søndag den 6. juni 2010

18. Eventuel skadevirkning

Tivoli A/S påstår, med henvisning til varemærkelovens § 4 stk. 2, at brug af værktitlen ”Tivoli Night – frække forlystelser på SexTV.dk” ville ”medføre en utilbørlig udnyttelse” og skade deres varemærkes særpræg eller renommé, fordi det bruges i forbindelse med pornografiske film, mens Tivoli A/S’ ”i høj grad henvender sig til børn”.

I Sø- og Handelsretten beskrev Tivoli A/S’ advokat Innocent Pictures’ univers (altså erotisk kunst med skildringer af normal, frivillig sex mellem voksne mennesker) som ”hård, rå porno, stik det modsatte af Tivolis hyggelige, trygge univers” og kaldte det ekstra skadeligt, at Innocent Pictures ”missionerer for, at porno er godt” (uden at der blev argumenteret for, hvorfor dette skulle være ”ekstra skadeligt”).

Desuden blev det hævdet, at programfladen ”Tivoli Night – frække forlystelser på SexTV.dk” kunne være ”meget skadelig for Tivolis indtægter fra sponsorer og lignende”, og ”at der ville være blevet spurgt ind til det, hvis der på det tidspunkt, hvor udsendelserne kom ud, havde været forhandlinger i gang med en sponsor.”

Ovenstående påstande udløser en række spørgsmål og problematikker, der kan sammenfattes sådan:

• Er Tivoli A/S’ univers virkelig så uskyldigt, som man påstår?
• Er der noget holdbart belæg for, at det erotiske element i Innocent Pictures’ tv-programflade skulle kunne have skadet Tivoli A/S?

Ovennævnte spørgsmål vil jeg kommentere og perspektivere i disse blogindlæg:

• Sex i Københavns Tivoli
• Københavns Tivolis "trygge univers"
• Porno er ikke skadelig
• Porno bruges af alle
• Pornoassociation

Læs om sex i Københavns Tivoli her!