Derfor er det uden mening at anføre, at ordet Tivoli i sin isolerede form netop er identisk med betydningen ”forlystelsespark”, som anført i svarskrift 2, side 3. Tivoli er oprindeligt en geografisk betegnelse, og som sådan på ingen måde beskrivende for en forlystelsespark.”

Ovenstående udlægning tilslører eller forvrider den accepterede forståelse af oprindelsen til navnet på Københavns Tivoli, som ganske vist først var et italiensk bynavn, men siden vandt international berømmelse som navn på et antal forlystelsesparker i Paris. Det var disse forlystelsesparker, som sammen med den tilsvarende Vauxhall Gardens-forlystelsespark i London inspirerede Københavns Tivolis oprindelige navn, ”Kjøbenhavns Tivoli og Vauxhall”.

I en FAQ på Tivoli A/S’ egen hjemmeside kan man bl.a. læse følgende:

”Hvorfor hedder Tivoli Tivoli?

Georg Carstensen kaldte sin forlystelseshave for Tivoli & Vauxhall, da den åbnede i 1843. Begge navne var almindeligt anvendt til lignende etablissementer i Europas store byer. Vauxhall var en park i London og Tivoli havde Carstensen snuppet fra en forlystelseshave i Paris.”

Klik på dette screenprint for at se det større:


Som dokumenteret i Ordbog over det Danske Sprog optrådte ordet ”tivoli” allerede i 1841 i sætningen ”i nærheden af København at anlægge et tivoli”, og har altså også i dansk tale været en generisk artsbetegnelse for ”forlystelsespark” allerede inden Københavns Tivoli åbnede i 1843. Plus at det ifølge talrige ordbøger og opslagsværker stadig har samme betydning!

I betragtning af ovenstående er det vanskeligt at opfatte passagen i brevet af 29. februar 2008 som andet end et forsætligt forsøg på at vildlede myndighederne.

---o0o---

Her følger endnu et eksempel på, hvordan Tivoli A/S’ advokat har forsøgt at vildlede myndighederne vedrørende den generiske betydning af ordet ”tivoli”!

I et processkrift af 28. maj 2008 vedrørende sagen mod Innocent Pictures, oplyser Tivoli A/S’ advokat:

”[…] at linket til www.tivoliland.dk ikke er forsynet med en hjemmeside, idet der formentlig er tale om et domænenavn, der udbydes til salg. Den forlystelsespark, der tidligere hed Tivoliland, hedder i dag Karolinelund.”

Men Tivoli A/S’ advokat var allerede bekendt med, at Tivoliland og Tivoli Karolinelund er to forskellige forlystelsesparker, for det stod i Bilag 1 i Innocent Pictures’ brev af 7. juni 2007 til hhv. Københavns Byret og Retten i Glostrup, som også Tivoli A/S’ advokat modtog en kopi af.

Her er adresserne på de to virksomheder, som enhver nemt kan finde på nettet:

TIVOLILAND
V/ Marianne og Kjeld Christensen
Grønsundsvej 365
4871 Horbelev

TIVOLI KAROLINELUND
Fonden Karolinelund
Karolinelundsvej 40
9000 Aalborg

Af Innocent Pictures’ brev af 7. juni 2007 fremgik det ydermere tydeligt, at Tivolilands hjemmesideadresse er www.tivoli-land.dk, som bestemt er forsynet med en hjemmeside. Man skal bare huske bindestregen i adressen.

Tivoliland hedder stadigvæk Tivoliland, og Tivoli Karolinelund hedder stadigvæk Tivoli Karolinelund, hvilket angives nederst på firmaets officielle hjemmeside www.karolinelund.nu, hvor der også bruges formuleringer som ”tivoli-dage”, ”tivolitur” og ”tivoli-pakke”.

Her er et eksempel fra hjemmesiden for Tivoli Karolinelund (klik på billedet for at se det større, og prøv at finde alle tre steder, hvor ordet "tivoli" bliver brugt, plus variationen "tivolet", brugt om en billet til tivoliet):


Tivoli A/S’ forsøg på at give retten indtryk af, at der ikke er tale om to eksisterende tivolier, som gør brug af artsbetegnelsen ”tivoli”, er et skolebogseksempel på sløring af de faktiske forhold!

Opdatering: Øjeblikkeligt efter publiceringen af ovenstående blog-indlæg besluttede politikerne at lukke Tivoli Karolinelund, som ellers har eksisteret siden 1947. Sidste åbningsdag blev 4. september 2010.

---o0o---

Herunder følger endnu et eksempel på Tivoli A/S’ sløring af sandheden om det generiske ord ”tivoli”.

For at emnet kan diskuteres meningsfuldt, må der fastholdes en distinktion mellem:

• varemærket TIVOLI (angivet med versaler og/eller med registreringssymbolet ®)
• firmaet Tivoli A/S (skrevet med stort begyndelsesbogstav)
• substantivet tivoli (skrevet helt uden versaler, altså med små bogstaver)

I Tivoli A/S’ sproglige univers eksisterer intet andet end TIVOLI og Tivoli A/S og Tivoli.

I processkriftet af 28. maj 2008 vedrørende sagen mod Innocent Pictures, skriver Tivoli A/S’ advokat:

”Blot fordi TIVOLI i to tilfælde er blevet anvendt i en seksuel betydning, er dette ikke ensbetydende med, at TIVOLI kan anvendes som metafor for noget seksuelt.”

”På baggrund af ovenstående gøres det gældende, at TIVOLI åbenlyst ikke er en generisk betegnelse for forlystelsesparker, og det fastholdes, at de sagsøgtes brug af Tivoli A/S’ varemærker er krænkende.”

”Det har i øvrigt ikke nogen betydning, hvorvidt de sagsøte måtte have anset TIVOLI som en generisk betegnelse”.

Bemærk, at der konsekvent benyttes versalformen TIVOLI, som i juridisk sammenhæng angiver et varemærke, og eksempelvis kan betegne et figurmærke. Tivoli A/S undlader derved at forholde sig til selve ordet ”tivoli”, som om dette end ikke eksisterede.

Når Innocent Pictures udtaler sig om ordet ”tivoli”, svarer Tivoli A/S, som om der alene var tale om varemærket TIVOLI.

Ikke blot fører dette til en for Tivoli A/S tjenstlig begrebsforvirring. Taktikken gør det også vanskeligt eller umuligt at modsige udsagn såsom at ”TIVOLI åbenlyst ikke er en generisk betegnelse for forlystelsesparker”. For selvom ”tivoli” rent faktisk er en generisk betegnelse for forlystelsesparker, kan man næppe sige det samme om fx figurmærket TIVOLI.

Tivoli A/S undlader altså at forholde sig til kernen i diskussionen om substantivet ”tivoli” som en generisk artsbetegnelse, ved at nægte at anerkende eksistensen af andre former af ordet ”tivoli” end egenavnet Tivoli og varemærket TIVOLI, som de ydermere kun anerkender som betegnelser for Københavns Tivoli.

Dermed har Tivoli A/S meget snedigt reduceret al dialog til det rene Goddag Mand Økseskaft. Det er vanskeligt at forestille sig en mere skadelig form for sløring netop i en sag som denne.

---o0o---

I samme processkrift af 28. maj 2008 vedrørende sagen mod Innocent Pictures, udtaler Tivoli A/S’ advokat:

”Blot fordi TIVOLI i to tilfælde er blevet anvendt i en seksuel betydning, er dette ikke ensbetydende med, at TIVOLI kan anvendes som metafor for noget seksuelt. Der må i høj grad stilles spørgsmålstegn ved, at dette skulle være opfattelsen hos nogen del af den danske befolkning -- udover Claus Sørensen, jf. dennes forklaring i fogedretten.”

På trods af det anførte må der tværtimod stilles spørgsmålstegn ved, at det virkelig skulle være opfattelsen hos nogen ansatte i Tivoli A/S, at ordene "tivoli" eller ”Tivoli” ikke kan bruges som seksuel metafor i eksempelvis vendingen ”Tivoli er åben!”, der refererer til ”forlystelserne” bag en åbentstående gylp, altså de mandlige kønsorganer.

Tivoli A/S har selv produceret en tv-reklame drejet over den nævnte brug af udtrykket ”Tivoli er åben”. Tivoli A/S må derfor uomtvisteligt selv være bekendt med udtrykket, og bemærkningen i processkriftet af 28. maj 2008 kan derfor kun udlægges som et ikke blot overlagt men også usædvanligt gennemskueligt forsøg på sløring af de virkelige forhold.

---o0o---

Yderligere kommer, at Tivoli A/S i sagen mod Innocent Pictures har undladt at informere både Sø- og Handelsretten og Højesteret om Patent- og Varemærkestyrelsens kommentarer til Tivoli A/S’ ansøgninger vedrørende følgende varemærker:

• TIVOLI
• TIVOLI TOURS
• HOTEL TIVOLI
• TIVOLI HOTEL
• TIVOLI HOTEL COPENHAGEN
• TIVOLI CONGRESS CENTER

Heraf fremgår det nemlig, at Patent- og Varemærkestyrelsen har gjort væsentlige indsigelser mod omfanget af de pågældende mærker, ikke mindst i forbindelse med den generiske betydning af ordet ”tivoli” som almindelig betegnelse for forlystelsesparker og andre steder, der arrangerer forlystelser.

---o0o---

Således er det ikke Innocent Pictures ApS, der opererer med sløring, men Tivoli A/S.

Læs nogle tanker om om aktieselskaber og psykopati her!

19b. Sex i Københavns Tivoli, del 2: Pornofilm

I 2002 måtte filmproducenten Leif Jedig betale en erstatning på 110.000 kroner, fordi han uden tilladelse havde optaget en del af pornofilmen ”Lust in Copenhagen” i Københavns Tivoli. Havens pressekoordinator Stine Lolk udtalte i den forbindelse: ”Tivolis navn er utrolig vigtigt for Tivoli. Det vil vi gå langt for at beskytte. Og porno og Tivoli passer ikke sammen.” (Ekstra Bladet, 12.6.2002).

Men sådan har det ikke altid været, og sådan er det faktisk heller ikke i dag, hvis man kigger på det image, Tivoli-direktionen gennem årene har etableret.

---o0o---

I de frigjorte 1970'ere stillede Kjøbenhavns Sommer-Tivoli sig til rådighed for indspilningen af hele to danske pornofilm, nemlig ”Hopla på sengekanten” og ”I Løvens tegn”, begge fra 1976.

I ”Hopla på sengekanten” spiller Vivi Rau en forsømt hustru, May, der hemmeligt tager arbejde som escortpige. Blandt hendes klienter er en lesbisk amerikanerinde, spillet af Kate Mundt. Forspillet er uomtvisteligt filmet i Københavns Tivoli med havens vidende og velsignelse, idet de to kvinder nyder en drink i Det japanske Taarn (dengang kaldet Det kinesiske Tårn) i Københavns Tivoli. Bagefter har de lesbisk sex i et hotelværelse, hvor amerikanerinden slikker May til orgasme, hvorefter der klippes til et stort festfyrværkeri i Københavns Tivoli. I forgrunden ser man tydeligt havens indgang med ordet ”TIVOLI”.

Her er en række framegrabs fra ”Hopla på sengekanten”:














”Hopla på sengekanten” var den syvende film i Sengekant-filmserien, som startede i 1970 med ”Mazurka på sengekanten”. Serien indeholdt i starten kun softcore-porno, men udviklede sig senere til at være en serie med hardcore-porno. Det seksuelle indhold i ”Hopla på sengekanten” balancerer på kanten mellem softcore og hardcore, hvilket ikke kan have overrasket ledelsen for Kjøbenhavns Sommer-Tivoli A/S, eftersom allerede Sengekant-filmseriens forrige film, ”Der må være en sengekant” (1975), indeholdt hardcore-porno.

---o0o---

”I Løvens tegn” handler om to ældre damer, der skriver en pornografisk roman baseret på deres erindringer, som ses i flashback. En af scenerne er indspillet i Grøften i Københavns Tivoli, uomtvisteligt med havens vidende og velsignelse. I scenen indgår en fuldt uniformeret Tivoli-betjent, der kommer hen og gør honnør for de tre hovedpersoner (Sigrid Horne-Rasmussen, Else Petersen og Ole Søltoft).

Her er en række framegrabs fra ”I Løvens tegn”:






















”I Løvens tegn” (1976) var den fjerde film i Stjernetegn-serien, som startede i 1973 og fra starten markerede sig med pornografiske indslag af ufingeret hardcore-sex. Heller ikke her kan ledelsen for Kjøbenhavns Sommer-Tivoli A/S have været i tvivl om, hvad for en slags film, der var tale om.

---o0o---

I Sø- og Handelsretten hævdede Tivoli A/S’ repræsentant Michael Steffensen, at Tivoli A/S bruger sit varemærke TIVOLI for produktion med film, og argumenterede bl.a. således:

"Tivoli har endvidere løbende licensaftaler med forskellige reklamebureauer om optagelse af såvel stills som levende billeder. Ordmærket TIVOLI optræder typisk ikke i filmene, idet det er lokationen, man får lov til at bruge, ellers skal man være sponsor eller indgå licensaftale med Tivoli.”

Hvis det at lade tredjemand filme i sin virksomhed virkelig er ensbetydende med, at man bruger sit varemærke til filmproduktion, så følger det logisk, at Tivoli A/S har brugt sit varemærke til produktion af pornofilm.

Hvis ikke, så har Tivoli A/S ikke opfyldt sin brugspligt til varemærket TIVOLI inden for filmproduktion, og har derved ingen ret til beskyttelse af mærket i denne vareklasse.

---o0o---

Kjøbenhavns Sommer-Tivoli A/S, som i dag kalder sig Tivoli A/S, har altså selv medvirket til at associere sit brand med pornografi, ikke blot via det sexlegetøj, der i årevis er blevet solgt i haven, men også ved at have medvirket til optagelserne af to pornografiske spillefilm, som man måtte forvente ville nå et stort publikum. Begge filmserier var nemlig enorme publikumssucceser, der alene i Danmark kunne sælge op mod en halv million biografbilletter og desuden blev eksporteret til distribution i udlandet.

Både ”Hopla på sengekanten” og ”I Løvens tegn” hører blandt de film, der har solgt flest danske biografbilletter nogensinde!

I Danmark solgte ”Hopla på sengekanten” 351.879 billetter; i Sverige solgte den 138,310 billetter (kilde: dfi.dk og IMDb.com). Rundt om i verden blev den vist som bl.a. ”Hoppla på sängkanten”, ”Sexy club”, “Deine Frau betrügt uns”, “Hilfe, meine Frau ist eine Hostess” og ”Hyppelyä sängynlaidalla”.

I Danmark solgte ”I Løvens tegn” 361.540 billetter; i Sverige solgte den 226,409 billetter (kilde: dfi.dk og IMDb.com). Rundt om i verden blev den vist som bl.a. ”I lejonets tecken”, ”In the Sign of the Lion”, ”Die Reitschule der Madame O” og ”Les belles dames du temps jadis”.

Og disse film hører ikke blot fortiden til. Både Sengekanst-filmene og Stjernetegn-filmene er siden udkommet på vhs og dvd fra en af Danmarks største filmdistributører, Scanbox, og er fortsat blandt de allermest populære danske film, en vedvarende salgssucces, som eksempelvis disse to artikler vidner om:

"Sengekant (inkl. en uges skiferie)" fra Filmmagasinet Ekko, 29.6.2008.

"Danskerne køber stadig 70'er-erotik" fra Politiken, 24.7.2008.

Dette forhold er betydningsfuldt i forbindelse med Tivoli A/S’ påstand om, at Innocent Pictures skulle have skadet deres brand via programfladen ”Tivoli Night – frække forlystelser på SexTV.dk”, der kørte en enkelt uge midt om natten for et begrænset publikum og tydeligvis ikke havde noget som helst med Københavns Tivoli at gøre. Hvordan skulle det forhold kunne associere Københavns Tivoli med pornografi mere end virksomheden allerede selv har gjort ved at medvirke i pornografiske spillefilm, der for generation efter generation har været folkekære favoritter i mere end tre årtier?

Læs om underholdning og souvenirs i Københavns Tivoli her !

17. Filmselskabet Tivoli?

Tivoli A/S har registreret TIVOLI som varemærke for bl.a. filmproduktion, og påstår derfor, at eftersom deres ordmærke bruges om filmproduktion og Innocent Pictures’ værktitel ”Tivoli Night – frække forlystelser på SexTV.dk” bruges om en tv-programflade, foreligger der vare- og tjenesteydelseslighed, og dermed risiko for forveksling.

I Sø- og Handelsretten forklarede Tivoli A/S’ repræsentant, at:

”Tivoli A/S også bruger sit varemærke TIVOLI i forbindelse med film. Bl.a. har Tivoli en film, der vises for sponsorer, og Tivoli har også lavet en aftale med et produktionsselskab om filmen ”Tivoli bag facaden”, som er sendt i TV2 i 6 afsnit. Tivoli har endvidere løbende licensaftaler med forskellige reklamebureauer om optagelse af såvel stills som levende billeder. Ordmærket TIVOLI optræder typisk ikke i filmene, idet det er lokationen, man får lov til at bruge, ellers skal man være sponsor eller indgå licensaftale med Tivoli.”

Intet af dette (som i øvrigt alt sammen er ganske udokumenteret) falder ind under, hvad man normalt forstår som ”filmproduktion”. ”Tivoli bag facaden” var tilsyneladende et obskurt webcast sendt live via internettet. At Tivoli A/S har ”lavet en aftale med et produktionsselskab” om et webcast fra sin virksomhed er ikke lig med, at Tivoli A/S bruger sit ordmærke inden for filmproduktion.

Enhver større virksomhed får produceret sponsorfilm, reklamefilm og andet filmisk materiale, og kan give tilladelse til brug af dit og dat i film og tv, uden at der derved er tale om filmproduktion. Der må være en mening med begrebet. Ellers ville enhver, der filmer ti sekunder med sin mobiltelefon og uploader sekvensen til YouTube, eller lader et tv-hold filme i sin baghave, kunne kalde sig tv- og filmproducent.

På verdens største internet-filmdatabase Internet Movie Database (IMDb) er Tivoli A/S i skrivende stund (maj 2010) ikke opført som producent af en eneste film-, tv- eller video-produktion nogensinde.

I Danmark er der brugspligt for registrerede varemærker. Så hvis Tivoli A/S ikke kan dokumentere, at ordmærket TIVOLI rent faktisk har været brugt for filmproduktion, må det afregistreres. Og eftersom ”tivoli” er en generisk betegnelse for forlystelser, burde ordet slet ikke kunne registreres som varemærke for filmproduktion. Men Tivoli A/S mener åbenbart, at loven gælder for alle andre end Tivoli A/S.

Ingen af Tivoli A/S’ påstande er korrekte. Der forekommer ikke mærkelighed, da enhver normal person kan se forskel på ordmærket TIVOLI og programtitlen ”Tivoli Night – frække forlystelser på SexTV.dk”. Og der forekommer ikke vare- og tjenesteydelseslighed, for hvis Tivoli A/S rent faktisk beskæftiger sig med filmproduktion, må det være på en anden planet.

Læs om Tivoli A/S' påstande vedrørende eventuel skadevirkning her!

13. Sangen "Tivoli Night"

Navnet på programfladen ”Tivoli Night – frække forlystelser på SexTV.dk” er inspireret af sangen ”Tivoli Night”, der blev citeret i programfladens titelsekvens.

Sangen, der har musik af Sven Gyldmark og tekst af Victor Skaarup, stammer fra filmen ”Reptilicus” (1961), hvor den synges af Birthe Wilke. Innocent Pictures ApS har brugt sangen i overensstemmelse med de gældende danske regler for brug af musik på tv.

Tivoli A/S påstår, at vores titelsekvens for ”Tivoli Night – frække forlystelser på SexTV.dk” skulle krænke Tivoli A/S’ rettigheder, bl.a. fordi den citerer sangen ”Tivoli Night”. Men denne påstand er ikke korrekt.

---o0o---

Først og fremmest har Tivoli A/S ingen ophavsret (copyright) til sangen ”Tivoli Night”, og selvom de havde, ville der stadig ikke være tale om en ophavsretlig krænkelse.

Man kan ifølge international lov ikke få ophavsret på en værktitel, og man kan kun under særlige omstændigheder varemærkebeskytte en værktitel, nemlig hvis den også bruges som varemærke (så det altså er varemærket og ikke værktitlen, man beskytter).

Derfor forekommer det uhyre ofte, at værktitler genbruges i anden sammenhæng, enten i varieret form eller ordret. Eksempelvis var tv-stationen Byens Lys (som man i 1990-1993 kunne se på Kanal 23 / Kanal København) opkaldt efter Charles Chaplins film ”City Lights” (1931), der på dansk hedder ”Byens lys”.



Se en liste over Frequently Used Song Titles, altså den samme titel brugt på flere forskellige sange, her!

Ydermere er der en lang tradition for, at opkalde eksempelvis film efter sangtitler (og vice versa), såsom filmen “Return to Sender” (2004) af Bille August, opkaldt efter en rock and roll-sang med Elvis Presley. På hjemmesiden www.amiright.com findes over 250 eksempler på film og sange med fælles titel.

Her er desuden et antal danske film opkaldt efter sange:

• “Den Sømand han maa lide” (1919), stumfilm med Oscar Stribolt, opkaldt efter sømandsvise med tekst af Adolph von der Recke
• “Det er så yndigt at følges ad” (1954), film med Frits Helmuth, opkaldt efter salme af Grundtvig og C.E.F. Weyse
• “Hvis lille pige er du?” (1963), film med Ghita Nørby og Dirch Passer, opkaldt efter sang af Edvard Brink
• “Det var en lørdag aften” (1968), film med Daimi, opkaldt efter usigneret folkevise
• “Snart dages det brødre” (1974), tv-spil opkaldt efter Socialisternes March af U.P. Overby og C.J. Rasmussen
• “Der er et yndigt land” (1983), film med Ole Ernst, opkaldt efter nationalsangen af Adam Oehlenschläger og Hans Ernst Krøyer
• “Take It Easy” (1986), film med Eddie Skoller, opkaldt efter jazzsang af Leo Mathisen og Svend Hauberg
• “Lykkelige Jim” (1993), tv-film af Ole Christian Madsen, opkaldt efter omkvædet i sangen ”Jim og jeg” af Fred V. Bowers og Olfert Jespersen
• “Oh Happy Day” (2004), film med Lotte Andersen, opkaldt efter gospelsang af Edwin Hawkins
• “I Danmark er jeg født” (2005), film af Peter Klitgaard, opkaldt efter sang af H.C. Andersen og Henrik Rung
• “...og det var Danmark” (2008), film af Mads Kamp Thulstrup & Carsten Søsted, opkaldt efter foldboldsangen af Flemming Antony, der også er blevet brugt som titel på en tegneserie i Ekstra Bladet
• ”Lille soldat” (2008), film af Annette K. Olesen, opkaldt efter omkvæd i børnesangen ”Tre små soldater” af ukendt komponist/forfatter

Ved at opkalde sin tv-programflade efter en sangtitel har Innocent Pictures altså – uanset om titlen indeholder et ord, der i anden sammenhæng måtte være et registreret varemærke – handlet i overensstemmelse med god skik.

---o0o---

Ifølge Sø- og Handelsretten skulle Innocent Pictures’ skyline, når man ser den samtidigt med, at man hører et uddrag af sangen ”Tivoli Night”, pludselig fremstå som ”en gengivelse af Københavns skyline med nogle af byens tårne, og med Tivoli løgkuppel, rutschebane og luftgynge som markante elementer”.

Det er da muligt, at private associationer kan spille sanserne et puds, så fx et pariserhjul pludselig forvandler sig til en luftgynge, men faktum er, at intet i Innocent Pictures’ skylinemotiv henviser til Tivoli A/S’ mærker eller univers, og at sangen ”Tivoli Night”, uanset hvad den måtte fremkalde af associationer hos den enkelte lytter, er brugt lovligt og i overensstemmelse med god skik.

Her er den sangtekst, der høres i ”Tivoli Night”-titelsekvensen:

Tivoli night! Oh, what a sight
All Copenhagen is dancing
Laughter and light! Come hold me tight
This is a place for romancing
Down by the lake, lovers dream to a song
Like they were doing when grandma was young
Tivoli night! Life is so bright
Lanterns are gleaming
When we are dreaming
Dancing in tivoli

Innocent Pictures benægter ikke, at sangen oprindeligt er inspireret af Københavns Tivoli, men vi afviser, at den kun kan opfattes som reference til dette sted. Faktisk svarer dens beskrivelse af en københavnsk forlystelsespark slet ikke overens med Københavns Tivoli i vor tid, hvor gæsterne normalt hverken danser (”dancing in tivoli”) eller lytter til sange ved en sø (”down by the lake, lovers dream to a song”).

Derimod er begrebet ”dans” en velkendt metafor for samleje, eksempelvis i udtrykket ”danse mavevals” eller ”danse mavepolka” (se ”Slang om sex”, Stig Vendelkærs Forlag, 1965) samt filmtitler som ”Mazurka på sengekanten” (1970) og ”Last Tango in Paris” (1972). Dans som metafor for sex kendes helt tilbage fra 1500-tallet, hvor engelske bordeller i folkemunde blev kaldt for ”dancing schools”.

Ordspillet bruges i talrige af Shakespeares skuespil, fx i ”Love’s Labour’s Lost” (ca. 1598), hvor adelsmanden Berowne genkender sin tidligere one night stand, hofdamen Rosalie, og udbryder: ”Did not I dance with you in Brabrant once?” At der er tale om sex, fremgår af referencen til Brabrand, idet Brabrand var en region i Nederlandene, en af Shakespeares faste metaforer for de nedre regioner = kønsdelene. Berowne spørger altså på høvisk vis Rosalie, om det ikke er hende, han engang har kneppet.

Det er præcis samme ordspil, der opstår, når man anvender vendingen ”dancing in tivoli” sammen med værktitlen ”Tivoli Night – frække forlystelser på SexTV.dk”, der minder om den den i dansk sprogbrug traditionelle brug af ordet ”tivoli” som metafor for sex, kønsdele og andre forlystelser. ”Dancing in tivoli” betyder således det same som ”Dancing in Brabrant”, nemlig at have sex.

Prøv nu lige at læse teksten en gang til med nye øjne, som indledning til et pornografisk tv-program på Kanal København:

Tivoli night! Oh, what a sight
All Copenhagen is dancing
Laughter and light! Come hold me tight
This is a place for romancing
Down by the lake, lovers dream to a song
Like they were doing when grandma was young
Tivoli night! Life is so bright
Lanterns are gleaming
When we are dreaming
Dancing in tivoli

Hvis man påstår, at man stadig ikke kan se den seksuelle subtekst, der opstår i teksten, når den bruges som intro til et erotisk tv-program, må man enten være ualmindeligt tungnem - eller ansat hos Tivoli A/S.

At der nævnes en sø, kan ikke udlægges som en beskrivelse af Københavns Tivoli. Det er normalt, at der ligger en sø i eller ved siden af en forlystelsespark. Alle fastliggende forlystelsesparker i Danmark, der bruger ordet ”tivoli” i sit navn, har en sø: Tivoli Friheden har hele to søer (Svanesøen og Bådesøen), og Damhus Tivoli ligger op ad Damhussøen, som stedet ligefrem er opkaldt efter. Også Dyrehavsbakken ligger op ad en sø, og der er søer i både Disneyland, Disneyworld og Disneyland Paris. Omrejsende tivolier kan stille sine boder op hvor som helst, men det er svært at forestille sig et stationært tivoli uden en tivolisø.

Igen må nævnes Ann Marie Capalijas børnebog ”Fun at the Fair”, udsendt på dansk som "Sjov i tivoli" (Egmont Kids, 2007):


Selvom ordet "tivoli" indgår i værktitlen og teksten, kombineret med tegninger af rutsjebane, pariserhjul, festfyrværkeri og en sø, refererer hverken titlen, teksten eller illustrationerne til Københavns Tivoli.

En forlystelsespark med en sø er altså ikke ensbetydende med en reference til Københavns Tivoli, heller ikke i forbindelse med prominent brug af ordet "tivoli".

Sangen nævner ”Copenhagen”, men den grafiske udformning af Innocent Pictures’ titelsekvens viser en fiktiv storby-skyline, der bl.a. indeholder Empire State Building og således ikke kan være København. Ligesom meget andet i titelsekvensen er lokaliteten altså tvetydig.

---o0o---

I Innocent Pictures’ titelsekvens er sangen ”Tivoli Night” dels brugt som æstetisk element i titelsekvensens filmiske udformning, dels for dens anvendelse af ordene ”Tivoli Night”, og dels for dens romantiske, idealiserede beskrivelse af en forlystelsespark, anvendt som metafor for et sted, hvor publikum forlyster sig med kærlighedens glæder.

Der er solid præcedens for, at en sang skrevet med en bestemt betydning i tankerne kan genbruges i andre sammenhænge og derved få en ny betydning.

Et eksempel er sangen ”Das Deutschlandlied”. Melodien blev komponeret af Joseph Haydn i 1797 som en fødselsdagshilsen til den østrigske kejser Francis II, med teksten ”Gott erhalte Franz den Kaiser”, men i 1841 fik den ny, revolutionær tekst af digteren August von Fallersleben, og i 1920’erne fik den status som tysk nationalsang. Under Anden Verdenskrig blev den associeret med Hitlers ambitioner, og i april 2007, efter en episode i et af Tivoli A/S’ værtshuse, beskrev dagbladet B.T. den slet og ret som en "nazi-sang”.

Et andet, kendt eksempel er sangen “As Time Goes By”, som de fleste mennesker i dag associerer med Humprey Bogart-filmen “Casablanca” (1942), skønt den stammer fra en Broadway-musical, ”Everybody’s Welcome”, fra 1931. Ligeledes Elvis Presley-hittet “Love Me Tender”, som vi i dag associerer med 1950’erne, men som oprindeligt er en borgerkrigssang fra 1861.

Så det strider mod faktiske forhold at hævde, at en sang kun kan have én betydning. Faktum er, at man alene ved at genbruge en sang i en ny sammenhæng kan give den en helt ny betydning i lytterens bevidsthed.

Der er intet angribeligt i, at Innocent Pictures i en helt ny forbindelse har anvendt en sang, som for et halvt århundrede siden blev skrevet til filmen ”Reptilius”, hvor afdøde sangerinde Birthe Wilke i en scene på ca. fire minutter havde en birolle som sangerinde i Københavns Tivoli.

Skulle man i modstrid med de faktiske forhold insistere på det synspunkt, at det uddrag af sangen ”Tivoli Night”, der indgår i titelsekvensen for ”Tivoli Night – frække forlystelser på SexTV.dk”, nødvendigvis må være en reference til Københavns Tivoli, vil der alligevel ikke være tale om et brud på markedsføringsloven, eftersom vi aldrig har brugt denne titelsekvens til at markedsføre tv-programfladen, men kun til at oplyse værkets titel for de seere, der allerede sad og så den.

---o0o---

Skulle man yderligere, i modstrid med international lov, insistere på det synspunkt, at en titelsekvens med en værktitel på en eller anden mystisk måde udgør en form for markedsføring, vil der stadigvæk ikke være tale om et brud på markedsføringsloven, eftersom der i dansk markedsføring er juridisk godkendt præcedens for som æstetisk virkemiddel at bruge referencer til Københavns Tivoli, endda i forbindelse med et ordmærke, der indeholder ordet ”tivoli”.

Dette blev vurderet som fuldt lovligt af Højesteret i sagen Jacobsens Bakery Ltd. A/S vs. A/S Kjøbenhavns Sommer-Tivoli. Dommen, afsagt tirsdag den 1. februar 2005, gav Jacobsens Bakery lov til at producere, markedsføre og sælge småkager og biscuits under anvendelse af ordmærket TIVOLI sammen med et Tivoli-garder-motiv.

Tre af dommerne udtalte i dommen:

”På småkageposen, hvis dominerende elementer er ordene TIVOLI DANISH COOKIES og nogle småkager, er nederst en smal bort af ens gardere i hvide bukser. Livgardens bukser er efter det oplyste blå, og det må derfor antages, at garderne skal forestille Tivoli-gardere. Vi finder det på den baggrund betænkeligt at fastslå, at gardermotivet, der fremtræder som et dekorativt element, i sig selv eller i forbindelse med anvendelsen af TIVOLI DANISH COOKIES kan anses for en retsstridende vildledning af forbrugerne, hvorved der gives indtryk af, at kagerne stammer fra Kjøbenhavns Sommer-Tivoli, eller at Jacobsens Bakery har en kommerciel forbindelse til Kjøbenhavns Sommer-Tivoli. Brugen af motivet indebærer heller ikke en snyltning på forretningskendetegn, der tilhører Kjøbenhavns Sommer-Tivoli.”

Hvis der skal være lighed for loven, må man ud fra ovennævnte fastslå det samme med hensyn til brug af sangen ”Tivoli Night”, der i titelsekvensen for programfladen ”Tivoli Night – frække forlystelser på SexTV.dk” fremtræder som et æstetisk (dekorativt) element, præcis ligesom gardermotivet.

Med andre ord:

Sangen ”Tivoli Night”, der fremtræder som et æstetisk element i forbindelse med anvendelsen af titlen ”Tivoli Night – frække forlystelser på SexTV.dk”, kan ikke anses for en retsstridende vildledning af forbrugerne, hvorved der gives indtryk af, at programfladen stammer fra Københavns Tivoli, eller at Innocent Pictures har en kommerciel forbindelse til Tivoli A/S. Brugen af sangen og dens motiver indebærer heller ikke en snyltning på forretningskendetegn, der tilhører Tivoli A/S.

Dette er i særlig grad tilfældet, eftersom Jacobsens Bakerys gardermotiv utvetydigt forestiller Tivoli-gardere, mens sangen ”Tivoli Night” ikke utvetydigt beskriver Københavns Tivoli, hvorfor sangen giver endnu mindre mulighed for vildledning end gardermotivet fra Jacobsens Bakery.

Hvortil kommer de forhold, at titelsekvensen for ”Tivoli Night – frække forlystelser på SexTV.dk” ikke har været brugt til at markedsføre tv-programfladen, samt at betegnelsen ”Tivoli Night – frække forlystelser på SexTV.dk” ikke har været brugt som varemærke men som værktitel.

---o0o---

At Innocent Pictures har handlet i overensstemmelse med god skik, fremgår utvetydigt af Dines Skafte Jespersens børnebog ”Troldepus i Tivoli”, der oprindeligt udkom i 1959 og er blevet genudgivet i 1973, 1976, 1993, 2002 og 2007, og hvis omslag utvetydigt viser en tegning af Københavns Tivoli. På bagsiden ses Pjerrot og Cassander, og på forsides ses Tivoli-garden:


Det er altså lovligt for et forlag at præsentere en værktitel, der indeholder ordet ”tivoli”, i en kunstnerisk fremstilling, der kun kan opfattes som en specifik reference til Københavns Tivoli. Ergo må det også være lovligt for Innocent Pictures at at præsentere en værktitel, der indeholder ordet ”tivoli”, i en kunstnerisk fremstilling, der IKKE er en specifik reference til Københavns Tivoli!

Påstandene fra Tivoli A/S er således helt og aldeles uden nogen som helst forbindelse med den virkelige verden. De kan udelukkende tolkes som et led i Tivoli A/S' forsøg på at bluffe sig til absolut erhvervsmæssig kontrol over ordet ”tivoli”.

Læs nogle sidebemærkninger om intertekstualitet i reklamer her, eller spring direkte til et indlæg om værktitler og titelsekvenser her!

10. Varemærker versus værktitler

Varemærker hører under varemærkeloven. Værktitler hører under ophavsretsloven. Alligevel er Innocent Pictures blevet dømt efter varemærkeloven for brug af en værktitel. Det er helt ude i skoven, uden skyggen af juridisk fundament!

Varemærker og værktitler er to forskellige slags tegn, og de hører under to forskellige love, der hører under to forskellige ministerier.

• Varemærker hører under varemærkeloven, der hører under Økonomi- og Erhvervsministeriet.

• Værktitler hører under ophavsretsloven, der hører under Kulturministeriet.

Sø- og handelsretten har alene vurderet tvisten mellem Innocent Pictures og Tivoli A/S som en sag om varemærker og markedsføring, helt uden hensyn til almene samfundsinteresser.

Sø- og Handelsrettens kendelse i sagen er en juridisk nyskabelse, i strid med dansk lov, internationale principper og international praksis!

Det eneste sted, hvor varemærkeretten og ophavsretten mødes, er i varemærkelovens § 14 nr. 5:

"§ 14. Udelukket fra registrering er endvidere:
5) Varemærker, der uhjemlet består af eller indeholder en bestanddel, der kan opfattes som særegen titel på en andens beskyttede litterære eller kunstneriske værk, eller som krænker en andens ophavsret til sådant værk eller ret til fotografisk billede eller en andens industrielle rettigheder."

Så ud fra gældende dansk lov kan en værktitel forhindre et varemærke, men der foreligger intet om, at et varemærke kan forhindre en værktitel. Og selv denne undtagelse må fremover ændres, så en værktitel heller ikke kan forhindre et varemærke. Det fastslår i alt fald en ny EU-dom vedrørende varemærket DR. NO over for værktitlen ”Dr. No”.


I juni 2009 fældede EU-varemærkekontoret OHIM endelig dom i en sag vedrørende værktitlen ”Dr. No” (oprindeligt en James Bond-roman af Ian Fleming, i 1962 filmatiseret med Sean Connery) over for varemærket DR. NO, brugt af et andet firma siden 2002.

Det fremgik af dommen, at en værktitel ikke kan danne grundlag for en varemærkeindsigelse. Følgelig må man antage, at en varemærkeret ikke kan danne grundlag for en indsigelse over for brug af en værktitel. Det er to juridisk adskilte kategorier.

Dommen fra EU's The Court of First Instance fastslog utvetydigt, at brug af en værktitel ikke er det samme som brug af et varemærke:

Punkt 29: “The applicant [Bond-producenten] has failed to establish that the signs Dr. No and DR. NO were used as trademarks prior to [2002]”.

Punkt 36: “The applicant [Bond-producenten] had not established that it had used the signs Dr. No and DR. NO in the course of trade”.

Punkt 40: “The use of the sign Dr. No on the cover of video cassettes, DVDs, music recordings, books, comic books, posters, model cars and watches does not constitute use as a trade mark. Consequently, the signs Dr. No and Dr. NO cannot be regarded as non-registered trade marks”.

Titlen ”Dr. No” har især siden 1962 været brugt intenst alle mulige steder over det meste af verden, både på filmens titelsekvens, på plakater, i annoncer, i trailers, på videoomslag, i pressemeddelelser osv.

Hvis det ikke gør ”Dr. No” til et varemærke, og hvis der stadig ikke kan siges, at ”Dr. No” har været brugt til markedsføring (”in the course of trade”), kan der heller ikke argumenteres meningsfuldt for, at titlen ”Tivoli Night - frække forlystelser på SexTV.dk” og den tilhørende titelsekvens har været brugt som varemærke eller til markedsføring.

Dr. No-dommen skelner desuden mellem, hvorvidt et tegn identificerer kommercielt ophav (”commercial origin”) eller kunstnerisk ophav (”artistic origin”).

Værktitlen ”Dr. No” blev således brugt som kendetegn på både varer (fx bøger og dvd’er) og tjenesteydelser (film vist via VOD, streaming etc.). Alligevel kunne den ikke forhindre, at samme tegn blev registreret som varemærke. Tegnet ”Dr. No” blev nemlig brugt som værktitel og identificerer derved ikke kommercielt ophav men kunstnerisk ophav.

For at varemærkeloven kan bruges i forbindelse med en værktitel, skal tegnet altså identificere kommercielt ophav (”commercial origin”). Det kan ikke siges at være tilfældet i forbindelse med værktitlen ”Tivoli Night – frække forlystelser på SexTV.dk”.

Heller ikke mærket ”SexTV.dk” identificerer kommercielt ophav, men er genbrug af et element fra en tidligere, indarbejdet værktitel, ”SexTV.dk – tv, der tænder”, der har været brugt som titel på tv-programflader på Kanal 23 siden år 2000, bl.a. af Innocent Pictures.

Innocent Pictures er i alle tilfælde blevet dømt ud fra en forkert lov. Det er således en juridisk uholdbar dom. Bl.a. derfor har vi anket sagen.

Læs, hvorfor der ikke er ordmærkeidentitet mellem TIVOLI og værktitlen ”Tivoli Night – frække forlystelser på SexTV.dk”, her.

8. Registrerede mærker i værktitler

Tivoli A/S hævder, at ordet "tivoli" i værktitlen "Tivoli Night – frække forlystelser på SexTV.dk" er identisk med deres registrerede varemærke TIVOLI, og ikke en artsbetegnelse for "forlystelsespark".

Selvom man skulle være enig i dette mærkværdige synspunkt, ville Innocent Pictures stadig have handlet i overensstemmelse med god skik og brug, idet brug af registrerede mærker i værktitler er både velkendt og accepteret.

Traditionen for brug af beskyttede varemærker i værktitler går i dansk kultur helt tilbage til drikkevisen ”Kommer der ikke snart en Tuborg til mig?” fra starten af 1900-tallet, bygget over T.W. Thurbans ”The Brooklyn Cake Walk”.



Melodien er i nyere tid under nævnte Tuborg-titel udgivet kommercielt på flere cd’er med Tivolis Promenadeorkester dirigeret af Ivan Leth, hvorved Tivoli A/S selv har bidraget til at holde liv i traditionen for brug af beskyttede varemærker i værktitler.

---o0o---

Her er en række eksempler på nyere danske værktitler, der indeholder velkendte, registrerede varemærker og firmanavne:

• ”Gummi-Tarzan” (Gyldendal, 1975), børnebog af Ole Lund Kirkegaard, filmatiseret 1981. Ordet "Tarzan" anvendes dog ikke i bogens merchandising.



• ”Tuborg-manden”, revyvise med Gustav Winckler, fra Cirkusrevyen, 1977.
• ”Pirelli & Firestone - den moderne tegneserie for mænd” (Informations Forlag, 1979), tegneserie af Claus Deleuran.

• “Fantastiske Toyota” (CBS, 1981), lp/cd af bandet TV-2, med sangene “Fantastiske Toyota” og “Dazu Eisgekühltes Coca-Cola”.
• “Marx og Coca Cola” (Teaterforlaget Drama, 1981), skuespil af Nils J. A. Schou.

• “Voldsom Volvo” (1986?), sang af Steen Rasmussen og Michael Wikke (Brødrene Bisp) fra DRs tv-serie ”Sonny Soufflé chok show”.
• ”Golgata Colgate Goethe”, digt af Rói Paturssons, fra digtsamlingen ”Ingen rose er rose hele dagen” (Rolv, 1988).
• “Tarzan Mama Mia” (Nordisk Film, 1989), film af Erik Clausen (Nordisk Film indgik forlig og ændrede titlen på tv og hjemmevideo, men originaltitlen bruges stadig).
• “Tarzan Mama Mia” (Medley Records, 1989), titelsang af Kim Larsen (som ikke indgik forlig og beholdt titlen!).
• ”Claes i Netto”, sang af Eddie Skoller, fra show på Tre Falke Scenen, 1990.
• ”Brune æg (Jeg købte nogle brune æg i Brugsen)”, digt af Thorstein Thomsen, fra digtsamlingen ”Samlede rim” (Attika, 1993).
• ”Skønhedens filosofi - fra Homer til Hugo Boss” (Aarhus Universitetsforlag, 1994), fagbog af Inga R. Gammel.
• ”Plad(d)er (Ekspedienten i Fona stak mig en plade)”, digt af Michael Strunge, fra digtsamlingen ”Skrigerne!” (Borgen, 1995).
• ”Nede i Netto”, sang af Strengedrejerne, fra Brædstruprevyen, 1996.
• ”En rød Toyota triller forbi med et dunkende beat”, digt af Morten Søndergaard, fra digtsamlingen ”Ubestemmelsessteder” (Brøndum/Aschehoug, 1996).
• ”Vi elsker Magasin”, sang af Venter på Far, fra cd’en ”8 bedste, nr. 8 - største danske hits” (EMI-Medley, 1997).
• ”Toms Karameller” (Sony, 1997), dansk version af den cubanske ”Guantanamera”, her indspillet af Red ’n’ Ready.
• “Barbie Girl” (Universal Music, 1997), sang af den dansk/norske popgruppe Aqua.
• ”Knep Netto”, rocksang af Uffes Klinik, fra lp’en ”Copenhardcore ungergrund” (Error, 1998).
• ”Den røde Volvo”, novelle af Tage Skou-Hansen, fra novellesamlingen ”Dobbeltspil - nye danske noveller” (DR Multimedie, 1998).
• ”Shell informerer i en vanskelig tid (Lad ikke forståelige følelser)”, digt af Erik Stinus, fra digtsamlingen ”Blivesteder” (Vindrose, 1999).
• ”Bilka - nej Føtex”, popnummer af Venstres Venner, fra cd’en ”Multikapitalisme eller kaos!” (Beostær, 1999).
• “Tarzan & Jane” (Sony Music Media, 1999), sang af den danske popgruppe Toy-Box.
• ”Telia (Det er ingen kunst at få)”, digt af Jannick Storm, i digtsamlingen ”Aske og æg - digte” (Net-Bog-Klubben, 1999).
• ”Sonofon, godaften”, revynummer med Dorthe Andersen, fra cd’en ”Danske revyperler 1999” (World, 2000).
• ”Skyld med skyld på/Matas - vi gi'r”, rocknummer af Det Brune Punktum, fra cd’en ”Total drengerøv” (Universal, 2001).
• ”Til SAS (På min billet står der trykt)”, digt af Benny Andersen, fra digtsamlingen ”Samlede digte - digte 1960-2005” (Borgen, 2001).
• ”Volvo B18-210”, musiknummer af Roger and Over, fra cd’en ”Camping” (Roger and Over, 2001).
• ”Magasin”, musiknummer af Steen Rosenberg, fra cd’en ”Lige fra hjertet” (Steen Rosenberg, 2002).
• ”De grønne slagtere” (M&M Productions, 2003), filmkomedie af Anders Thomas Jensen om salg af menneskekød; titlen er en flertalsform af Tulips mærke DEN GRØNNE SLAGTER.

• ”Petl (Konsul Pepsi på junglesporet)”, digt af Peter Laugesen, i digtsamlingen ”Forstad til alt” (Borgen, 2003).
• ”Ude i Ikea”, novelle af Lone Hørslev, fra antologien ”Ny dansk litteratur - Systimes periodeserie 1970-2004” (Systime, 2004).
• ”Jubii yam yeah yam yah”, sang af Flemming Jensen, fra cd’en ”Jeg er sgu da ligeglad!” (Jensen, 2004).
• ”USADSB” (Copenhagen Records, 2004), cd af bandet Nephew, indeholder bl.a. sangene ”USA DSB”, ”Superliga” og ”En Wannabe Darth Vader”.

• ”Let's Rock & Läkerol - nye forfriskende hits” (2004), cd-album fra Sony Music Entertainment.
• ”Min Toyota”, instrumentalmusik af Poul Andersen, fra cd’en ”Paradisets Have” (Delta, 2005).
• ”27. Juni (Alfa Romeo)”, digt af Ole Bundgaard fra digtsamlingen ”Haiku - 365 nye danske haiku” (Nielsens Forlag, 2006).
• “Electro Nintendo” og “How it was to work in Magasin on the OD-day”, rocknumre af Zwook Mescalin (Simon Littauer, Aske Lyck Pedersen og Rasmus Littauer), fra cd’en “OD EP” (3.u. Records, 2006).
• ”Ewald. En flue. Smirnoff. Lidt kærlighed”, digt af Peter Poulsen, fra digtsamlingen ”Cikaderne synger” (Vindrose, 2006).
• “Maling i Bilka”, sang af Palle Bo, fra cd’en ”Telefonjokes Med Palle Bo - Nummer 2” (ArtPeople, 2006).
• ”DSB”, jazznummer af Mads Hansen, fra cd’en ”I Love Jam” (Calibrated, 2006).
• ”Mærk, duft, hør og se B&O og Louis Poulsen” (Danmarks Designskole, 2007), fagbog af Mai Abenth Christoffersen.
• ”Vilde Duracell-kaniner eller Sesam luk dig op” af Leonora Christina Skov, i antologien ”Lykkelige Norden 2025” (Nordisk Ministerråd, 2007).
• ”DAB - hele Danmarks bus- og lastbilfabrik - Audi, NAG, Büssing, Leyland, Scania” (GT, 2008), fagbog af Jens Jessen.
• ”Marlboro-cigaretter, støv og leopardpletter”, artikel af Ditte Vilstrup Holm, fra antologien ”Det dobbelte rum = The double space” (ARoS, 2008).
• ”Ode til Gillette” og ”Ode til Kims A/S”, digte af Klaus Høeck, i digtsamlingen ”Palimpsest over et århundrede” (Gyldendal, 2008).
• ”Flooded McDonald’s” (Propeller Group, 2008), videokunst/eksperimentalfilm af Superflex (Jakob Fenger, Rasmus Nielsen & Bjørnstjerne Christiansen).

• ”Sony Ericsson K800i”, digt (samlejeskildring) af Jan Thielke, i digtsamlingen ”Faderskabsdigte” (Lindhardt og Ringhof, 2008).
• ”DSB”, popnummer af Bjarne Lisby, fra cd-singlen ”DSB” (World Records, 2008)
• ”Arkitekturen på Carlsberg” (Arkitektens Forlag, 2008), fagbog af Martin Keiding, Per Henrik Skou og Marianne Amundsen.
• ”Fra Føtex til Folketinget”, selvbiografi af Özlem Cekic (Gyldendal, 2009).
• ”TpT nr. 31: DSB damprangerlokomotiver - damprangerlokomotiverne hos DSB 1892-1970”, særskrift af Steffen Dresler (TpT, 2009).
• ”Netto åbner kl. 8210”, digt af elever på Frydenlundskolen i Århus, fra digtsamlingen ”digte over Frydenlund” (Jorinde & Joringel, 2009).
• ”NETTO og Fakta”, novelle af Jan Sonnergaard, fra novellesamlingen ”Radiator” (Gyldendal, 2009).
• ”Hvem ka'? - Bilka!”, novelle af Asef Soltanzadeh, i antologien ”Herfra min verden går” (Dansk PEN, 2009).
• ”Danish Crown” (Aarhus Teater, 2009), skuespil af Kristin Auestad Danielsen.
• ”Engang drømte jeg om at arbejde i FONA”, digt af Martin Larsen, fra digtsamlingen ”Noter til det mere perfekte liv - metrodigte” (Basilisk, 2009).
• ”Et kig ud i entreen - et par Nike Air, sort overdel, hvide såler”, digt af Anders Abildgaard, fra digtsamlingen ”Kære venner - digte” (Gyldendal, 2009).
• ”Krak city”, digt af Lars Overby, fra cd’en ”Tabulator - stand-up digte” (Viatone, 2009).
• ”En rebel bliver børsnoteret - en fortælling om Niels Martinsen, InWear og IC Companys” (Gyldendal Business, 2009), fagbog af Charlotte Kim Reeslev.
• ”Ringkøbing ad libitum - et kalejdoskopisk kig i gadespejlet - set gennem Lars Egelunds subjektive Nikon-objektiv” (Lars Egelund, 2009), bog af Lars Egelund.
• ”SAS”, musiknummer af Jacob Haugaard, fra cd’en ”I mit sommerhus” (Hithouse Production, 2009).
• ”Krak”, digt af Brian P. Ørnbøl, fra digtsamlingen ”Sange fra Midgaard - digte” (DarkLights, 2010).
• ”Min Ikea lænestol” (1495 TikTak Records, 2010), musiknummer af Morten Fleck.



Det burde stå klart for enhver, at man ikke kan give private virksomheder kontrol over brugen af varemærker i værktitler uden at gå imod udbredt praksis og gøre voldsom kulturel skade!

---o0o---

Her følger en liste over engelsksprogede bogtitler, der indeholder varemærkebeskyttede ord og fraser. Listen er udarbejdet af den amerikanske forfatterforening The Authors Guild i 2003 (i forbindelse med sagen Fox vs. Penguin & Franken):

Forlystelsesparker og cirkusser
• "Down and Out in the Magic Kingdom" af Cory Doctorow
• "Goodbye, Mickey Mouse" af Len Deighton
• "The Greatest Show on Earth" af Katherine Leiner
• "The Greatest Show on Earth" af John Prater
• "The Magic Kingdom" af Stanley Elkin
• "Team Rodent: How Disney Devours the World" af Carl Hiaasen og Peter Gethers






Biler
• "Cadillac Jukebox" af James Lee Burke
• "Cadillac Desert: The American West and Its Disappearing Water" af Marc Reisner
• "Chevrolet Saturdays: Candy Dawson Boyd" af Candy Dawson Boyd
• "Chevrolet Summers, Dairy Queen Nights" af Bob Greene
• "Driver’s Wanted" af Jim Dewald
• "Duncan Delaney and the Cadillac of Doom" af A. L. Haskett Best og Charlotte Vale-Allen
• "From a Buick 8" af Stephen King
• "Honda Dream" af Liam Patrick Galbraith
• "The Lexus and the Olive Tree: Understanding Globalization" af Thomas Friedman
• "The Man in the Black Chevrolet" af Todd Moore
• "More Than a Pink Cadillac: Mary Kay Inc.'s Nine Leadership Keys to Success" af Jim Underwood
• "On the 7th Day God Created the Chevrolet" af Sylvia Wilkinson
• "Reading Don't Fix No Chevy's: Literacy in the Lives of Young Men" af Michael W. Smith og Jeffry D. Wilhelm
• "Sheep in a Jeep" af Nancy E. Shaw

Velgørenhed/Fundraising
• "A Mind is a Terrible Thing to Waste: Coping at the Start of Your Career" af Bob Rosner

Tøj og kosmetik
• "Because I'm Worth It" (Gossip Girl Series Vol. 4) af Cecily von Ziegesar
• "The Devil Wears Prada" af Lauren Weisberger
• "Does She or Doesn't She?" af Alisa Kwitney
• "Just Do It: The Nike Strategy in the Corporate World" af Donald Katz
• "Move Over, Victoria – I Know the Real Secret: Surrendering the Lies that Bind You to the God Who Frees You" af Nancy Kennedy og Steve Brown
• "The Night of the Mary Kay Commandos: Featuring Smell-O-Toons" af Berke Breathed
• "Nike is a Goddess: The History of Women in Sports" af Lissa Smith
• "Shiny Adidas Tracksuits and the Death of Camp: And Other Essays" af Might Magazine
• "Soap Opera: The Inside Story of Procter & Gamble" af Alecia Swasy
• "Soy la Avon Lady and Other Stories" af Lorraine Lopez
• "When Trying Fails, Just Do It" af K.C. Borden
• "The Victoria's Secret Catalog Never Stops Coming: And Other Lessons I Learned from Breast Cancer" af Jennie Nash

Computere, teknologi og telekommunikation
• "Distance Learning: Reach Out And Teach Someone" af Donna J. Abernathy
• "How Would You Move Mount Fuji? Microsoft's Cult of the Puzzle - How the World's Smartest Company Selects the Most Creative Thinkers" af William Poundstone
• "Microsoft Project 2000 for Dummies" af Martin Doucette
• "Polaroids from the Dead" af Douglas Coupland
• "Polaroid Man" af Michael Cormany
• "Starting an eBay Business for Dummies" af Marsha Collier
• "Windows XP for Dummies" af Andy Rathbone

Betalingskort/Banker
• "Don’t Leave Home Without It" af Leonard Feinberg
• "Positive Discipline: Don’t leave Home Without It" af Victoria Lavigne og Katherine Augustyn
• "Stagecoach: Wells Fargo and the American West" af Philip L. Fradkin

Mad og drikkevarer
• "Because Of Winn-Dixie" af Kate DiCamillo
• "The Big Mac Index: Applications of Purchasing Power Parity" af Li Lian Ong
• "Big Mac: The Unauthorized Story of McDonald's" af Maxwell Boa
• "Breakfast of Champions" af Kurt Vonnegut
• "Coke Machine Glow" af Gordon Downie
• "The Destroying Angel: Sex, Fitness, and Food in the Legacy of Degeneracy Theory, Graham Crackers, Kellogg's Corn Flakes & American Health History" af John William Money
• "The Electric Kool-Aid Acid Test” af Tom Wolfe
• "Elvis, Jesus and Coca-Cola" af Kinky Friedman
• "Everybody's Studying Us: The Irony of Aging in the Pepsi Generation" af Irene Paull
• "Finger Lickin' Good" af Paul Levy
• "Have It Your Way" af Vicki E. Walton
• "Hide Your Ex-Lax Under The Wheaties" af Cheryl M. Thurston
• "Just Twenty-Five Cents and Three Wheaties Box-Tops" af Lee Foster
• "Looking for Mr. Goodbar" af Judith Rossner
• "On the Road with Poppa Whopper" af Marianne Busser og Ron Schroder
• "Orange Roofs, Golden Arches: The Architecture of American Chain Restaurants" af Phillip Langdon
• "Pop Tart: A Fresh, Frosted Sugar Rush Through Our Pre-Packaged Culture" af Liz Langley
• "Sex, Drugs, and Cocoa Puffs: A Low Culture Manifesto" af Chuck Klosterman
• "Where's the Beef? The Mad Cow Disease Conspiracy" af David Lamar Cole
• "The Wonderful World That Almost Was: Snap! Crackle! Pop! Touch Me Not!" af Paul Thek, Ann Wilson og Harald Szeemann

Regering/militær
• "Be All You Can Be: A Challenge to Stretch Your God-Given Potential" af John C. Maxwell og Zig Zaglar
• "Be All You Can Be: 12 Sermons On Developing God-Given Potential" af Michael B. Brown

Medievirksomheder
• "All the Math That’s Fit to Print: Articles from the Manchester Guardian" af Keith J. Devlin
• "All the News Is Fit to Print: Profile of a Country Editor" af Chad Stebbins
• "All the News That Fits; A Critical Analysis of the News and Editorial Content of the New York Times" af Herman H. Dinsmore
• "All the Views Fit to Print: Changing Images of the U.S. in ‘Pravda’ Political Cartoons, 1917-1991" af Kevin J. McKenna
• "Bias: A CBS Insider Exposes How the Media Distort the News" af Bernard Goldberg
• "The Bible and the New York Times" af Fleming Rutledge og William H. Willimon
• "This Boy’s Life: A Memoir" af Tobias Wolf
• "Cannons of Journalism: The New York Times Propoganda War Against Israel" af Stephen Karetzky
• "CNN’s Tailwind Tale: Inside Vietnam’s Last Great Myth" af Jerry Lembcke
• “Edited for Television: CNN, ABC, and American Presidential Elections" af Mathew Robert Kerbel
• "The Gospel According to the New York Times: How the World’s Most Powerful News Organization Shapes Your Mind and Values" af William Proctor
• "Journalistic Fraud: How the New York Times Distorts the News and Why It Can No Longer Be Trusted" af Bob Kohn
• "Me and Ted Against the World: The Unauthorized Story of the Founding of CNN" af Reese Schonfeld
• "The CNN Effect: The Myth of News Media, Foreign Policy and Intervention" af Piers Robinson
• "Inside Oscar: The Unofficial History of the Academy Awards" af Mason Wiley
• "Oscar Dearest: Six Decades of Scandal, Politics and Greed Behind Hollywood's Academy Awards, 1927-1986" af Peter H. Brown og Jim Pinkston
• "Television News and the Supreme Court: All the News That's Fit to Air?" af Elliot E. Slotnick og Jennifer A. Segal
• "Times Change: The Minimum Wage and the New York Times" af Richard B. McKenzie
• "The Trust: The Private and Powerful Family Behind the New York Times" af Susan E. Tifft og Alex S. Jones
• "Without Fear or Fervor: An Uncompromising Look at the New York Times" af Harrison Salisbury

Medicinalvarer
• “Better than Prozac: Creating the Next Generation of Psychiatric Drugs" af Samuel H. Barondes
• “Carp Fishing on Valium" af Graham Parker
• ”A History of Psychiatry: From the Era of the Asylum to the Age of Prozac" af Edward Shorter
• “In Pursuit of Happiness: Better Living from Plato to Prozac" af Mark Kingwell
• “Listening to Prozac: The Landmark Book about Anti-Depressants and the Remaking of the Self" af Peter D. Kramer
• “Plato, Not Prozac! Applying Eternal Wisdom to Everyday Problems" af Lou Marinhoff
• “Potatoes Not Prozac" af Kathleen DesMaisons
• “Prince Valium" af Anton Holden
• “Prozac on the Couch: Prescribing Gender in the Era of Wonder Drugs" af Jonathan Metzl
• “Prozac Highway" af Persimmon Blackbridge
• “Prozac Nation: Young and Depressed in America" af Elizabeth Wurtzel
• “Valium, Librium and the Benzodiazepine Blues" af Jim Parker

Detailhandel
• "How Wal-Mart Is Destroying America and the World and What You Can Do About It" af Bill Quinn
• "Kmart's Ten Deadly Sins: How Incompetence Tainted an American Icon" af Marcia Layton Turner
• "Up against the Wal-Marts: How Your Business Can Prosper in the Shadow of the Retail Giants" af Don Taylor og Jeanne Smalling Archer

Tobaksvarer
• "Ashes to Ashes: America's Hundred-Year Cigarette War, the Public Health and the Unabashed Triumph of Philip Morris" af Richard Kluger

Legetøj og spil
• "Andy and His Yellow Frisbee" af Mary Thompson
• "Candyland: A Novel In Two Parts" af Ed McBain
• "In Candyland it's Cool to Feed on Your Friends" af James Chapman
• "Napalm & Silly Putty" af George Carlin

Tv og tegneserier
• "Barry Bonds: Baseball Superman" af Steven Travers
• "Dating Big Bird" af Laura Zigman
• "Hollywood Kryptonite: The Bulldog, the Lady and the Death of Superman" af Sam Kashner og Nancy Schoenberger
• "Krazy Kat" af Jay Cantor
• "The Lone Ranger and Tonto Fistfight in Heaven" af Sherman Alexie
• "Searching for a Super Man, Watching for a Wonder Woman: Prepare to Find the Love You Desire" af Ken Kington
• "The Superman Syndrome: Finding God's Strength Where You Least Expect It" af Jack Kuhatschek
• "The Wheel of Fortune" af Susan Howatch
• "The Wizard of "IS": The Short, Ugly Story of the Impeachment of Billy Jeff Clinton and His Trailer Park Presidency" af professor Jerry Mander

Listen stammer fra en varemærkesag fra 2003, hvor det amerikanske tv-selskab Fox News Network, ejer af varemærket FAIR & BALANCED, bad om et salgsforbud med henblik på følgende erstatningssag mod bogforlaget Penguin og forfatteren Al Franken. Penguin stod nemlig over for at udgive en bog af Al Franken med titlen "Lies and the Lying Liars Who Tell Them - A Fair and Balanced Look at the Right", hvis forside bl.a. viste et tv-studio a la Fox’ nyheds-tv-studio, og mindede om forsiden på to bøger af en kendt Fox-studiovært, Bill O’Reilly.

Penguin og Franken fik opbakning af The Authors Guild, som med hjælp fra sine medlemmer indsamlede en lang række bogtitler indeholdende varemærkebeskyttede ord og fraser. En liste med udvalgte titler blev sendt til retten, som straks afviste at forbyde salget af bogen, hvorefter Fox trak sagen tilbage.

Sådan burde udfaldet også have været i tvisten mellem Innocent Pictures ApS og Tivoli A/S!

---o0o---

Her er yderligere et par velkendte, udenlandske værktitler, der indeholder registrerede varemærker og firmanavne:

• “Murder on the Orient Express” (1934), roman af Agatha Christie om mordgåde på tog, filmatiseret 1974 med Albert Finney og 2001 med Alfred Molina.
• “Rum and Coca-Cola” / “Rhum and Coca-Cola” (ca. 1943), sang af Rupert Grant og Lionel Belasco om amerikanske soldaters seksuelle udnyttelse af Trinidads kvinder, bedst kendt i Andrews Sisters-versionen fra 1945.
• “Breakfast at Tiffany's” (1958), roman af Truman Capote om prostitution i New York (hvor juvelérbutikken Tiffany’s ligger), filmatiseret i 1961 med Audrey Hepburn.
• “Campbell's Soup Cans” (1962), maleri af Andy Warhol.
• “Mercedes Benz” (1971), sang af Janis Joplin.
• “The Coca-Cola Kid” (1985), amerikansk film om markedsføring af sodavand i Australien.
• “Tarzan Boy” (1985), sang af discogruppen Baltimora.
• “The Hanoi Hilton” (1987): Amerikansk film om fængsel i Vietnam.
• “Harley Davidson and the Marlboro Man” (1991): Amerikansk film om to venner i kamp mod mafiaen.


Det er således i Danmark såvel som i udlandet god, accepteret praksis at lade registrerede varemærker indgå i værktitler.

---o0o---

Ikke blot kan registrerede varemærker bruges uden tilladelse i værktitler – men også i selve værket.

Det ultimative eksempel må være den Oscar-belønnede kortfilm ”Logorama” (2009), der er bygget op af over 2.500 nutidige logoer og varemærker!

Titelsekvensen for ”Tivoli Night – frække forlystelser på SexTV.dk” kan ligesom mange andre titelsekvenser defineres som et selvstændigt kunstnerisk værk, og har derfor ret til den samme beskyttelse som eksempelvis ”Logorama”.

---o0o---

Normalt kan en værktitel ikke forhindre et varemærke, ligesom et varemærke ikke kan forhindre en værktitel. Undtagen i Danmark, hvis man er Tivoli A/S og åbenbart selv kan diktere loven.

Læs mere om, hvorfor det er uden forbindelse til virkeligheden, at Innocent Pictures er blevet dømt for overtrædelse af markedsføringsloven, her.

5. Tivoli A/S' varemærkekup

Tivoli A/S har registreret både ordmærket TIVOLI og figurmærket TIVOLI som dansk varemærke for en række varer og tjenesteydelser.

Registreringen af ordmærket TIVOLI er foretaget på tværs af bl.a. varemærkelovens § 13, stk. 1, om forbuddet mod registrering af varemærker, der kan medføre en utilbørlig begrænsning i andre erhvervsdrivendes adgang til på en sædvanlig måde at markedsføre deres produkter, og varemærkelovens § 13, stk. 2, nr. 1, om behovet for at friholde deskriptive betegnelser fra registrering, det såkaldte friholdelsesbehov.

Man må således ikke registrere ordet æble for æbler, ordet pilsner for øl, eller ordet tivoli for et tivoli. Dette er et helt grundlæggende og essentielt varemærkeprincip overalt i verden.

Følgende er citeret fra Patent- og Varemærkestyrelsens hjemmeside:

"For at et varemærke kan registreres skal det have særpræg. Det fremgår af varemærkelovens § 13, at kravet om særpræg dækker over følgende tre hovedkrav:

• Mærket skal være tilstrækkeligt distinktivt (have adskillelsesevne/kendetegnsfunktion)
• Mærket må ikke være deskriptivt (beskrivende)
• Mærket må ikke være blevet en sædvanlig betegnelse for de ansøgte varer eller tjenesteydelser

Disse krav forfølger to forskellige mål. Således skal kravet om distinktivitet sikre, at det varemærke, som søges beskyttet, rent faktisk vil blive opfattet som et kendetegn i omsætningskredsen. Har mærket denne "kendetegnsfunktion", vil det nemlig kunne bidrage til, at forbrugeren kan differentiere mellem forskellige udbyderes varer eller tjenesteydelser, hvilket vil sætte forbrugeren i stand til at genvælge eller fravælge varer eller ydelser fra én bestemt udbyder. Samtidig skal kravene om, at mærket ikke må være deskriptivt eller være blevet en sædvanlig betegnelse for varen eller tjenesteydelsen sikre, at alle erhvervsdrivende frit kan anvende beskrivende ord eller figurer. En erhvervsdrivendes monopolisering af helt almindelige, beskrivende ord eller figurer, vil nemlig kunne besværliggøre andre erhvervsdrivendes mulighed for at markedsføre deres varer eller tjenesteydelser på sædvanlig vis, hvilket ville skade konkurrencen på markedet."

"Varemærkelovens § 13, stk. 2, nr. 1, stiller som betingelse for, at der kan opnås eneret til et varemærke, at mærket ikke må være deskriptivt. Et mærke er deskriptivt, når mærket udelukkende består af ord eller figurer, der kan beskrive en egenskab ved de varer eller tjenesteydelser, som mærket søges registreret for."

I ”Betænkning om en ny dansk lov om varemærker” (1958) lægges vægt på det såkaldte distinktivitetskrav, hvor ”et varemærke skal være egnet til at adskille mærkeindehaverens varer fra andres”, og derfor kan ”rent beskrivende eller generiske ord ikke i sig selv anses for at opfylde varemærkets formål”.

Desuden, understreger betænkningen, ”kan det ikke være rigtigt, at en sådan betegnelse forbeholdes en enkelt næringsdrivende, således at andre i branchen ikke må anvende denne”.

Innocent Pictures mener, at Tivoli A/S' ordmærke TIVOLI er registreret med urette, fordi det strider mod varemærkeloven på alle tre centrale punkter:

• Det er ikke tilstrækkeligt distinktivt
• Det er deskriptivt (beskrivende)
• Det er en sædvanlig betegnelse for bl.a. forlystelsesparker

I Rigmor Carlsens ”Varemærker – registreringspraksis”, udgivet af Direktoratet for Patent- og Varemærkestyrelsen i 1980, er ordet ”Tivoli” opført med klassificeringen ”ikke særpræg” i klasse 35, 37 og 42. Alligevel har Tivoli A/S registreret det i alle tre klasser (og mange andre).

I 2003 fik Aktieselskabet Kjøbenhavns Sommer-Tivoli følgende tilbagemelding fra Patent- og Varemærkestyrelsen:

”Det er styrelsens opfattelse, at ordet TIVOLI også er et almindeligt udtryk for forlystelsespark.”

Patent- og Varemærkestyrelsen havde tilsvarende indsigelser mod Tivoli A/S’ ønske om at registrere følgende mærker:

• TIVOLI
• TIVOLI TOURS
• HOTEL TIVOLI
• TIVOLI HOTEL
• TIVOLI HOTEL COPENHAGEN
• TIVOLI CONGRESS CENTER

Alligevel har Tivoli A/S fået lov at registrere alle disse ordmærker for bl.a. forlystelser.

Innocent Pictures mener, at ovenstående ordmærker er registreret med urette, fordi de strider mod varemærkeloven ved at være deskriptive (beskrivende). Eksempelvis beskriver mærket TIVOLI HOTEL COPENHAGEN et hotel med forlystelser i København, præcis som det såkaldte Tivoli Hotel Copenhagen, som Tivoli A/S og pornoforhandleren Arp-Hansen Hotel Group i juli 2010 åbnede i København.

I 1996 forsøgte Tivoli A/S endvidere at få ordmærket TIVOLI beskyttet som EU-varemærke i klasse 35, 41 og 42, der bl.a. omfatter hoteller, undervisning og underholdning inklusive forlystelsesparker, teatre etc., men måtte opgive, da forsøget blev opdaget af andre virksomheder med samme navn.

Ikke desto mindre har Tivoli A/S i de senere år, bl.a. i en sag mod det norske Thomas Tivoli, argumenteret, at ”TIVOLI er så velkendt og indarbejdet, at beskyttelsen som udgangspunkt er helt generel”. Dette med henvisning til Kommenteret Varemærkelov, 4. udgave, pkt. 4.12., hvor der står: ”Ved de meget velkendte mærker – de egentlige verdensmærker – må beskyttelsen dog antages at være helt generel, dvs. omfattende alle varer og tjenesteydelser.”

Tivoli A/S mener altså selv, at virksomheden har en eksklusiv, globalt altomfattende ret til erhvervsmæssig brug af ordmærket TIVOLI...


...og har sågar forlangt en million kroner i erstatning for brugen af ordet "tivoli" i titlen på et tv-program!

---o0o---

Ifølge dansk varemærkelov er der brugspligt, således at man højst kan have ret til de varemærker, man rent faktisk benytter, og vel at mærke kun for de typer af varer eller tjenesteydelser, for hvilke man rent faktisk benytter de pågældende mærker.

Tivoli A/S har registreret varemærket TIVOLI for en svimlende mængde af varer og tjenesteydelser. Innocent Pictures har forgæves opfordret Tivoli A/S til at dokumentere brugen af sine varemærker på disse områder.

Det er Innocent Pictures’ opfattelse, at Tivoli A/S har registeret varemærket TIVOLI for en mængde varer og tjenesteydelser, uden at opfylde sin brugspligt. Næppe med andet formål end at skræmme andre erhvervsdrivende fra at bruge varemærket TIVOLI på områder, hvor i virkeligheden enhver frit kunne vælge at bruge mærket.

Imidlertid er loven skruet sådan sammen, at man ikke uden videre kan bede om at få en virksomheds ulovlige varemærker afregistreret, det kan nemlig opfattes som chikane. Men den pågældende virksomhed kan godt bruge sine uretmæssige varemærkeregistreringer til at sagsøge andre erhvervsdrivende. Meget snedigt.

I sine varemærkesager benytter Tivoli A/S ydermere det argument, at der ifølge EF-Domstolens praksis over for ”potentielle krænkere” ikke skal tages hensyn til ”den generelle interesse i at sikre, at tilgængeligheden af et givet mærke ikke bliver urimeligt forhindret for andre virksomheder, som ønsker at tilbyde varer og tjenesteydelser under brug heraf”.

Det siger vist alt om Tivoli A/S’ ansvarsfølelse over for almenvellet i Danmark og resten af verden.

---o0o---

Ud over den danske varemærkelov er Tivoli A/S’ varemærker muligvis i konflikt med den såkaldte TRIPS-aftale fra verdenshandelsorganisation WTO (World Trade Organisation). Forkortelsen TRIPS står for “Agreement on Trade-Related Aspects of Intellectual Property Rights”, og indeholder bl.a. en aftale om beskyttelse af oprindelsesbetegnelse. Følgende er citeret fra WTO's hjemmeside:

“A place name is sometimes used to identify a product. This “geographical indication” does not only say where the product was made. More importantly, it identifies the product’s special characteristics, which are the result of the product’s origins.

Well-known examples include “Champagne”, “Scotch”, “Tequila”, and “Roquefort” cheese. Wine and spirits makers are particularly concerned about the use of place-names to identify products, and the TRIPS Agreement contains special provisions for these products. But the issue is also important for other types of goods.

Using the place name when the product was made elsewhere or when it does not have the usual characteristics can mislead consumers, and it can lead to unfair competition. The TRIPS Agreement says countries have to prevent this misuse of place names.”

Spørgsmålet er så, om Tivoli A/S har ret til at bruge betegnelsen TIVOLI som varemærke for sin forlystelseshave, når Tivoli oprindeligt er navnet på en italiensk by, et turistmål verdensberømt for sine haver? Så vidt vides har Tivoli A/S ikke opnået nogen undtagelse fra TRIPS-aftalen!

---o0o---

I markedsføringslovens § 3 anføres følgende i stk. 1-2:

"§ 3. Der må ikke anvendes urigtige, vildledende eller urimeligt mangelfulde angivelser, som er egnet til at påvirke efterspørgsel eller udbud af varer, fast ejendom og andre formuegoder samt arbejds- og tjenesteydelser.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder også angivelser, der på grund af deres form, eller fordi de angår uvedkommende forhold, er utilbørlige over for andre erhvervsdrivende eller forbrugere.”

Varemærket TIVOLI, brugt som kendetegn for forlystelsesparker og andre former for forlystelser, kan nemt forveksles med de mange andre firmanavne, hvori ordet ”tivoli” indgår, og kan bruges til at forhindre andre erhvervsdrivende i også at bruge ordet "tivoli". Dette er indlysende utilbørligt over for andre erhvervsdrivende.

Mærket er derfor registeret i strid med ikke blot varemærkeloven men også markedsføringsloven.

---o0o---

Oven i købet er selskabsnavnet Tivoli A/S ulovligt i henhold til aktieselskabslovens § 153, Stk. 2:

”Et aktieselskabs navn skal tydeligt adskille sig fra navnet på andre virksomheder, der er registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. I navnet må ikke optages slægtsnavn, firma, særegent navn på fast ejendom, varemærke, forretningskendetegn og lignende, der ikke tilkommer selskabet, eller noget, som kan forveksles hermed.”

Selskabsnavnet Tivoli A/S er registreret med urette, idet navnet ikke tydeligt adskiller sig fra de mange andre varemærker og selskabsnavne, hvori ordet ”tivoli” indgår.

Firmaets forrige navn, Kjøbenhavns Sommer-Tivoli A/S, beskrev korrekt og fyldestgørende, at der var tale om et tivoli beliggende i København.

At selskabet i 2004 skiftede navn fra Kjøbenhavns Sommer-Tivoli A/S til Tivoli A/S afspejler et ønske om at løbe fra den åbenlyse generiske betydning af ordet "tivoli", der optrådte i navnet Kjøbenhavns Sommer-Tivoli (= et tivoli om sommeren i København).

Det nye selskabsnavn, Tivoli A/S, er ikke andet end led i et aktieselskabs forsøg på at kuppe et ord, der rettelig tilhører os alle, og bør derfor fylde enhver med væmmelse.

---o0o---

Man kan spørge, hvordan Tivoli A/S over for omverdenen opretholder en illusion af at have ret til ordmærket TIVOLI som betegnelse for forlystelser. Der er sikkert flere svar, men se nogle eksempler her.

Det helt store spørgsmål er dog, hvordan det siden 1976 er lykkedes Tivoli A/S gang på gang at registrere ordmærket TIVOLI for typer af varer og ydelser, hvor en sådan registrering burde være blevet afvist af Patent- og Varemærkestyrelsen?

Tja. Der er flere forskellige muligheder, og i betragtning af de enorme beløb, Tivoli A/S efter eget udsagn tjener på disse varemærkeregistreringer, og antageligt har til rådighed for at opnå disse registreringer, kan man dårligt bebrejdes for at tænke sit. Men måske er det klogest bare at sige: Tja.

Men uvæsnet bør stoppe et sted, og lige nu og her, med Tivoli A/S’ helt urimelige angreb på Innocent Pictures, ville faktisk være en god anledning.

Læs om brug af ordet "tivoli" i værktitler her.