25. Tivoli A/S' sløring af sagen

Tivoli A/S hævder, at Innocent Pictures og sidstnævntes direktør Claus Sørensen ”har forsøgt at sløre de faktiske forhold, særlig i relation til de forskellige parters aktiviteter og ansvar”. Dette er usandt.

Tværtimod er det Tivoli A/S, der har sløret sagen, endda på en række helt centrale punkter.

---o0o---

Hvem, der stod bag tv-programfladen ”Tivoli Night – frække forlystelser på SexTV.dk”, fremgik utvetydigt af Innocent Pictures’ oprindelige pressemeddelelse af 1. juni 2007, hvori der stod:

”Tivoli Night produceres af Innocent Pictures ApS”.

Dette blev siden dokumenteret i fogedretten den 12. juni 2007, hvor Claus Sørensen ifølge retsbogen oplyste:

”Det er Innocent Pictures ApS, der har sendetilladelsen fra Kulturministeriet, og Innocent Pictures ApS er ejer de i sagen nævnte domænenavne. Claus Sørensen oplyste, at der ikke er noget selvstændigt firma eller andet, der hedder Tivoli Night. Rettighederne til Tivoli Night tilhører Innocent Pictures ApS.”

Intet har været sløret eller besværliggjort fra Innocent Pictures' side. Tværtimod.

---o0o---

Derimod afslører en email af 1. juni 2007, sendt fra Tivoli A/S’ direktionsassistent til Tivoli A/S’ advokat en vis mangel på evne til at forstå simpel afsenderinformation.

”Vigtigt!! Læs lige denne pressemeddelelse fra Kanal København”, skrev direktionsassistenten, om en pressemeddelelse helt tydeligt afsendt fra Innocent Pictures.

Hvilket så i øvrigt fik advokaten til i ugevis at gå forgæves på jagt efter ”Kanal København”, i stedet for blot at koncentrere sig om pressemeddelelsens helt tydelige afsender.

En sådan vildfarelse og tidsspille kan muligvis forklare Tivoli A/S’ svimlende sagsomkostninger, men kan ikke med nogen rimelighed lægges Innocent Pictures til last.

---o0o---

Her følger et grotesk eksempel på de langvarige efterdønninger af advokatens jagt på ”Kanal København”.

I sagen om afregistreringen af ordmærket SEXTIVOLI, skrev Tivoli A/S’ advokat den 11. marts 2008 i et brev til Ankenævnet for Patenter og Varemærker følgende:

”I den forbindelse skal jeg tillade mig at henvise til nogle andre sager, som netop har verseret for flere fogedretter, hvor Tivoli A/S fik nedlagt fogedforbud mod bl.a. benyttelsen af kendetegnet TIVOLI NIGHTS i forbindelse med udsendelse af pornofilm på Kanal København. Kopi af kendelse fra Retten i Glostrup fremlægges som bilag 20. Sagen verserer nu som justifikationssag ved Sø- og Handelsretten. En af de sagsøgte, Konzern.dk ApS, der står bag Kanal København, har allerede under justifikationssagen taget bekræftende til genmæle vedrørende krænkelsespåstandene.”

Jimmy Rehaks firma Konzern.dk alias Mediehuset København har dels aldrig stået bag tv-frekvensen Kanal 23 alias Kanal København og har desuden aldrig været juridisk ansvarlig for programfladen ”Tivoli Night – frække forlystelser på SexTV.dk”.

Advokatens brev er skrevet 11. marts 2008, længe efter at selvsamme advokat ved et farceagtigt møde i Fogedretten 7. juni 2007 blev gjort bekendt med, at Konzern-tv var den forkerte at hive i retten, hvilket blev yderligere fastslået i et efterfølgende brev fra Jimmy Rehaks advokat til Tivoli A/S’ advokat.

Tivoli A/S' advokat vildleder altså i sit brev Ankenævnet for Patenter og Varemærker omkring sagens faktiske forhold, for at få det til at lyde, som om firmaet bag den pågældende programflade har indrømmet, det var forkert at bruge ordet tivoli.

Og der er ikke tale om en enlig svale, men om gennemført, systematisk vildledning. I et brev af 1. maj 2008 gentog Tivoli A/S’ advokat i et brev til Ankenævnet for Patenter og Varemærker nemlig præcis den samme tekstpassage!

---o0o---

Her følger endnu et eksempel på vildledning fra Tivoli A/S’ advokat!

I et brev af 29. februar 2008, der indgik som replik i sagsanlægget mod Innocent Pictures, skriver Tivoli A/S’ advokat til Sø- og Handelsretten:

”Det bemærkes i øvrigt, at det ikke er korrekt, at det er den geografiske betegnelse for verdens først kendte forlystelsespark, der har lagt navn til Tivoli i Købehavn. Det er derimod byen Tivoli uden for Rom, der har lagt navn til Tivoli i København. Byen Tivoli er ikke en forlystelsespark, men en gammeldags by med ruiner af antikke villaer og overdådige villaer, hvilket i øvrigt også fremgår af bilag 34.

Derfor er det uden mening at anføre, at ordet Tivoli i sin isolerede form netop er identisk med betydningen ”forlystelsespark”, som anført i svarskrift 2, side 3. Tivoli er oprindeligt en geografisk betegnelse, og som sådan på ingen måde beskrivende for en forlystelsespark.”

Ovenstående udlægning tilslører eller forvrider den accepterede forståelse af oprindelsen til navnet på Københavns Tivoli, som ganske vist først var et italiensk bynavn, men siden vandt international berømmelse som navn på et antal forlystelsesparker i Paris. Det var disse forlystelsesparker, som sammen med den tilsvarende Vauxhall Gardens-forlystelsespark i London inspirerede Københavns Tivolis oprindelige navn, ”Kjøbenhavns Tivoli og Vauxhall”.

I en FAQ på Tivoli A/S’ egen hjemmeside kan man bl.a. læse følgende:

”Hvorfor hedder Tivoli Tivoli?

Georg Carstensen kaldte sin forlystelseshave for Tivoli & Vauxhall, da den åbnede i 1843. Begge navne var almindeligt anvendt til lignende etablissementer i Europas store byer. Vauxhall var en park i London og Tivoli havde Carstensen snuppet fra en forlystelseshave i Paris.”

Klik på dette screenprint for at se det større:


Som dokumenteret i Ordbog over det Danske Sprog optrådte ordet ”tivoli” allerede i 1841 i sætningen ”i nærheden af København at anlægge et tivoli”, og har altså også i dansk tale været en generisk artsbetegnelse for ”forlystelsespark” allerede inden Københavns Tivoli åbnede i 1843. Plus at det ifølge talrige ordbøger og opslagsværker stadig har samme betydning!

I betragtning af ovenstående er det vanskeligt at opfatte passagen i brevet af 29. februar 2008 som andet end et forsætligt forsøg på at vildlede myndighederne.

---o0o---

Her følger endnu et eksempel på, hvordan Tivoli A/S’ advokat har forsøgt at vildlede myndighederne vedrørende den generiske betydning af ordet ”tivoli”!

I et processkrift af 28. maj 2008 vedrørende sagen mod Innocent Pictures, oplyser Tivoli A/S’ advokat:

”[…] at linket til www.tivoliland.dk ikke er forsynet med en hjemmeside, idet der formentlig er tale om et domænenavn, der udbydes til salg. Den forlystelsespark, der tidligere hed Tivoliland, hedder i dag Karolinelund.”

Men Tivoli A/S’ advokat var allerede bekendt med, at Tivoliland og Tivoli Karolinelund er to forskellige forlystelsesparker, for det stod i Bilag 1 i Innocent Pictures’ brev af 7. juni 2007 til hhv. Københavns Byret og Retten i Glostrup, som også Tivoli A/S’ advokat modtog en kopi af.

Her er adresserne på de to virksomheder, som enhver nemt kan finde på nettet:

TIVOLILAND
V/ Marianne og Kjeld Christensen
Grønsundsvej 365
4871 Horbelev

TIVOLI KAROLINELUND
Fonden Karolinelund
Karolinelundsvej 40
9000 Aalborg

Af Innocent Pictures’ brev af 7. juni 2007 fremgik det ydermere tydeligt, at Tivolilands hjemmesideadresse er www.tivoli-land.dk, som bestemt er forsynet med en hjemmeside. Man skal bare huske bindestregen i adressen.

Tivoliland hedder stadigvæk Tivoliland, og Tivoli Karolinelund hedder stadigvæk Tivoli Karolinelund, hvilket angives nederst på firmaets officielle hjemmeside www.karolinelund.nu, hvor der også bruges formuleringer som ”tivoli-dage”, ”tivolitur” og ”tivoli-pakke”.

Her er et eksempel fra hjemmesiden for Tivoli Karolinelund (klik på billedet for at se det større, og prøv at finde alle tre steder, hvor ordet "tivoli" bliver brugt, plus variationen "tivolet", brugt om en billet til tivoliet):


Tivoli A/S’ forsøg på at give retten indtryk af, at der ikke er tale om to eksisterende tivolier, som gør brug af artsbetegnelsen ”tivoli”, er et skolebogseksempel på sløring af de faktiske forhold!

Opdatering: Øjeblikkeligt efter publiceringen af ovenstående blog-indlæg besluttede politikerne at lukke Tivoli Karolinelund, som ellers har eksisteret siden 1947. Sidste åbningsdag blev 4. september 2010.

---o0o---

Herunder følger endnu et eksempel på Tivoli A/S’ sløring af sandheden om det generiske ord ”tivoli”.

For at emnet kan diskuteres meningsfuldt, må der fastholdes en distinktion mellem:

• varemærket TIVOLI (angivet med versaler og/eller med registreringssymbolet ®)
• firmaet Tivoli A/S (skrevet med stort begyndelsesbogstav)
• substantivet tivoli (skrevet helt uden versaler, altså med små bogstaver)

I Tivoli A/S’ sproglige univers eksisterer intet andet end TIVOLI og Tivoli A/S og Tivoli.

I processkriftet af 28. maj 2008 vedrørende sagen mod Innocent Pictures, skriver Tivoli A/S’ advokat:

”Blot fordi TIVOLI i to tilfælde er blevet anvendt i en seksuel betydning, er dette ikke ensbetydende med, at TIVOLI kan anvendes som metafor for noget seksuelt.”

”På baggrund af ovenstående gøres det gældende, at TIVOLI åbenlyst ikke er en generisk betegnelse for forlystelsesparker, og det fastholdes, at de sagsøgtes brug af Tivoli A/S’ varemærker er krænkende.”

”Det har i øvrigt ikke nogen betydning, hvorvidt de sagsøte måtte have anset TIVOLI som en generisk betegnelse”.

Bemærk, at der konsekvent benyttes versalformen TIVOLI, som i juridisk sammenhæng angiver et varemærke, og eksempelvis kan betegne et figurmærke. Tivoli A/S undlader derved at forholde sig til selve ordet ”tivoli”, som om dette end ikke eksisterede.

Når Innocent Pictures udtaler sig om ordet ”tivoli”, svarer Tivoli A/S, som om der alene var tale om varemærket TIVOLI.

Ikke blot fører dette til en for Tivoli A/S tjenstlig begrebsforvirring. Taktikken gør det også vanskeligt eller umuligt at modsige udsagn såsom at ”TIVOLI åbenlyst ikke er en generisk betegnelse for forlystelsesparker”. For selvom ”tivoli” rent faktisk er en generisk betegnelse for forlystelsesparker, kan man næppe sige det samme om fx figurmærket TIVOLI.

Tivoli A/S undlader altså at forholde sig til kernen i diskussionen om substantivet ”tivoli” som en generisk artsbetegnelse, ved at nægte at anerkende eksistensen af andre former af ordet ”tivoli” end egenavnet Tivoli og varemærket TIVOLI, som de ydermere kun anerkender som betegnelser for Københavns Tivoli.

Dermed har Tivoli A/S meget snedigt reduceret al dialog til det rene Goddag Mand Økseskaft. Det er vanskeligt at forestille sig en mere skadelig form for sløring netop i en sag som denne.

---o0o---

I samme processkrift af 28. maj 2008 vedrørende sagen mod Innocent Pictures, udtaler Tivoli A/S’ advokat:

”Blot fordi TIVOLI i to tilfælde er blevet anvendt i en seksuel betydning, er dette ikke ensbetydende med, at TIVOLI kan anvendes som metafor for noget seksuelt. Der må i høj grad stilles spørgsmålstegn ved, at dette skulle være opfattelsen hos nogen del af den danske befolkning -- udover Claus Sørensen, jf. dennes forklaring i fogedretten.”

På trods af det anførte må der tværtimod stilles spørgsmålstegn ved, at det virkelig skulle være opfattelsen hos nogen ansatte i Tivoli A/S, at ordene "tivoli" eller ”Tivoli” ikke kan bruges som seksuel metafor i eksempelvis vendingen ”Tivoli er åben!”, der refererer til ”forlystelserne” bag en åbentstående gylp, altså de mandlige kønsorganer.

Tivoli A/S har selv produceret en tv-reklame drejet over den nævnte brug af udtrykket ”Tivoli er åben”. Tivoli A/S må derfor uomtvisteligt selv være bekendt med udtrykket, og bemærkningen i processkriftet af 28. maj 2008 kan derfor kun udlægges som et ikke blot overlagt men også usædvanligt gennemskueligt forsøg på sløring af de virkelige forhold.

---o0o---

Yderligere kommer, at Tivoli A/S i sagen mod Innocent Pictures har undladt at informere både Sø- og Handelsretten og Højesteret om Patent- og Varemærkestyrelsens kommentarer til Tivoli A/S’ ansøgninger vedrørende følgende varemærker:

• TIVOLI
• TIVOLI TOURS
• HOTEL TIVOLI
• TIVOLI HOTEL
• TIVOLI HOTEL COPENHAGEN
• TIVOLI CONGRESS CENTER

Heraf fremgår det nemlig, at Patent- og Varemærkestyrelsen har gjort væsentlige indsigelser mod omfanget af de pågældende mærker, ikke mindst i forbindelse med den generiske betydning af ordet ”tivoli” som almindelig betegnelse for forlystelsesparker og andre steder, der arrangerer forlystelser.

---o0o---

Således er det ikke Innocent Pictures ApS, der opererer med sløring, men Tivoli A/S.

Læs nogle tanker om om aktieselskaber og psykopati her!

24. Ingen forsætlig overtrædelse

Tivoli A/S påstår, at Innocent Pictures med tv-programfladen ”Tivoli Night – frække forlystelser på SexTV.dk” bevidst refererer til Københavns Tivoli, og derved forsætligt har overtrådt varemærkeloven og markedsføringsloven.

Men det er bestemt ikke rigtigt!

Rent bortset fra, at Innocent Pictures slet ikke har overtrådt noget lov, har der heller været noget ønske om at overtræde nogen lov eller krænke nogens mærker, tværtimod.

Faktum er, at Innocent Pictures valgte værktitlen ”Tivoli Night – frække forlystelser på SexTV.dk” på mit forslag, fordi jeg gerne ville bruge sangtitlen ”Tivoli Night”, ikke som reference til Københavns Tivoli men som erotisk metafor og desuden som privat reference til filmen ”Reptilicus” (1961), hvorfra den stammer.

”Reptilicus” er en dansk-amerikansk kultfilm, jeg har skrevet artikler om, siden jeg i 1981 som teenager rejste til Los Angeles for at interviewe filmens manuskriptforfatter, Ib Melchior. Siden da har jeg eksempelvis skrevet forsideartiklen i det amerikanske filmtidsskrift Video Watchdog nr. 96, 2003:


Min interesse i filmen er så velkendt, at Det Kongelige Teater i april 2010 inviterede mig til at se deres vellykkede skuespilversion af filmen samt om bag kulisserne for at møde de medvirkende.

I det hele taget har jeg skrevet mange artikler om kæmpeøglefilm, fra ”King Kong” (1933) til ”Jurassic Park” (1993). En fascination, der intet som helst har at gøre med Københavns Tivoli. Alle, der har besøgt mit hjem, ved, at der er kæmpemonstre overalt!

Da først sangen og dermed titlens grundform var valgt, gik næste opgave ud på at skabe en titelsekvens, der passede til sangen og titlen. Og den opgave blev løst uden på nogen måde at referere til Københavns Tivoli. Tværtimod bad Innocent Pictures den ansvarlige grafiker om at undgå specifikke referencer til nogen eksisterende tivolier.

Det er meget muligt, at Tivoli A/S tror, at hele verden handler om Københavns Tivoli. Men det er altså ikke tilfældet.

---o0o---

Hvis Innocent Pictures havde ment, det var ulovligt at genbruge sangtitlen ”Tivoli Night” i navnet på en programflade, havde vi med garanti valgt en anden titel. Men vi mente, at det må man godt, og det mener vi stadigvæk, at man må!

At vi handlede i god tro, vil fremgå ekstra tydeligt af det følgende.

Et internationalt maksime i mediebranchen er, at ”you can’t copyright a title”, og at eftersom titler ikke kan copyrightes, kan man uden videre genbruge en hvilken som helst titel, så længe der ikke er fare for at vildlede forbrugerne.

Det er derfor udbredt, mangeårig praksis at genbruge titler på kryds og tværs af genrer og værker, se eksempelvis denne liste over hyppigt anvendte sangtitler og denne liste over film opkaldt efter sangtitler.

Ovennævnte praksis var baggrunden for, at Innocent Pictures genbrugte sangtitlen ”Tivoli Night” som del af titlen på en programflade, hvor vi desuden brugte ordet ”tivoli” som metafor for erotiske forlystelser, i formen: ”Tivoli Night – frække forlystelser på SexTV.dk”.

Altså handlede Innocent Pictures i overensstemmelse med god skik og brug, uden hverken forsætlighed eller uagtsomhed, og med nul ønske om at snylte på Tivoli A/S, men tværtimod med det mål at skabe og profilere vores egen værktitel.

---o0o---

Pludselig kommer så en advokat farende og fortæller, at på trods af, hvad der står i varemærkeloven, har Tivoli A/S varemærkebeskyttet ordet ”tivoli”, og at andre erhvervsdrivende ikke længere må benytte ordet uden deres tilladelse.

Det synes Sø- og Handelsretten, at Innocent Pictures burde have vidst!

Men ligesom de fleste andre mennesker mente vi (og mener stadigvæk), at ordet ”tivoli” må være et frit anvendeligt ord, ikke mindst i værktitler.

Vi kunne slet ikke forestille os, at et tivoli på tværs af alle internationale varemærkelove kunne have fået lov til at varemærkeregistrere det generiske fællesord ”tivoli”, som i sin generiske betydning bruges i bl.a. firmanavne over hele landet, og som er en normal betegnelse for ”forlystelsespark”.

Tivoli A/S har så vidt vides heller aldrig i informationsmateriale eller på anden vis oplyst om, at ”Tivoli” er et registreret varemærke, ligesom mærket aldrig ses brugt i kombination med registreringssymbolet ®. Derfor bærer Tivoli A/S selv en del af skylden for, at offentligheden ikke opfatter ordet ”tivoli” som et varemærke forbeholdt Tivoli A/S.

Tværtimod har virksomheden frem til 2004 via sit officielle navn ”Kjøbenhavns Sommer-Tivoli” medvirket til at fastholde forståelsen af ordet ”tivoli” som en fællesnavn, der må kunne bruges i andre sammenhænge end om sommer-tivoliet i Kjøbenhavn.

---o0o---

Ifølge Sø- og Handelsretten burde Innocent Pictures have vidst, at ordet ”tivoli” var at betragte som et varemærke retmæssigt ejet af Tivoli A/S.

Det er imidlertid et faktum, at dette forhold er blevet bestridt af førende eksperter på området. Der har været flere varemærkesager om brug af ordet ”tivoli”, i nyere tid med udgangspunkt i mærket SEXTIVOLI, som blev afregistreret, og mærket THOMAS TIVOLI, hvor indsigelsen fra Tivoli A/S blev afvist.

---o0o---

I sagen om afregistreringen af ordmærket SEXTIVOLI fremførte Patent- og Varemærkestyrelsen i en afgørelse af 14. januar 2008 det synspunkt, at:

”Der skal foretages en afvejning mellem på den ene side det forhold, at alle erhvervsdrivende skal have mulighed for at benytte ordet tivoli i dets generiske betydning, f.eks. i sammensætninger med andre særprægede ord, og på den anden side det forhold, at indsigers mærker er indarbejdet, og det derved opnåede særpræg. Selvom TIVOLI har en generisk betydning, og andre erhvervsdrivende må antages at kunne anvende dette ord i sammensætning med andre særprægede ord, så bevirker indarbejdelsen og velkendtheden af indsigers mærke TIVOLI, at det ikke er enhver brug af ordet TIVOLI, der skal tåles af indsiger.”

Det blev altså opfattet som et udgangspunkt, at ”andre erhvervsdrivende må antages at kunne anvende dette ord [tivoli] i sammensætning med andre særprægede ord”. Hvornår ordet må bruges eller ikke må bruges synes ifølge Patent- og Varemærkestyrelsen afhængigt af, om man bruger ordet generisk eller ikke-generisk. I værktitlen ”Tivoli Night – frække forlystelser på SexTV.dk”, bruges ordet ”tivoli” generisk.

Patent- og Varemærkestyrelsen uddybede sit synspunkt i et brev af 3. juni 2008:

”Hertil kommer, at selvom TIVOLI må anses for at være et velkendt mærke, så er ”tivoli” fortsat et almindeligt ord, der indgår i det danske sprog. Som det fremgår af den indankede afgørelse, så finder styrelsen, at dette forhold må indvirke på den beskyttelse, som klagers velkendte mærke tildeles, idet andre erhvervsdrivende fortsat må antages at kunne anvende ordet ”tivoli” i sammenhæng med andre, særprægede ord.”

”Det angrebne mærke består netop af en sammensætning af ord, nemlig SEX og TIVOLI. Mærkerne TIVOLI og SEXTIVOLI er således hverken identiske eller quasi-identiske, men ligner blot hinanden. Når der endvidere henses til betydningen af ordet ”tivoli” og det forhold, at mærkerne vedrører vidt forskellige tjenesteydelser, finder styrelsen det lidet sandsynligt, at en rimelig opmærksom og velunderrettet gennemsnitsforbruger vil skabe en forbindelse mellem mærkerne med den virkning, at der sker en utilbørlig udnyttelse af eller skade på klagers velkendte mærkes særpræg eller renommé.”

Patent- og Varemærkestyrelsen fandt altså, at ”tivoli” fortsat er ”et almindeligt ord, der indgår i det danske sprog”, at ”andre erhvervsdrivende fortsat må antages at kunne anvende ordet ”tivoli” i sammenhæng med andre, særprægede ord”, og at mærkerne SEXTIVOLI og TIVOLI ikke kan opfattes som forvekslelige.

Når Patent- og Varemærkestyrelsen ræsonnerer sådan, er det vanskeligt at se, hvordan det skulle være en forsætlig overtrædelse af varemærkeloven eller markedsføringsloven, når Innocent Pictures i god tro har antaget, at ordet ”tivoli” må kunne bruges af andre erhvervsdrivende end Tivoli A/S, og at navnet på Københavns Tivoli ikke kan forveksles med værktitlen ”Tivoli Night – frække forlystelser på SexTV.dk”, hvor ordet ”tivoli” bruges generisk og metaforisk, samt i en helt anden forbindelse og sammen med fem andre ord.

Desuden er der i værktitler udbredt kutyme for, at ordet ”tivoli” må bruges i både generisk og ikke-generisk form. Vi har altså ikke blot på alle måder handlet i overensstemmelse med Patent- og Varemærkestyrelsens synspunkter men også i overensstemmelse med god skik og brug.

At beskylde os for at have handlet i ond tro er derfor helt uden forbindelse med virkeligheden. I værste fald er der tale om et vanskeligt område, hvor selv eksperterne i i Patent- og Varemærkestyrelsen kan tage fejl, og hvor lægmand ikke kan bebrejdes for også at tage fejl, og så har vi handlet i god tro, uanset om vi har ret eller ej. I bedste fald deler vi synspunkt med eksperterne i Patent- og Varemærkestyrelsen, som har ret, og så har vi ikke alene handlet i god tro men også med fuld ret.

---o0o---

I den anden af de to nævnte varemærkesager valgte Patent- og Varemærkestyrelsen den 5. marts 2008 at afvise et krav fra Tivoli A/S om afregistrering af mærket THOMAS TIVOLI, og gav bl.a. følgende begrundelse:

”Der skal foretages en afvejning mellem på den ene side det forhold, at alle erhvervsdrivende skal have mulighed for at benytte ordet tivoli i dets generiske betydning, f.eks. i sammensætning med andre særprægede ord, og på den anden side det forhold, at indsigers mærker er indarbejdet, og det derved opnåede særpræg.”

”Styrelsen er af den holdning, at hensynet til at andre erhvervsdrivende skal have mulighed for at benytte ordet tivoli i dets generiske betydning i sammensætninger med andre særprægede ord vejer tungere end hensynet til, at indsigers mærker er indarbejdet, og det derved opnåede særpræg.”

Tivoli A/S ankede Patent- og Varemærkestyrelsens beslutning til Sø- og Handelsretten, men fik her, den 12. maj 2010, stort set samme resultat.

Igen må vi spørge: Hvis landets førende eksperter ræsonnerer, at andre end Tivoli A/S må bruge ordet ”tivoli” som generisk betegnelse i et ordmærke, hvorfor skal Innocent Pictures så ud fra en tilsvarende brug af den generiske betegnelse ”tivoli” i en værktitel dømmes for at forsætlig overtrædelse af varemærkeloven?

Det giver ingen mening, med mindre der er tale om en moralsk dom, hvor man har valgt at straffe Innocent Pictures for at tilbyde en verden af tryg og hyggelig erotik til voksne, frem for som Tivoli A/S at lokke børn og unge ind i et tivoliseret univers af ulykker, rockkoncerter og alkohol.

I alt fald er sagen, at Innocent Pictures med tv-programfladen ”Tivoli Night – frække forlystelser på SexTV.dk” ikke har overtrådt hverken varemærkeloven eller markedsføringsloven, og selv om myndighederne skulle komme til den pænt sagt mærkelige konklusion, at det har vi, så har vi i alt fald ikke gjort det forsætligt. At Tivoli A/S åbenbart selv kan diktere loven er kommet som en overraskelse for os lige som for antageligt de fleste andre.

---o0o---

Tivoli A/S påstår også, at silhuetlogoet, der indgår i titelsekvensen fra ”Tivoli Night – frække forlystelser på SexTV.dk”, er en overlagt kopi at to silhuetlogoer, Tivoli A/S har registereret som varemærker. Det er også en helt og aldeles ukorrekt påstand.

Først og fremmest anede ingen hos innocent Pictures, at Tivoli A/S på et Tivoli Klubben-kort fra 1997 har benyttet en silhuet af sin forlystelsespark. Hvem ved det, bortset fra dem, der i 1997 var medlemmer af Tivoli Klubben? Men heldigvis ligner vores silhuet-logo jo slet ikke Tivoli A/S’ silhuetlogo, hvilket da også var konklusionen i Sø- og Handelsretten!

---o0o---

Faktisk har Innocent Pictures bevidst forsøgt at undgå enhver reference til Københavns Tivoli, med undtagelse af en såkaldt disclaimer i vores oprindelige pressemeddelelse, hvor vi skrev, at vores tv-program:

”ikke bør forveksles med Københavns gamle forlystelsespark, men tværtimod danner et kontrastrigt modstykke til denne.”

At misfortolke denne klokkeklare udmelding som ”et forsøg på at snylte på Tivoli-havens renomme”, kan kun beskrives som sandhedsfordrejende sofisteri.

Alle tivolier i Danmark, der bruger ordet ”tivoli” i deres navn, kombinerer ordet med et eller flere andre ord, undtagen Københavns Tivoli, som helst bare kalder sig for ”Tivoli”. Det er derfor tvingende nødvendigt for andre firmaer, der bruger ordet ”tivoli”, at tage særlige skridt for at distancere sig fra netop Københavns Tivoli!

Tivoli A/S har selv påstået, at der er identitet eller kvasiidentitet mellem værktitlen ”Tivoli Night – frække forlystelser på SexTV.dk” og det i øvrigt uretmæssigt registrerede varemærke TIVOLI. Innocent Pictures kan i så fald ikke kritiseres for eksplicit at distancere sig fra Tivoli A/S via en disclaimer.

Derimod kan Tivoli A/S kritiseres for at have et selskabsnavn uden distinktion, hvilket gør det nødvendigt for andre firmaer, der bruger ordet ”tivoli”, at distancere sig ved hjælp af en disclaimer!

I øvrigt har Innocent Pictures blot fulgt, hvad der er normalt i vores branche, idet filmproducenter bruger disclaimers ved enhver lejlighed, uanset om det synes relevant eller ej.

Det er eksempelvis fast branchekutyme på slutteksterne at oplyse, at der er tale om fiktion, se her og her, samt at ingen dyr blev skadet under optagelserne, se her.


Disse disclaimers optræder for god ordens skyld altid, uanset om der er grund til at tro, at eksempelvis filmen ikke er fiktiv eller at dyr er kommet til skade. Det giver ikke mening at hævde, at producenterne ønsker at kommunikere det modsatte af, hvad der står.

I udlandet kan folk godt finde ud af at læse og forstå en disclaimer, som i denne kendelse fra retssagen Graham Webb Intl v Emporium Drug Mart, 916 F.Supp. 909 (E.D. Ark1995):

“The Court likewise rejects Graham Webb's argument that the warnings Drug Emporium has posted disclaiming any affiliation with or authorization by Graham Webb are ineffective and not a question properly resolved by summary judgment. While it is true that the effectiveness of a disclaimer in a Lanham Act case may generally be a question of fact, see Home Box Office, Inc. v. Showtime/Movie Channel, Inc., 832 F.2d 1311, 1315 (2nd Cir.1987), a disclaimer expressly declaring that the seller is "not affiliated" with the owner of the trademark or is "not an authorized distributor" of the trademark owner's products has been held to be an effective means of preventing confusion in the minds of consumers as to affiliation with the owner of the trademark. Matrix Essentials, 756 F.Supp. at 282. As in Matrix Essentials, the only reasonable conclusion in this case is that Drug Emporium's warnings to consumers disclaiming any affiliation with or authorization by Graham Webb effectively prevents likelihood of confusion in the minds of consumers as to sponsorship or affiliation.”

Innocent Pictures har ikke blot handlet ansvarsfuldt men 100% i overensstemmelse med normal skik og brug. En Google-søgning på disclaimer +"not affiliated with" giver således hele 11 millioner hits!

Desuden er Innocent Pictures' disclaimer altså en nødvendig konsekvens af Tivoli A/S’ uretmæssigt registrerede varemærke og virksomhedsnavn, og et godt eksempel på nødvendigheden af, at Tivoli A/S' ulovlige mærker og virksomhedsnavn afregistreres og ændres til noget distinktivt.

---o0o---

Sammenfattende kan man altså konkludere, at Innocent Pictures med tv-programfladen ”Tivoli Night – frække forlystelser på SexTV.dk” ikke har overtrådt hverken varemærkeloven eller markedsføringsloven, og da slet ikke forsætligt.

Læs om Tivoli A/S' sløring af sagen her!

19b. Sex i Københavns Tivoli, del 2: Pornofilm

I 2002 måtte filmproducenten Leif Jedig betale en erstatning på 110.000 kroner, fordi han uden tilladelse havde optaget en del af pornofilmen ”Lust in Copenhagen” i Københavns Tivoli. Havens pressekoordinator Stine Lolk udtalte i den forbindelse: ”Tivolis navn er utrolig vigtigt for Tivoli. Det vil vi gå langt for at beskytte. Og porno og Tivoli passer ikke sammen.” (Ekstra Bladet, 12.6.2002).

Men sådan har det ikke altid været, og sådan er det faktisk heller ikke i dag, hvis man kigger på det image, Tivoli-direktionen gennem årene har etableret.

---o0o---

I de frigjorte 1970'ere stillede Kjøbenhavns Sommer-Tivoli sig til rådighed for indspilningen af hele to danske pornofilm, nemlig ”Hopla på sengekanten” og ”I Løvens tegn”, begge fra 1976.

I ”Hopla på sengekanten” spiller Vivi Rau en forsømt hustru, May, der hemmeligt tager arbejde som escortpige. Blandt hendes klienter er en lesbisk amerikanerinde, spillet af Kate Mundt. Forspillet er uomtvisteligt filmet i Københavns Tivoli med havens vidende og velsignelse, idet de to kvinder nyder en drink i Det japanske Taarn (dengang kaldet Det kinesiske Tårn) i Københavns Tivoli. Bagefter har de lesbisk sex i et hotelværelse, hvor amerikanerinden slikker May til orgasme, hvorefter der klippes til et stort festfyrværkeri i Københavns Tivoli. I forgrunden ser man tydeligt havens indgang med ordet ”TIVOLI”.

Her er en række framegrabs fra ”Hopla på sengekanten”:














”Hopla på sengekanten” var den syvende film i Sengekant-filmserien, som startede i 1970 med ”Mazurka på sengekanten”. Serien indeholdt i starten kun softcore-porno, men udviklede sig senere til at være en serie med hardcore-porno. Det seksuelle indhold i ”Hopla på sengekanten” balancerer på kanten mellem softcore og hardcore, hvilket ikke kan have overrasket ledelsen for Kjøbenhavns Sommer-Tivoli A/S, eftersom allerede Sengekant-filmseriens forrige film, ”Der må være en sengekant” (1975), indeholdt hardcore-porno.

---o0o---

”I Løvens tegn” handler om to ældre damer, der skriver en pornografisk roman baseret på deres erindringer, som ses i flashback. En af scenerne er indspillet i Grøften i Københavns Tivoli, uomtvisteligt med havens vidende og velsignelse. I scenen indgår en fuldt uniformeret Tivoli-betjent, der kommer hen og gør honnør for de tre hovedpersoner (Sigrid Horne-Rasmussen, Else Petersen og Ole Søltoft).

Her er en række framegrabs fra ”I Løvens tegn”:






















”I Løvens tegn” (1976) var den fjerde film i Stjernetegn-serien, som startede i 1973 og fra starten markerede sig med pornografiske indslag af ufingeret hardcore-sex. Heller ikke her kan ledelsen for Kjøbenhavns Sommer-Tivoli A/S have været i tvivl om, hvad for en slags film, der var tale om.

---o0o---

I Sø- og Handelsretten hævdede Tivoli A/S’ repræsentant Michael Steffensen, at Tivoli A/S bruger sit varemærke TIVOLI for produktion med film, og argumenterede bl.a. således:

"Tivoli har endvidere løbende licensaftaler med forskellige reklamebureauer om optagelse af såvel stills som levende billeder. Ordmærket TIVOLI optræder typisk ikke i filmene, idet det er lokationen, man får lov til at bruge, ellers skal man være sponsor eller indgå licensaftale med Tivoli.”

Hvis det at lade tredjemand filme i sin virksomhed virkelig er ensbetydende med, at man bruger sit varemærke til filmproduktion, så følger det logisk, at Tivoli A/S har brugt sit varemærke til produktion af pornofilm.

Hvis ikke, så har Tivoli A/S ikke opfyldt sin brugspligt til varemærket TIVOLI inden for filmproduktion, og har derved ingen ret til beskyttelse af mærket i denne vareklasse.

---o0o---

Kjøbenhavns Sommer-Tivoli A/S, som i dag kalder sig Tivoli A/S, har altså selv medvirket til at associere sit brand med pornografi, ikke blot via det sexlegetøj, der i årevis er blevet solgt i haven, men også ved at have medvirket til optagelserne af to pornografiske spillefilm, som man måtte forvente ville nå et stort publikum. Begge filmserier var nemlig enorme publikumssucceser, der alene i Danmark kunne sælge op mod en halv million biografbilletter og desuden blev eksporteret til distribution i udlandet.

Både ”Hopla på sengekanten” og ”I Løvens tegn” hører blandt de film, der har solgt flest danske biografbilletter nogensinde!

I Danmark solgte ”Hopla på sengekanten” 351.879 billetter; i Sverige solgte den 138,310 billetter (kilde: dfi.dk og IMDb.com). Rundt om i verden blev den vist som bl.a. ”Hoppla på sängkanten”, ”Sexy club”, “Deine Frau betrügt uns”, “Hilfe, meine Frau ist eine Hostess” og ”Hyppelyä sängynlaidalla”.

I Danmark solgte ”I Løvens tegn” 361.540 billetter; i Sverige solgte den 226,409 billetter (kilde: dfi.dk og IMDb.com). Rundt om i verden blev den vist som bl.a. ”I lejonets tecken”, ”In the Sign of the Lion”, ”Die Reitschule der Madame O” og ”Les belles dames du temps jadis”.

Og disse film hører ikke blot fortiden til. Både Sengekanst-filmene og Stjernetegn-filmene er siden udkommet på vhs og dvd fra en af Danmarks største filmdistributører, Scanbox, og er fortsat blandt de allermest populære danske film, en vedvarende salgssucces, som eksempelvis disse to artikler vidner om:

"Sengekant (inkl. en uges skiferie)" fra Filmmagasinet Ekko, 29.6.2008.

"Danskerne køber stadig 70'er-erotik" fra Politiken, 24.7.2008.

Dette forhold er betydningsfuldt i forbindelse med Tivoli A/S’ påstand om, at Innocent Pictures skulle have skadet deres brand via programfladen ”Tivoli Night – frække forlystelser på SexTV.dk”, der kørte en enkelt uge midt om natten for et begrænset publikum og tydeligvis ikke havde noget som helst med Københavns Tivoli at gøre. Hvordan skulle det forhold kunne associere Københavns Tivoli med pornografi mere end virksomheden allerede selv har gjort ved at medvirke i pornografiske spillefilm, der for generation efter generation har været folkekære favoritter i mere end tre årtier?

Læs om underholdning og souvenirs i Københavns Tivoli her !

18. Eventuel skadevirkning

Tivoli A/S påstår, med henvisning til varemærkelovens § 4 stk. 2, at brug af værktitlen ”Tivoli Night – frække forlystelser på SexTV.dk” ville ”medføre en utilbørlig udnyttelse” og skade deres varemærkes særpræg eller renommé, fordi det bruges i forbindelse med pornografiske film, mens Tivoli A/S’ ”i høj grad henvender sig til børn”.

I Sø- og Handelsretten beskrev Tivoli A/S’ advokat Innocent Pictures’ univers (altså erotisk kunst med skildringer af normal, frivillig sex mellem voksne mennesker) som ”hård, rå porno, stik det modsatte af Tivolis hyggelige, trygge univers” og kaldte det ekstra skadeligt, at Innocent Pictures ”missionerer for, at porno er godt” (uden at der blev argumenteret for, hvorfor dette skulle være ”ekstra skadeligt”).

Desuden blev det hævdet, at programfladen ”Tivoli Night – frække forlystelser på SexTV.dk” kunne være ”meget skadelig for Tivolis indtægter fra sponsorer og lignende”, og ”at der ville være blevet spurgt ind til det, hvis der på det tidspunkt, hvor udsendelserne kom ud, havde været forhandlinger i gang med en sponsor.”

Ovenstående påstande udløser en række spørgsmål og problematikker, der kan sammenfattes sådan:

• Er Tivoli A/S’ univers virkelig så uskyldigt, som man påstår?
• Er der noget holdbart belæg for, at det erotiske element i Innocent Pictures’ tv-programflade skulle kunne have skadet Tivoli A/S?

Ovennævnte spørgsmål vil jeg kommentere og perspektivere i disse blogindlæg:

• Sex i Københavns Tivoli
• Københavns Tivolis "trygge univers"
• Porno er ikke skadelig
• Porno bruges af alle
• Pornoassociation

Læs om sex i Københavns Tivoli her!

17. Filmselskabet Tivoli?

Tivoli A/S har registreret TIVOLI som varemærke for bl.a. filmproduktion, og påstår derfor, at eftersom deres ordmærke bruges om filmproduktion og Innocent Pictures’ værktitel ”Tivoli Night – frække forlystelser på SexTV.dk” bruges om en tv-programflade, foreligger der vare- og tjenesteydelseslighed, og dermed risiko for forveksling.

I Sø- og Handelsretten forklarede Tivoli A/S’ repræsentant, at:

”Tivoli A/S også bruger sit varemærke TIVOLI i forbindelse med film. Bl.a. har Tivoli en film, der vises for sponsorer, og Tivoli har også lavet en aftale med et produktionsselskab om filmen ”Tivoli bag facaden”, som er sendt i TV2 i 6 afsnit. Tivoli har endvidere løbende licensaftaler med forskellige reklamebureauer om optagelse af såvel stills som levende billeder. Ordmærket TIVOLI optræder typisk ikke i filmene, idet det er lokationen, man får lov til at bruge, ellers skal man være sponsor eller indgå licensaftale med Tivoli.”

Intet af dette (som i øvrigt alt sammen er ganske udokumenteret) falder ind under, hvad man normalt forstår som ”filmproduktion”. ”Tivoli bag facaden” var tilsyneladende et obskurt webcast sendt live via internettet. At Tivoli A/S har ”lavet en aftale med et produktionsselskab” om et webcast fra sin virksomhed er ikke lig med, at Tivoli A/S bruger sit ordmærke inden for filmproduktion.

Enhver større virksomhed får produceret sponsorfilm, reklamefilm og andet filmisk materiale, og kan give tilladelse til brug af dit og dat i film og tv, uden at der derved er tale om filmproduktion. Der må være en mening med begrebet. Ellers ville enhver, der filmer ti sekunder med sin mobiltelefon og uploader sekvensen til YouTube, eller lader et tv-hold filme i sin baghave, kunne kalde sig tv- og filmproducent.

På verdens største internet-filmdatabase Internet Movie Database (IMDb) er Tivoli A/S i skrivende stund (maj 2010) ikke opført som producent af en eneste film-, tv- eller video-produktion nogensinde.

I Danmark er der brugspligt for registrerede varemærker. Så hvis Tivoli A/S ikke kan dokumentere, at ordmærket TIVOLI rent faktisk har været brugt for filmproduktion, må det afregistreres. Og eftersom ”tivoli” er en generisk betegnelse for forlystelser, burde ordet slet ikke kunne registreres som varemærke for filmproduktion. Men Tivoli A/S mener åbenbart, at loven gælder for alle andre end Tivoli A/S.

Ingen af Tivoli A/S’ påstande er korrekte. Der forekommer ikke mærkelighed, da enhver normal person kan se forskel på ordmærket TIVOLI og programtitlen ”Tivoli Night – frække forlystelser på SexTV.dk”. Og der forekommer ikke vare- og tjenesteydelseslighed, for hvis Tivoli A/S rent faktisk beskæftiger sig med filmproduktion, må det være på en anden planet.

Læs om Tivoli A/S' påstande vedrørende eventuel skadevirkning her!

16. Tivoliforlystelser som erotisk metafor

Tivoli A/S vil gerne kontrollere brugen af ordet ”tivoli” og har derfor gennemtrumfet et fogedforbud mod tv-programfladetitlen ”Tivoli Night – frække forlystelser på SexTV.dk”. Dette er et uhørt groft angreb på dansk og international sprogbrug, hvor ord ofte kan bruges i flere betydninger, ikke mindst i forbindelse med seksualitet.

Dertil kommer den særligt udbredte tradition for metaforiske værktitler: ”Gøgereden” (roman 1962, filmatiseret 1975) handler eksempelvis ikke om en gøgerede, ”Kundskabens træ” (1981) foregår ikke i Paradis, ingen spiller kort i ”Kongekabale” (2004), og ”Tivoli Night – frække forlystelser på SexTV.dk” er åbenlyst ikke et tv-program om en forlystelsespark.

---o0o---

I tv-programfladetitlen ”Tivoli Night – frække forlystelser på SexTV.dk”, samt i programfladens titelsekvens, gøres der brug af seksuel metaforik med en forlystelsespark som billede på erotiske forlystelser. Dette har intet at gøre med Københavns Tivoli, men spiller på en gammel tradition for brug af dobbelte betydninger, både i forbindelse med sex generelt samt specifikt i forbindelse med tivoliforlystelser.

Lige siden Geoffrey Chaucers ”The Canterbury Tales”, skrevet i 1300-tallet, har der specielt i forbindelse med sex eksisteret en blomstrende tradition for tvetydige lege med sproget. Brugen af sådanne tvetydigheder nåede et højdepunkt hos William Shakespeare og er dybt indarbejdet i moderne sprogbrug.

På engelsk kaldes sådanne ordspil for double entendres, læs Wikipedias artikel her. I oktober 2010 udkommer Russell Ash’s bog “Make Mine a Stiff One: A Devilish Dictionary of Double Entendres” (Headline, 2010).

Adam Oehlenschläger klagede i sine Erindringer (bind III side 106, 1850-51) over en dramatiker, der ”fyldte Stykkerne med sine egne uanstændige Tvetydigheder.” Dette på trods af, at han selv i sit erotiske digt ”Raad til unge Ægtemænd” skrev følgende:

Naar saa en Kildren i dit Spær
Forkynder Øjeblikkets Nær,
Stød Sceptret ind, saa langt det naar,
Lad Haar sig trykke imod Haar,
Og sprøjt saa Styrkesaften sund
Dybt ind i Grottens dunkle Bund.

Både ”scepter” og ”grotte” bruges her som erotiske metaforer af Danmarks store digter (også kendt for bl.a. nationalsangen ”Der er et yndigt land”, hvor Danmark beskrives lystigt som ”Frejas sal”).

Blandt film- og tv-titler med seksuelle ordspil kan nævnes “Shaft” (1971, remake 2000), “Up Uranus!” (1971) “Two Moon Junction” (1988), “I Went Down” (1997), “In & Out” (1997), “Pecker” (1998), “South Park: Bigger, Longer & Uncut” (1999), “Private Dicks: Men Exposed” (1999), “Snatch” (2000), “Blow” (2001), “Freddy Got Fingered” (2001), “Austin Powers in Goldmember” (2002), “Meet the Fockers” (2004), “The Oh in Ohio” (2006), “Balls of Fury” (2007), “Mr. Woodcock” (2007) og “Californication” (2007- ).


På dansk kendes filmtitler som ”Det kære legetøj” (Gabriel Axel, 1968), ”Mazurka på sengekanten” (John Hilbard, 1970), “Sex-cirkusse” (Phyllis & Eberhard Kronhausen, 1973) og “Nøglehullet” (Paul Gerber, 1974), samt tegneserietitlen ”Mik og Susse og den seksuelle revolution” (1982) og cd-titlen ”Tivoli er åben” (2008), der alle via metaforer og ordspil refererer til kønsdelene og slige lystige sager.



”Lysthuset” var titlen på et erotisk talkshow med Hanne Stensgaard, produceret af TV2000 og vist på Kanal 23 ("Kanal København") i år 2000. Producenten bag ”Lysthuset” var Claus Sørensen, som via Innocent Pictures også producerede ”Tivoli Night – frække forlystelser på SexTV.dk”. I begge tilfælde var det en vis Nicolas Barbano, der foreslog titlen. Allerede i år 2000 skabte parret altså en tv-programtitel indeholdende en erotisk metafor, idet ”lysthuset” er gammel dansk slang for det kvindelige kønsorgan (se ”Slang om sex”, Stig Vendelkærs Forlag, 1965).

Men Tivoli A/S kan altså ikke se andet, end at ”Tivoli Night – frække forlystelser på SexTV.dk” må være en reference til Københavns Tivoli. Svarende til middelalderens teologer, der forestillede sig, at hele universet roterede om Jorden.

---o0o---

Den mest kendte brug af tivoliforlystelser som seksuel metafor er nok Max Ophüls film ”Kærlighedskarrusellen” (”La ronde”, 1950), om en række affærer, hvor A har sex med B, B har sex med C, osv., indtil vi når hele veje rundt. Karrusellen som seksuel metafor optræder både i filmens titel og i dens berømte rammefortælling, fx da en herre har problemer med sin erektion, hvorpå der klippes til karrusellen, som er gået i stå og må repareres.


Det Oscar-nominerede manuskript til ”La ronde” bygger på Arthur Schnitzlers skuespil ”Reigen” (1900), der også har dannet grundlag for en lang række filmatiseringer, såsom den erotiske danske tv-serie ”Karrusel”, vist på TV2 i 1998.


Tivoliforlystelser som seksuel metafor kendes også fra ”Det erotiske tivoli - en rundvisning i erotikkens brogede forlystelsespark” (originaltitel: ”Encyclopedie aphrodisiaque”), en pornografisk tegneserie af Luc ”Lucques” Nisset-Raidon, udsendt 1986 fra Jyllands-Posten/Bogfabrikken i to bind som Fanny-seriens nr. 2 og 3. Titlens brug af tivoliforlystelser som metafor for sex er indlysende.


At bruge tivoliforlystelser som erotisk metafor var altså kendt i dansk sprogbrug mange år før Innocent Pictures i 2007 kaldte sin nye tv-programflade ”Tivoli Night – frække forlystelser på SexTV.dk”.

---o0o---

Ikke blot tivoliforlystelser men også selve ordet ”tivoli” kan bruges i forbindelse med forlystelser, kønsorganer og seksualitet.

I værktitlen ”Tivoli Night – frække forlystelser på SexTV.dk” bruges ordet ”tivoli” således i betydningen ”forlystelser”. Dette er i overensstemmelse med definitionen af ordet i ”Ordbog over det Danske Sprog - dansk i perioden 1700-1950”, der fastslår, at ordet i billedlig eller overført betydning bl.a. kan bruges om ”fornøjelse, lyst”:

3) billedl. ell. overf. *Om Aanden skulde flagre noget vildt | I Digtekonstens muntre Tivoli, | Forskaan os for et simpelt Politi | Med Spanskrørs - Stok og Messing - Skilt. Aarestr.SS.IV.49(1839). i de kommende Aar vil Københavns Befolkning . . spredes ud over Nabokommunerne. Og (borgmesteren) kan ikke i Længden holde til at lave Tivoli for Udflytterne uden at faa tilstrækkeligt i Entré (dvs.: skat fra dem). Pol. 17/1 1935.9.sp.2. de fattiges Tivoli, (vel dannet efter de fattiges dyrehave, se u. Dyrehave; spøg., foræld.) den del af Vestervold, som ved stadsgraven laa over for Tivoli, og hvor man gratis kunde høre musikken, se fyrværkeriet osv. Fra Voldskrænten ved De “Fattiges Tivoli” kastede man begærlige Blikke ind i de Riges dito. CHans.BK.42. || (jarg.) som betegnelse for en (nu ombygget) fløj af Nytorvs arrest i Kbh. (fangerne blev) ført over i “Tivoli” og sat i tre Celler ved Siden af hverandre. LPio.Erindringer.(1877). 31. || spec. (spøg.) om urolige, brogede forhold. Vi har et værre Tivoli, men vi har det sjovt (dvs.: i en stor familie). LeckFischer. HM.145. Saa skulde du se et Tivoli! Martin AHans.JR.194. || (jarg., gldgs.) i forb. som det er hans tivoli, det er hans fornøjelse, lyst. Gud, hvor det er revnende ligegyldigt, Hr. Assessor. At man gider! Men det er nu Deres Tivoli. Ekstrabl. 30/1 1905.2.sp.3. Formanden vil gerne gaa og gælde for en meget fin Mand – det er nu hans Tivoli. Brodersen. HD.82.

Også i nyere tids sprogbrug optræder ordet ”tivoli” hyppigt i forbindelse med lyst og fornøjelser, ikke mindst af seksuel karakter.

Eksempelvis TV2 Nyhedernes overskrift den 18. maj 2009, der lød: ”Sex-tivoli tvunget til at lukke”, om lukningen af forlystelsesparken Love Land i Kina. Eller Århus Stiftstidendes overskrift den 9. februar 2010: ”Sex-tivoli fik 25.000 århusianere ud af busken”, om en lokal erotikmesse.

Igen må nævnes tegneserietitlen ”Det erotiske tivoli - en rundvisning i erotikkens brogede forlystelsespark” som eksempel på brug af begreberne ”tivoli” og ”forlystelsespark” som erotisk metafor i dansk sprogbrug.

---o0o---

Ordet ”tivoli” kan også optræde som metafor for kønsdelene, fx ”sex-tivoli” i betydning ”vagina”, se eksempel her), eller i formen ”tivoli er åben” (se Politikens Slangordbog), om fri adgang til de mandlige kønsdele.

Sidstnævnte form optræder i værktitlen ”Tivoli er åben” (2008), en musik-cd fra pladeselskabet Irmgardz, hvorpå Ditte Steensballe under kunstnernavnet Doris synger erotiske sange såsom ”Kald det knep eller knald” og ”Kussen er klar”, med sangtekster om analsex etc.



Udtrykket ”Tivoli er åben” hører blandt de bedst kendte seksuelle metaforer i dansk sprogbrug!

Noget sådant får man næppe Tivoli A/S til at indrømme. I et processkrift af 28. maj 2008 vedrørende sagen mod Innocent Pictures, udtaler Tivoli A/S’ advokat:

”Blot fordi TIVOLI i to tilfælde er blevet anvendt i en seksuel betydning, er dette ikke ensbetydende med, at TIVOLI kan anvendes som metafor for noget seksuelt. Der må i høj grad stilles spørgsmålstegn ved, at dette skulle være opfattelsen hos nogen del af den danske befolkning -- udover Claus Sørensen, jf. dennes forklaring i fogedretten.”

Igen ser vi, at Tivoli A/S nægter at anerkende nogen anden betydning af ordet ”tivoli” end som beskyttet betegnelse for Københavns Tivoli. Vi andre kan sige ”Tivoli er åben!” til hinanden indtil den sidste lynlås er rustet bort og Jorden gået under. Tivoli A/S vil stadig påstå, at udtrykket overhovedet ikke betyder, at gylpen er åben med deraf følgende fri adgang til de mandlige kønsorganer!

Dette på trods af Tivoli A/S’ egen tv-reklamefilm ”Tivoli er åben”, vist på TV2 10.7.1998, hvor en Tivoli-vagt misforstår sin kollegas gentagne forsøg på diskret henvendelse om hans åbentstående gylp, netop med ordene ”Tivoli er åben!”



Københavns Tivoli bruger også et andet erotiske ordspil, nemlig butiksnavnet Frejas Fristelser.

Umiddelbart synes udtrykket ”Frejas Fristelser” at hentyde til mulighed for sex med kærlighedsgudinden Freja, men i ovennævnte tilfælde er der tale om kulinariske lækkerier såsom frisksmurte bagels og ciabattabrød.

Til sammenligning kan man på denne hjemmeside læse om sangerinden Stine Michel og kærlighedsgudindens sange, med brug af samme ordspil:

”Her starter hun sin forretning med ”Frejas Fristelser”, og hun er jo satans frugtbar, så hun får jo det ene barn efter det andet med forskellige mænd, til stor forargelse for rigtig mange.”

Altså bruger Tivoli A/S selv et erotisk ordspil midt i Københavns Tivoli, hvor der sprogligt leges med to typer lækkerier, helt på linje med betegnelsen ”Tivoli Night – frække forlystelser på SexTV.dk”!

---o0o---

I titelsekvensen for tv-programfladen ”Tivoli Night – frække forlystelser på SexTV.dk” præsenteres titlen hen over en storby-skyline med en forlystelsespark og et festfyrværkeri, alt sammen i generisk udformning, brugt som seksuel metafor og ikke som reference til Københavns Tivoli.

Jeg vil vove den påstand, at næst efter udtrykket ”to come” / ”at komme”, som man i dag dårligt opfatter som en metafor, er fyrværkeri verdens mest udbredte orgasmemetafor, især brugt om kvindelige orgasmer. I det følgende citat omtales et møde med Danmarks førende orgasmeterapeut, Pia Struck (Berlingske Tidende, 1.8.2010):

””Der er mange muligheder for at skabe et hel festfyrværkeri på op til ti minutter, og det kan man lære her,” siger hun. Ovre i sofaen griner og nikker de tre kvinder: Hvem vil ikke gerne have et festfyrværkeri?”

Fyrværkeri har været brugt som seksuel metafor siden den berømte kærlighedsscene med Cary Grant og Grace Kelly i Alfred Hitchcocks film “To Catch a Thief” (1955):



Hitchcocks billedleg fandt vej ind i dansk kultur via filmen ”Uden en trævl” (1968), hvor den kvindelige hovedperson, spillet af Anne Grete Nissen, møder en lesbisk arkitektstuderende, der finder en strap-on-dildo frem, hvorpå der klippes til et metaforisk festfyrværkeri. Tilsvarende orgasme/fyrværkeri-scener optræder bl.a. i den amerikanske pornofilm ”Deep Throat” (1972), da Linda Lovelace oplever sit livs første orgasme, samt i den danske pornofilm ”Hopla på sengekanten” (1976), der i øvrigt er delvis optaget i Københavns Tivoli.

Nyeste eksempel er “Sex and the City 2” (2010), hvor et rødt-hvidt-blåt festfyrværkeri eksploderer på himlen over en amerikansk kyst, da Samantha (Kim Cattrall) efter en tur til det puritanske Abu Dhabi har sex med den danske arkitekt Rikard Spirit (Max Ryan), hvis navn hun meget sigende udtaler ”dick spurt”, endnu en seksuel tvetydighed.

---o0o---

Brugen af diverse typer tivoliforlystelser inklusive selve ordet ”tivoli” som seksuel metafor er altså en solidt forankret dansk og international tradition. At forbyde en sådan leg med ord og billeder ville være utænkeligt alle andre steder end i Danmark, hvor Tivoli A/S åbenbart efter behag kan beslaglægge sproget og lange ud med sagsanlæg mod andre, der bruger det.

Men sproget er først og fremmest skabt, for at vi kan kommunikere med hinanden, også om seksualitet. Derfor er det nødvendigt, at myndighederne dæmmer op for private virksomheders rettigheder. En sådan trussel, som Tivoli A/S’ sagsanlæg udgør mod ytringsfriheden, kan på ingen måde tolereres i et frit samfund!

Læs, hvorfor der ikke er vare- og tjenesteydelseslighed mellem Tivoli A/S og Innocent Pictures, her!

15. Værktitel og titelsekvens

”Tivoli Night – frække forlystelser på SexTV.dk” er ikke et firmanavn eller et varemærke, men en værktitel på en tv-programflade, hvor den har optrådt i en såkaldt titelsekvens.

Ligesom eksempelvis en novellesamling, et kompilationsalbum (opsamlings-lp/cd), en revyforestilling eller en antologifilm er programfladen ”Tivoli Night – frække forlystelser på SexTV.dk” en kombination af flere individuelle værker, som her er samlet, tilrettelagt og præsenteret under en fælles titel i en samlende form, der udgør et overordnet værk.

Titelsekvensen for ”Tivoli Night – frække forlystelser på SexTV.dk” har udelukkende været brugt som en visuel præsentation af programfladens titel, a la titelbladet i en roman eller forteksterne i en biograffilm, og kan således defineres både som et selvstændigt kunstnerisk værk og som del af et overordnet værk.

En titelsekvens i eksempelvis en film eller et tv-program er den sekvens, der præsenterer filmens eller tv-programmets titel. I det aktuelle tilfælde er titelsekvensen den sekvens, der viser tv-programfladens titel, altså titlen ”Tivoli Night – frække forlystelser på SexTV.dk”.

Det Danske Filminstituts tidsskrift Film nr. 30 fra 2003 (der kan downloades her), indeholder en række artikler om titelsekvenser. Det fremgår klart, at titelsekvenser betragtes som kunstneriske værker.

Eksempelvis skriver filmanmelderen Morten Piil i artiklen ”En poetisk intro”:

”En god titelsekvens skal have et musikalsk løft og skabe en poetisk intro til filmens tema og stil. En god titelsekvens kan suggerere, hvad en film kommer til at handle om. Altså uden at være tydeliggørende anslå atmosfære og tonefald, så appetitten vækkes og sanserne skærpes.”

Det er præcis, hvad Innocent Pictures har efterstræbt med titelsekvensen til ”Tivoli Night – frække forlystelser på SexTV.dk”.

I kraft af at være et kunstnerisk værk er titelsekvensen for ”Tivoli Night – frække forlystelser på SexTV.dk” beskyttet af de samme regler for ytringsfrihed som andre kunstneriske værker.

Tivoli A/S’ angreb på retten til at bruge det generiske ord ”tivoli” i en værktitel og lege kreativt med ordets bogstavelige og metaforiske betydninger i den tilhørende titelsekvens er derfor ikke blot et angreb på ytringsfriheden men et groft angreb på basale kunstneriske rettigheder.

Læs om tivoliforlystelser som erotisk metafor her!

14. Intertekstualitet i reklamer

Tivoli A/S mener åbenbart, at titelsekvensen for tv-programfladen ”Tivoli Night – frække forlystelser på SexTV.dk” var en reklame, at den skulle krænke Tivoli A/S’ rettigheder, bl.a. fordi sangen ”Tivoli Night” kunne få nogen til at tænke på Københavns Tivoli, og at dette skulle være i modstrid med god skik. Men alle tre synspunkter er ukorrekte.

Først og fremmest er en titelsekvens ikke en reklame eller nogen anden form for markedsføring.

Men lad os som tankeeksperiment forestille os, at der rent faktisk var tale om en reklame, og at den undervejs fik tilskueren til at tænke på Københavns Tivoli. Hvad så? Den slags mediebevidste referencer, såkaldt intertekstualitet, er blevet et fast virkemiddel i moderne reklamer. Der er stor forskel på, om sådanne referencer rent faktisk slører budskabet, så publikum forvirres, eller blot virker som humoristisk effekt, der nemt afkodes af ethvert normalt menneske.

Lennard Højbjerg, lektor på Københavns Universitets Institut for Film- og Medievidenskab, beskriver i sin bog ”Fortælleteori – Musikvideo og reklamefilm” (Forlaget Samfundslitteratur, 2008) den moderne reklamefilms udbredte brug af intertekstualitet:

”Ligeledes ser man mange reklamefilm benytte sig af intertekstuelle referencer. De skaber satire, de parodierer og ironiserer over andre reklamefilm, persontyper og/eller tidstypiske forhold (fjollede kvinder, mandlige landsbytosser, 68-generationen osv.)” (side 60)

”I den narrative reklamefilm finder vi også mere avancerede fortælleformer som fx snydfortælleren”. (side 65)

”Reklamefilms brug af intertekstualitet kan betegnes som meget udbredt” (side 95).

”De andre former for transtekstuelle (og hermed intertekstuelle) modaliseringer er udbredte fænomener i reklamebranchen. Man relaterer sig til alle former for tekster, film, romaner, aviser, tv, tegneserier og andre reklamefilm. Distancen til andre udtryk og samtidige fænomener skaber ofte en humorform, som appellerer til biografreklamefilmens målgruppe – de unge. Den særdeles medievante målgruppe, hvis kendskab til mediedistribuerede tekster er meget stort, udvikler typisk (set fra midt i 1990’erne og fremefter) en humor, hvor distancen er det afgørende kriterium. Derfor fylder snydfortællende reklamefilm, ironiserende og selvmodaliserende reklamefilm en efterhånden større del af reklamefilmsudbuddet.” (side 100)

Blandt de eksempler, der beskrives i bogen, er en reklamefilm for euroShell, der refererer til Claude Lelouchs film ”Un homme et une femme” (1966), en reklamefilm for bilmærket Puma, der refererer til Steve McQueen-filmen ”Bullitt” (1968), en reklamefilm for British Rail, der refererer til William Friedkins film ”The French Connection” (1971), en reklamefilm for Lotto, der refererer til Garry Marshalls film ”Pretty Woman” (1990), en reklamefilm for Tele Danmarks Mobil Total, der refererer til science fiction-filmen ”The Matrix” (1999), en reklamefilm for Synoptik, der refererer til tv-serien ”La Femme Nikita” (1997-2001), samt en reklamefilm for Libero-bleer, der refererer til kunstneren Jens Jørgen Thorsen.

Intertekstualitet bruges også i danske og udenlandske filmplakater, dvd-covers etc.. Plakaten til Anders Matthesens ”Sorte kugler” (2009) refererer til Aage Lundvalds streg, kendt fra filmplakater til især danske folkekomedier. Plakaten til Theis Mølstrøm Christensens ”Simon & Malou” (2009) refererer til plakaten til Blake Edwards ”Breakfast at Tiffany’s” (1961). Plakaten til Per Flys ”Kvinden der drømte om en mand” (2010) refererer til plakaten til Michelangelo Antonionis ”Blowup” (1966). Og plakaten til Christoffer Boes ”Alting bliver godt igen” (2010) refererer til Saul Bass’ plakat til Alfred Hitchcocks ”Vertigo” (1958).

I 2010 lancerede TV2 Zulu en sommerbio-plakat, der var en reference til filmen ”Brüno” (2009).



Referencer til andre værker kendes også i forbindelse med Glassalen Tivoli, såsom annoncen for ”Søren Østergaards Internationale Tivoli Varieté” (1996), der brugte en reference til filmserien ”Flash Gordon” (1936), samt annoncen for Crazy Christmas Cabaret-forestillingen ”Mamma Mafia” (2009), der brugte referencer til filmene ”The Godfather” (1972) og ”Pulp Fiction” (1994).



Det er desuden udbredt, at reklamefilm og trailers i deres struktur kan have en slags grammatisk bagvægt hvad angår identificering af afsenderen – altså således, at publikum først til sidst i den filmiske sekvens får oplyst, hvad der er tale om. En reklamefilm kan ligefrem starte med at narre tilskueren, inden den rigtige sammenhæng afsløres!

Lennard Højbjerg beskriver det i ”Fortælleteori – Musikvideo og reklamefilm” således:

”Modtageren ved ikke, hvilke pointer, der gemmer sig i fortællingens finalsituation. Til gengæld får modtageren en række ”cues”, som han/hun i kraft af sin dagligdagsviden og sin evne til at begribe filmiske tekstforhold kan danne sig en indledende forståelse af, hvad der senere kan forventes. Den viden, som ikke umiddelbart gives, fordi den holdes tilbage af fortælleren, fx i de elliptiske tidsspring, skal modtageren selv konstruere. Den manglende viden kaldes for tomme pladser, og alle fortællinger indeholder mange tomme pladser. […] Når vi ikke ved, hvad der skal ske, og gætter på det, udkaster vi hypoteser, og søger i løbet af den korte fortælling at få dem bekræftet, og som regel må vi revurdere hypoteserne, fordi den viden, vi får i finalsituationen, er anderledes end den, som ville bekræfte initialsituationens hypotese. I korte træk er det dét, som foregår i receptionen af en fortælling, og som forklarer, hvorfor lattereffekten opstår (især når modtageren føler sig taget ved næsen af fortællelogikken, og historien alligevel hænger sammen). Modtagerens gætten-med, udfyldningen af de tomme pladser og snydspillet omkring bekræftelsen af hypoteserne er almindelige effekter af modtagerens receptionsarbejde med tekster, og de bedst drejede reklamefilm formår at koncentrere disse processer i meget korte, men effektfyldte fortællinger.” (side 71)

”Snydfortælleren udgør som allerede nævnt en særlig organisering af begivenhederne, der skaber illusionen om i begyndelsen af et forløb for så senere at afsløre, at det, modtageren troede, skulle blive pointen, er en helt anden. Snydfortælleren er en af de foretrukne narrative organisationsformer i reklamefilm, fordi den indeholder klare pointer, og spiller på modtagerens viden og kompetence i et ofte humoristisk forløb.” (side 85)

Som eksempler på denne form for ”snydfortællende reklamefilm” kan nævnes teaser-traileren for filmen ”Bean” (1997), der indledningsvis synes at være en reklame for en ny James Bond-film...



...og teaser-traileren for ”The Simpsons Movie” (2007), hvis start giver indtryk af at lægge op til en ny Superman-film:



Strukturen i disse trailers (som blev udsendt i 2006, da filmene ”Superman Returns” og ”Casino Royale” var på vej til biograferne) repræsenterer en universel, humoristisk fortælleform, hvor pointen, der udløser grinet, med vilje kommer til sidst.

Et eksempel fra en anden genre er stations-id’en for TV2 Zulu, der starter med den velkendte temamusik fra tv-serien ”Tarzan” (1966-1969), hvor en karakteristisk jungletrommerytme efterfølges af Johnny Weissmüllers berømte Tarzan-råb (brugt selvom han ellers ikke medvirkede i serien). I TV2 Zulus version efterfølges trommerytmen som bekendt af et mandskor, der udbryder ”Zulu!” Man spiller altså her på en etableret association, men bøjer til sidst af og overrasker tilskueren med den egentlige pointe, nemlig at dette ikke har noget at gøre med Tarzan, men i stedet fortæller, at man ser en bestemt dansk tv-kanal.

Det svarer til, at sangen ”Tivoli Night” oprindeligt kommer fra filmen ”Reptilicus” (1961), men i titelsekvensen for ”Tivoli Night – frække forlystelser på SexTV.dk” får et nyt indhold, idet sekvensens billedside slutter med at fastslå, at der er tale om ”frække forlystelser på SexTV.dk” (betegnelsen ”SexTV.dk” har været brugt om erotisk nat-tv på tv-frekvensen Kanal 23 / Kanal København siden 2000 og er således velkendt af seerne på kanalen, hvor titelsekvensen blev vist).



De elementer i titelsekvensen for ”Tivoli Night – frække forlystelser på SexTV.dk”, der af Tivoli A/S udlægges som referencer til Københavns Tivoli, inklusive et uddrag af sangen ”Tivoli Night”, kan altså i så fald sammenlignes med reklamefilmgenrens karakteritiske intertekstualitet. Ydermere minder strukturen, hvor det egentlige budskab fastslås til slut, om ”snydfortællende reklamefilm” såsom de omtalte trailers.

Lennard Højbjerg fastslår i ”Fortælleteori – Musikvideo og reklamefilm”, at:

”Lydsiden kan ”tale om” billedsiden, den kan ironisere eller parodiere over den. Derfor kan lydsiden betragtes som on selvstændig tekst, ligesom billedsiden kan betragtes som en selvstændig tekst.” (side 86)

”Det er i denne form for komplementær betydningsdannelse, vi finder de humoristiske modalitetsformer, den upålidelige fortæller, ironien og parodien og andre former for modalitet.” (side 89)

”Lydsiden kan postulere ét, mens billedsiden viser os noget ganske andet” (side 96).

Så hvis titelsekvensen for ”Tivoli Night – frække forlystelser på SexTV.dk” rent faktisk var en reklame, og rent faktisk indeholdt en eller flere referencer til Københavns Tivoli, ville dens struktur og intertekstualitet altså svare til udformningen af ”snydfortællende reklamefilm” som de ovenfor nævnte, og således være udformet i overensstemmelse med god skik inden for moderne reklamefilm, hvor publikum godt kan skelne mellem, hvad der refererer til produktet, og hvad der er intertekstualitet og således (uden at "snylte") refererer til noget helt andet.

Men her stopper tankeeksperimentet, for virkeligheden er altså, at der er tale om en værktitel præsenteret i en titelsekvens. Og en titelsekvens er ikke en reklame, men del af et kunstnerisk værk.

Læs om værktitler og titelsekvenser her!

13. Sangen "Tivoli Night"

Navnet på programfladen ”Tivoli Night – frække forlystelser på SexTV.dk” er inspireret af sangen ”Tivoli Night”, der blev citeret i programfladens titelsekvens.

Sangen, der har musik af Sven Gyldmark og tekst af Victor Skaarup, stammer fra filmen ”Reptilicus” (1961), hvor den synges af Birthe Wilke. Innocent Pictures ApS har brugt sangen i overensstemmelse med de gældende danske regler for brug af musik på tv.

Tivoli A/S påstår, at vores titelsekvens for ”Tivoli Night – frække forlystelser på SexTV.dk” skulle krænke Tivoli A/S’ rettigheder, bl.a. fordi den citerer sangen ”Tivoli Night”. Men denne påstand er ikke korrekt.

---o0o---

Først og fremmest har Tivoli A/S ingen ophavsret (copyright) til sangen ”Tivoli Night”, og selvom de havde, ville der stadig ikke være tale om en ophavsretlig krænkelse.

Man kan ifølge international lov ikke få ophavsret på en værktitel, og man kan kun under særlige omstændigheder varemærkebeskytte en værktitel, nemlig hvis den også bruges som varemærke (så det altså er varemærket og ikke værktitlen, man beskytter).

Derfor forekommer det uhyre ofte, at værktitler genbruges i anden sammenhæng, enten i varieret form eller ordret. Eksempelvis var tv-stationen Byens Lys (som man i 1990-1993 kunne se på Kanal 23 / Kanal København) opkaldt efter Charles Chaplins film ”City Lights” (1931), der på dansk hedder ”Byens lys”.



Se en liste over Frequently Used Song Titles, altså den samme titel brugt på flere forskellige sange, her!

Ydermere er der en lang tradition for, at opkalde eksempelvis film efter sangtitler (og vice versa), såsom filmen “Return to Sender” (2004) af Bille August, opkaldt efter en rock and roll-sang med Elvis Presley. På hjemmesiden www.amiright.com findes over 250 eksempler på film og sange med fælles titel.

Her er desuden et antal danske film opkaldt efter sange:

• “Den Sømand han maa lide” (1919), stumfilm med Oscar Stribolt, opkaldt efter sømandsvise med tekst af Adolph von der Recke
• “Det er så yndigt at følges ad” (1954), film med Frits Helmuth, opkaldt efter salme af Grundtvig og C.E.F. Weyse
• “Hvis lille pige er du?” (1963), film med Ghita Nørby og Dirch Passer, opkaldt efter sang af Edvard Brink
• “Det var en lørdag aften” (1968), film med Daimi, opkaldt efter usigneret folkevise
• “Snart dages det brødre” (1974), tv-spil opkaldt efter Socialisternes March af U.P. Overby og C.J. Rasmussen
• “Der er et yndigt land” (1983), film med Ole Ernst, opkaldt efter nationalsangen af Adam Oehlenschläger og Hans Ernst Krøyer
• “Take It Easy” (1986), film med Eddie Skoller, opkaldt efter jazzsang af Leo Mathisen og Svend Hauberg
• “Lykkelige Jim” (1993), tv-film af Ole Christian Madsen, opkaldt efter omkvædet i sangen ”Jim og jeg” af Fred V. Bowers og Olfert Jespersen
• “Oh Happy Day” (2004), film med Lotte Andersen, opkaldt efter gospelsang af Edwin Hawkins
• “I Danmark er jeg født” (2005), film af Peter Klitgaard, opkaldt efter sang af H.C. Andersen og Henrik Rung
• “...og det var Danmark” (2008), film af Mads Kamp Thulstrup & Carsten Søsted, opkaldt efter foldboldsangen af Flemming Antony, der også er blevet brugt som titel på en tegneserie i Ekstra Bladet
• ”Lille soldat” (2008), film af Annette K. Olesen, opkaldt efter omkvæd i børnesangen ”Tre små soldater” af ukendt komponist/forfatter

Ved at opkalde sin tv-programflade efter en sangtitel har Innocent Pictures altså – uanset om titlen indeholder et ord, der i anden sammenhæng måtte være et registreret varemærke – handlet i overensstemmelse med god skik.

---o0o---

Ifølge Sø- og Handelsretten skulle Innocent Pictures’ skyline, når man ser den samtidigt med, at man hører et uddrag af sangen ”Tivoli Night”, pludselig fremstå som ”en gengivelse af Københavns skyline med nogle af byens tårne, og med Tivoli løgkuppel, rutschebane og luftgynge som markante elementer”.

Det er da muligt, at private associationer kan spille sanserne et puds, så fx et pariserhjul pludselig forvandler sig til en luftgynge, men faktum er, at intet i Innocent Pictures’ skylinemotiv henviser til Tivoli A/S’ mærker eller univers, og at sangen ”Tivoli Night”, uanset hvad den måtte fremkalde af associationer hos den enkelte lytter, er brugt lovligt og i overensstemmelse med god skik.

Her er den sangtekst, der høres i ”Tivoli Night”-titelsekvensen:

Tivoli night! Oh, what a sight
All Copenhagen is dancing
Laughter and light! Come hold me tight
This is a place for romancing
Down by the lake, lovers dream to a song
Like they were doing when grandma was young
Tivoli night! Life is so bright
Lanterns are gleaming
When we are dreaming
Dancing in tivoli

Innocent Pictures benægter ikke, at sangen oprindeligt er inspireret af Københavns Tivoli, men vi afviser, at den kun kan opfattes som reference til dette sted. Faktisk svarer dens beskrivelse af en københavnsk forlystelsespark slet ikke overens med Københavns Tivoli i vor tid, hvor gæsterne normalt hverken danser (”dancing in tivoli”) eller lytter til sange ved en sø (”down by the lake, lovers dream to a song”).

Derimod er begrebet ”dans” en velkendt metafor for samleje, eksempelvis i udtrykket ”danse mavevals” eller ”danse mavepolka” (se ”Slang om sex”, Stig Vendelkærs Forlag, 1965) samt filmtitler som ”Mazurka på sengekanten” (1970) og ”Last Tango in Paris” (1972). Dans som metafor for sex kendes helt tilbage fra 1500-tallet, hvor engelske bordeller i folkemunde blev kaldt for ”dancing schools”.

Ordspillet bruges i talrige af Shakespeares skuespil, fx i ”Love’s Labour’s Lost” (ca. 1598), hvor adelsmanden Berowne genkender sin tidligere one night stand, hofdamen Rosalie, og udbryder: ”Did not I dance with you in Brabrant once?” At der er tale om sex, fremgår af referencen til Brabrand, idet Brabrand var en region i Nederlandene, en af Shakespeares faste metaforer for de nedre regioner = kønsdelene. Berowne spørger altså på høvisk vis Rosalie, om det ikke er hende, han engang har kneppet.

Det er præcis samme ordspil, der opstår, når man anvender vendingen ”dancing in tivoli” sammen med værktitlen ”Tivoli Night – frække forlystelser på SexTV.dk”, der minder om den den i dansk sprogbrug traditionelle brug af ordet ”tivoli” som metafor for sex, kønsdele og andre forlystelser. ”Dancing in tivoli” betyder således det same som ”Dancing in Brabrant”, nemlig at have sex.

Prøv nu lige at læse teksten en gang til med nye øjne, som indledning til et pornografisk tv-program på Kanal København:

Tivoli night! Oh, what a sight
All Copenhagen is dancing
Laughter and light! Come hold me tight
This is a place for romancing
Down by the lake, lovers dream to a song
Like they were doing when grandma was young
Tivoli night! Life is so bright
Lanterns are gleaming
When we are dreaming
Dancing in tivoli

Hvis man påstår, at man stadig ikke kan se den seksuelle subtekst, der opstår i teksten, når den bruges som intro til et erotisk tv-program, må man enten være ualmindeligt tungnem - eller ansat hos Tivoli A/S.

At der nævnes en sø, kan ikke udlægges som en beskrivelse af Københavns Tivoli. Det er normalt, at der ligger en sø i eller ved siden af en forlystelsespark. Alle fastliggende forlystelsesparker i Danmark, der bruger ordet ”tivoli” i sit navn, har en sø: Tivoli Friheden har hele to søer (Svanesøen og Bådesøen), og Damhus Tivoli ligger op ad Damhussøen, som stedet ligefrem er opkaldt efter. Også Dyrehavsbakken ligger op ad en sø, og der er søer i både Disneyland, Disneyworld og Disneyland Paris. Omrejsende tivolier kan stille sine boder op hvor som helst, men det er svært at forestille sig et stationært tivoli uden en tivolisø.

Igen må nævnes Ann Marie Capalijas børnebog ”Fun at the Fair”, udsendt på dansk som "Sjov i tivoli" (Egmont Kids, 2007):


Selvom ordet "tivoli" indgår i værktitlen og teksten, kombineret med tegninger af rutsjebane, pariserhjul, festfyrværkeri og en sø, refererer hverken titlen, teksten eller illustrationerne til Københavns Tivoli.

En forlystelsespark med en sø er altså ikke ensbetydende med en reference til Københavns Tivoli, heller ikke i forbindelse med prominent brug af ordet "tivoli".

Sangen nævner ”Copenhagen”, men den grafiske udformning af Innocent Pictures’ titelsekvens viser en fiktiv storby-skyline, der bl.a. indeholder Empire State Building og således ikke kan være København. Ligesom meget andet i titelsekvensen er lokaliteten altså tvetydig.

---o0o---

I Innocent Pictures’ titelsekvens er sangen ”Tivoli Night” dels brugt som æstetisk element i titelsekvensens filmiske udformning, dels for dens anvendelse af ordene ”Tivoli Night”, og dels for dens romantiske, idealiserede beskrivelse af en forlystelsespark, anvendt som metafor for et sted, hvor publikum forlyster sig med kærlighedens glæder.

Der er solid præcedens for, at en sang skrevet med en bestemt betydning i tankerne kan genbruges i andre sammenhænge og derved få en ny betydning.

Et eksempel er sangen ”Das Deutschlandlied”. Melodien blev komponeret af Joseph Haydn i 1797 som en fødselsdagshilsen til den østrigske kejser Francis II, med teksten ”Gott erhalte Franz den Kaiser”, men i 1841 fik den ny, revolutionær tekst af digteren August von Fallersleben, og i 1920’erne fik den status som tysk nationalsang. Under Anden Verdenskrig blev den associeret med Hitlers ambitioner, og i april 2007, efter en episode i et af Tivoli A/S’ værtshuse, beskrev dagbladet B.T. den slet og ret som en "nazi-sang”.

Et andet, kendt eksempel er sangen “As Time Goes By”, som de fleste mennesker i dag associerer med Humprey Bogart-filmen “Casablanca” (1942), skønt den stammer fra en Broadway-musical, ”Everybody’s Welcome”, fra 1931. Ligeledes Elvis Presley-hittet “Love Me Tender”, som vi i dag associerer med 1950’erne, men som oprindeligt er en borgerkrigssang fra 1861.

Så det strider mod faktiske forhold at hævde, at en sang kun kan have én betydning. Faktum er, at man alene ved at genbruge en sang i en ny sammenhæng kan give den en helt ny betydning i lytterens bevidsthed.

Der er intet angribeligt i, at Innocent Pictures i en helt ny forbindelse har anvendt en sang, som for et halvt århundrede siden blev skrevet til filmen ”Reptilius”, hvor afdøde sangerinde Birthe Wilke i en scene på ca. fire minutter havde en birolle som sangerinde i Københavns Tivoli.

Skulle man i modstrid med de faktiske forhold insistere på det synspunkt, at det uddrag af sangen ”Tivoli Night”, der indgår i titelsekvensen for ”Tivoli Night – frække forlystelser på SexTV.dk”, nødvendigvis må være en reference til Københavns Tivoli, vil der alligevel ikke være tale om et brud på markedsføringsloven, eftersom vi aldrig har brugt denne titelsekvens til at markedsføre tv-programfladen, men kun til at oplyse værkets titel for de seere, der allerede sad og så den.

---o0o---

Skulle man yderligere, i modstrid med international lov, insistere på det synspunkt, at en titelsekvens med en værktitel på en eller anden mystisk måde udgør en form for markedsføring, vil der stadigvæk ikke være tale om et brud på markedsføringsloven, eftersom der i dansk markedsføring er juridisk godkendt præcedens for som æstetisk virkemiddel at bruge referencer til Københavns Tivoli, endda i forbindelse med et ordmærke, der indeholder ordet ”tivoli”.

Dette blev vurderet som fuldt lovligt af Højesteret i sagen Jacobsens Bakery Ltd. A/S vs. A/S Kjøbenhavns Sommer-Tivoli. Dommen, afsagt tirsdag den 1. februar 2005, gav Jacobsens Bakery lov til at producere, markedsføre og sælge småkager og biscuits under anvendelse af ordmærket TIVOLI sammen med et Tivoli-garder-motiv.

Tre af dommerne udtalte i dommen:

”På småkageposen, hvis dominerende elementer er ordene TIVOLI DANISH COOKIES og nogle småkager, er nederst en smal bort af ens gardere i hvide bukser. Livgardens bukser er efter det oplyste blå, og det må derfor antages, at garderne skal forestille Tivoli-gardere. Vi finder det på den baggrund betænkeligt at fastslå, at gardermotivet, der fremtræder som et dekorativt element, i sig selv eller i forbindelse med anvendelsen af TIVOLI DANISH COOKIES kan anses for en retsstridende vildledning af forbrugerne, hvorved der gives indtryk af, at kagerne stammer fra Kjøbenhavns Sommer-Tivoli, eller at Jacobsens Bakery har en kommerciel forbindelse til Kjøbenhavns Sommer-Tivoli. Brugen af motivet indebærer heller ikke en snyltning på forretningskendetegn, der tilhører Kjøbenhavns Sommer-Tivoli.”

Hvis der skal være lighed for loven, må man ud fra ovennævnte fastslå det samme med hensyn til brug af sangen ”Tivoli Night”, der i titelsekvensen for programfladen ”Tivoli Night – frække forlystelser på SexTV.dk” fremtræder som et æstetisk (dekorativt) element, præcis ligesom gardermotivet.

Med andre ord:

Sangen ”Tivoli Night”, der fremtræder som et æstetisk element i forbindelse med anvendelsen af titlen ”Tivoli Night – frække forlystelser på SexTV.dk”, kan ikke anses for en retsstridende vildledning af forbrugerne, hvorved der gives indtryk af, at programfladen stammer fra Københavns Tivoli, eller at Innocent Pictures har en kommerciel forbindelse til Tivoli A/S. Brugen af sangen og dens motiver indebærer heller ikke en snyltning på forretningskendetegn, der tilhører Tivoli A/S.

Dette er i særlig grad tilfældet, eftersom Jacobsens Bakerys gardermotiv utvetydigt forestiller Tivoli-gardere, mens sangen ”Tivoli Night” ikke utvetydigt beskriver Københavns Tivoli, hvorfor sangen giver endnu mindre mulighed for vildledning end gardermotivet fra Jacobsens Bakery.

Hvortil kommer de forhold, at titelsekvensen for ”Tivoli Night – frække forlystelser på SexTV.dk” ikke har været brugt til at markedsføre tv-programfladen, samt at betegnelsen ”Tivoli Night – frække forlystelser på SexTV.dk” ikke har været brugt som varemærke men som værktitel.

---o0o---

At Innocent Pictures har handlet i overensstemmelse med god skik, fremgår utvetydigt af Dines Skafte Jespersens børnebog ”Troldepus i Tivoli”, der oprindeligt udkom i 1959 og er blevet genudgivet i 1973, 1976, 1993, 2002 og 2007, og hvis omslag utvetydigt viser en tegning af Københavns Tivoli. På bagsiden ses Pjerrot og Cassander, og på forsides ses Tivoli-garden:


Det er altså lovligt for et forlag at præsentere en værktitel, der indeholder ordet ”tivoli”, i en kunstnerisk fremstilling, der kun kan opfattes som en specifik reference til Københavns Tivoli. Ergo må det også være lovligt for Innocent Pictures at at præsentere en værktitel, der indeholder ordet ”tivoli”, i en kunstnerisk fremstilling, der IKKE er en specifik reference til Københavns Tivoli!

Påstandene fra Tivoli A/S er således helt og aldeles uden nogen som helst forbindelse med den virkelige verden. De kan udelukkende tolkes som et led i Tivoli A/S' forsøg på at bluffe sig til absolut erhvervsmæssig kontrol over ordet ”tivoli”.

Læs nogle sidebemærkninger om intertekstualitet i reklamer her, eller spring direkte til et indlæg om værktitler og titelsekvenser her!